Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vi landet i Hanoi efter noget af en lang tur undervejs.
Vi startede med at flyve fra CPH til Doha, og vi havde glædet os til at skulle flyve med Qatar - fordi alle taler så godt om det og de er jo også 5-stjernet. Men sikken en skuffelse vi desværre lagde ud med! Det eneste positive vi kunne finde ved vores første Qatar oplevelse var benpladsen - og den var god :)
Men det hele startede sådan set med at vi opdagede at vores underholdningssystem ikke virkede. I stedet for en interaktive menu med mange hundrede film, spil, info mv at vælge i mellem, havde vi så muligheden for 4-5 forskellige film/serier og 18 radiokanaler. Og så må man sige at turen til Doha lige pludselig var meget lang. Vi er åbenbart uheldige med de her underholdningssystemer, da det samme gjorde sig gældende halvvejs inde i vores tur til Mexico i 2010!
Vi gjorde selfølgelig crewet opmærksom på det - og de lovede at genstarte (hvilket ikke skete) og så vi blev ellers fejet af med en hurtig undskyldning men de kunne ikke gøre noget og andre havde også problemer! Generelt var personalet noget stresset og tog sig ikke særligt godt af passagererne - slet ikke den service vi havde forventet. De var sent ude med drikkevarer og også maden! Ligeledes var maden lidt kedelig eller ordinær - igen vi havde forventet noget mere af Qatars mad, men den var nogenlunde samme lidt kedelige standard som British Airways leverer.
ALt i alt en rigtig øv tur til Doha i et trist og udtjent fly!
Velankommet til Dohas lidt kedelige og sterile lufthavn - i 44 graders varme og med bus fra flyet til terminalen (av det var hedt) - fik vi os begge lidt mad inden turen fortsatte til Bangkok.
Dette var en helt anden oplevelse - flyet var ret nyt og stort (boeing 777-400) - hvilket betød vi sad 3-4-3 i flyet.. Sæderne større og bedre og et underholdningssystem der virkede! Hvor var vi dog lykkelige bare vi opdagede det! Vores pladser var ret gode vi sad i midter rækken ud til gangen/i midten. Maden var god og personalet så søde og hjælpsomme! Men det var en natflyvning - så det var ikke meget vi fik set da vi også skulle sove lidt, eller prøve på det, inden vi landede i Bangkok..
Vi ankom til Bangkok omkring kl 8 fredag morgen (lokal tid) og sikke en stor lufthavn. Vi fortrød ikke et sekundt at vi havde valgt et ekstra transfer, da det betød 5 timer i Bangkok i stedet for samlet set 6 timer i Doha lufthavn og 1 time i flyet i Bangkok. Fordi uanset hvad skulle vi have et stop i Bangkok - og godt vi valgte et hvor vi havde tid. Det er en kæmpe lufthavn - sikkert større end København. Der var mange muligheder for at sidde og ligge på sofaen uden at det var i lounge eller i gaten. Desuden mange gode handle og spisesteder - det er en anbefalelsesværdig lufthavn :)
Efter vi begge havde fået et par lure på skift var vi klar til sidste tur mod Hanoi. Flyet var forsinket fra Doha så vi blev selvfølgelig også forsinket fra Bangkok, men piloten fik indhentet det meste. Så vi landede i Hanoi kl 15.30 lokal tid fredag. En meget primitiv og lille lufthavn og tempoet i immigration var heller ikke helt høj ;) men det gik og efter vi fik vores bagage gik vi ud for at finde ud af hvordan vi kon til vores hotel - lufthavnen ligger 35 km nord for Hanoi.
Og sikke en oplevelse at vælge taxa, fordi der er mange svindlere og kun Ét rigtigt taxa selskab i Hanoi - havde vi læst os til.. Men hvordan Søren finder man dem i virvaret af mennesker som prøver at lokke en til at kører med dem. Men det lykkes efter ihærdige "nej" til de andre og med hjælp fra guidebogen.
Men et er åbenbart at finde en taxa noget andet er at finde til hotellet de en chauffør der ikke taler engelsk og som øjensynligt ikke vidste hvor det lå og som vi stadig ikke var helt sikker på var "rigtig" taxachaauffør. Men det lykkedes at komme gennem Hanois sindssyge trafik og frem til hotellet som vi havde bestilt hjemmefra "Rising Dragon Estate Hotel".. Centralt, godt og billigt!
Efter udpakning og et meget tiltrængt bad - ja vi var møg ulækre - smuttede vi ud for at få aftensmad et sted som receptionisten havde anbefalet og ligeledes de fleste guidebøger! "
"Bun Bo Nam Bo" et primitivt sted, men fantastisk ret! I kan se billederne i albummet!
Nu skal vi vidst have lidt søvn - der er en del timer at hente :)
- comments