Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vi her endelig efter langt tids planlægning og har været her ca 4 uger nu, så alt er ved at være på plads. De første to uger var ret travle med at få købt møbler, købe bil, købe uniform og skoleting til Vanessas skolestart, som var en uge efter vi ankom.
Vi boede en ca 9 dage ved Donna (min gamle au pairfamilie), dagen inden Vanessas 5 års fødselsdag, d 25 august flyttede vi ind i lejligheden. Nu var vi i gåafstand til Vanessas skole og alle vores ting som vi havde haft med, var kommet på plads i lejligheden. Jeg havde brugt dagene hvor Vanessa var i skole til at få gjort rent, lagt på plads og købt ind, så alt var klar, når vi skulle sove der første gang.
Vores møbler var købt i lidt forskellige forretninger, havde kigget lidt på nettet inden vi kom herover, men fik en del råd til hvor jeg skulle gå hen af Donna. Så jeg fik sparet nogle penge ved at købe de modeller, som stod i forretningen, købe i outletafdelingerne, som er de afdelinger, hvor tingