Herfra Snejbjerg vil vi lige ønske dig et RIGTIG GODT NYTÅR,- håber I må få en god og sjov aften med med masser af raketter og hygge !!!
Vi har haft en dejlig jul og nu står den på nytår....I aften får vi besøg af nogle venner,- og der skal selvfølgelig også skydes noget krudt af. Jeg nøjes med at kigge på.... imens Erik og drengene skyder af. I år nøjes Mads ikke med knaldperler og hundepropper,- da han har fået hans egen lille juniorpakke. Det glæder han sig meget til !!!
Há det godt og pas på dig selv....glæder os til at se dig i det nye år. GODT NYTÅR !!!
Nytårsraketter og tanker fra os alle 4. Knus fra din kusine Lis
Mette Maja
GODT NYTÅR !!!! :)
Jeg vil lige ønske jer alle et rigtig godt nytår! Hold da op så fløj endnu et år afsted :) I aften skal jeg mødes med de andre og vi skal ud og spise på en japansk restaurant, hvor man sidder ved et bord rundt om kokken som tilbereder maden her. Bagefter tager nogle af os hjem til Camilla, hvor den bare står på hygge og så skal det nye år skydes godt igang:) Kineserne fejrer ikke rigtig dnne aften, de fejrer i stedet det kinesiske nytår i februar. Tusinde tak for ALT i året der er gået og så glæder jeg mig helt vildt til nye oplevelser sammen med jer i det nye år:)
På gensyn i 2011;)
Dorthe Larsen
Kære Mette
Så er det ved at nærme sig den sidste dag i 2010.
Vi har haft en dejlig jul og nydt juledagene sammen. Pigerne glædede os meget igen juleaften, ved at give os små søde breve og fine gaver, som de selv havde lavet. Jeg havde også en god fødselsdag, hvor jeg blev fejret med maner.
Nu ser pigerne frem til nytårsaften, hvor vi skal ned til nogle af vores venner. Her skal de ud og fyre lidt krudt af og lave lidt løjer...
Hvordan mon jeres nytårsaften bliver fejret.???
Mette rigtig godt nytår, samt ønsker om alt godt i det nye år. Håber den også må bringe dig gode oplevelser. På gensyn i det nye år.
Mange hilsner fra din kusine Dorthe
Helle Thorsen
Kæreste kære Mette
Håber, at du har haft en dejlig kinesisk juleaften sammen med dine derude. Vi tænker på dig, og ønsker dig en rigtig glædelig jul og et lykebringende nytår.
Hils Sidse mange gange - sov godt og drøm sødt om julemanden, sneen og Rudolf med den røde tud!
Knus Os 3
Morfar
Kære Mette! Rigtig GLÆDELIG JUL og et GODT NYTÅR til dig og Sidse - og til alle Jer rundt omkring, der har glædet Mette med en hilsen her på væggen - og fordi I har "fulgt med" Mette i børnehaverne - og med hende og holdet rundt på alle deres oplevelser i dette spændende og for os anderledes land, og i mødet med alle de smilende og venlige kinesere. Tak for alle de spændende beretninger, foto's og videoklip. Kærlig hilsen fra Morfar.
Moster
Hej Mettemusen. Så blev det dagen. Den længste dag i teresas liv. Hun glæder sig helt vildt. Får hun mon det hun ønsker sig. Jeg fik den bedste gave i går: Et brev fra Kina lå i min postkasse. Tusind tak, det var en overraskelse. Vi håber, du får en dejlig aften, selv om du er langt væk. de kærligste hilsner og glædelig jul fra Teresa, Peter, Michael, martin og moster
Birthe Og Ole
Hej med dig Mette!
Jeg kan se, at du har fået din nye vinterfrakke den er bare sej.
Har lige været inde og læse dit blogindlag i dag - hvor har det bare været en spændende tur, I der var på. Det er da bare helt vildt, hvad I oplever, men det var da godt nok også noget af en lang togtur, I der var på.
Jeg tror ikke, at jeg kan undvære dine dejlige beretninger, mon du kan fortsætte med "nyt fra Århus", når du kommer hjem:)
Jeg glæder mig til at se det jakkesæt, som du er ved at få lavet til Anders - Anders i jakkesæt wow.
Anders har lige været til julehygge hos Marie i Århus, og er bare så stolt over, at han har flettet et julehjerte.
mange julehilsner fra Ole, Chilli og mig
Morfar
Kære Mette! Det er stadig spændende at åbne lågerne i julekalenderen og hver dag få repeteret een af de mange oplevelser, vi havde derude. Og med alle de mange dejlige foto's, videoklip og beretninger om alt det nye, du stadig drager ud og oplever, tænker jeg på, at der jo allerede er nok til endnu en Kina-tur med dig som guide. Men nu skal du jo lige hjem og vende først - så jeg tager bare en tur til Tenerife, som vanlig. Hav det rigtig godt og hils Sidse. Kærlig hilsen fra Morfar.
Moster
Hej mettemusen.
Så er vi i gang med december. Det er så sjovt i år, for Teresa går op i det hele og elsker at se både Pyrus og Absalons hemmelighed. Julepyntning gik også hurtigt, for hun kunne næsten huske, hvor alt skulle stå. Du kan tro, hun nød overnatningen på Silkeborgvej. Hun begyndte kl. 6.30 at spørge, hvornår hun skulle derned. Men vi skulle bage småkager først, så det hjalp på ventetiden. I dag er vi hjemme:mandag aften fik Teresa feber, så vi var lidt nervøse. Men der kom ingen krampe :-). I dag vil jeg se, om jeg kan komme i gang med at lave julekort, det er vist på tide. Fredag skal Peter til julefrokost på HF, Michael ved Beredskabsstyrelsen, jeg med Primadonna. Jeg har fået lov at holde juleferie fra d.17, så der er ikke lang tid igen.Lang tid, er der heller ikke, til du kommer hjem. Vi glæder os sådan til at se dig . Teresa glæder sig til, at vi en dag skal tage toget ud og besøge jer i Århus. Peter havde en rigtig god tur ud til Anders, det var vist en rigtig drengetur. Nå jeg må i gang med lidt vasketøj. Drengene skal til 70års fødselsdag ved Bedstemoder i dag. Michael glæder sig, men tror mest, det er fordi man altid får noget god mad.
Knus fra moster
Jeanne
Hej søde Mette.
Så har jeg lige brugt størstedelen af en time på at læse blog indlæg og se billeder. Hold op hvor oplever du meget!
Herhjemme går tiden også bare enormt stærkt. Om to uger skal jeg aflevere min bachelor, og så holder jeg juleferie. Det bliver bare så dejligt at få lidt ferie, knokler godt nok lige for tiden.
Det lyder så spændende og fuldstændigt anderledes end den danske kultur nogen gange jeg kan slet ikke forestille mig hvordan det må være at være der.
Det er også nogen super spændende videoer du lægger op, så kan man ligesom nærmere fatte at det du fortæller rent faktisk sker. :D
Nå, men jeg må hellere komme tilbage til bachelor skrivningen!
Kan du have det rigtig godt, vi savner dig herhjemme.
Mange kram fra Jeanne
Birthe Og Ole
Hej Mette!
Spørg, om jeg gerne ville kunne ringe på døren hos jer og komme med en kurv med 10 kg. juleslik!!!!
Nå, men glæd dig over, at hønsefødder og andehoveder nok ikke giver så mange "ringe på sidebenene" som al den juleslik, vi andre er igang med. I dag er der blevet bagt vaniljekranse, Chilli har passet på dem hele eftermiddagen. Der er også blevet til en stor krukke til Anders. Vi tager en tur ud til ham i morgen. Trine og Anders skal lave mad til os alle, og Anders har betsemt, at Chilli skal med - spændende hvad hun siger til at komme med til storbyen.
Mange knus fra os to
Far Og Mor
Godmorgen Mette. Så er det den 1. december og julemåneden er sat ind. Vi har fået pyntet lidt og fået lavet dekorationer. Det glædede os at høre at der også er lidt julestemning i Kina og bemærkede da også det farvestrålende juletræ hvor i får massage.
I går var jeg på Gl. Kirkevej og der er rigtigt pyntet op. Teresa gav rundvisning i "julelandskabet" og fortalte om alt deres julepynt ligefra fra små nisser der er faldet på skøjtebanenen i nisseby til hendes fantastisk lysende juletræ der skifte farver med bl.a. små hjerter, som man skal passe godt på for de er jo lavet af glas. Jeg fik også en demonstration på diverse sødt julepynt der kan synge, spille, gå og vifte med ørene. Vi glæder os til at hun kommer på besøg på lørdag hvor Anne og Martin skal til julefrokost.
I søndags var vi på Torvet og se juletræet blive tændt og Herning Garden ( med Cecilie og Nicolai) spille op. Festligt for vi hilste på flere venner bl.a hele fam. Engsig Madsen, Lene og Ejvin og Lene, Bjarne, Lis og Martin. Om aftenen var vi ved farmor og spise. Ruth Rinder kom også og var med til hygge og sang omkring adventskransen.
Ha' det fortsat godt og hils Sidse. De kærligste hilsner fra Far og mor.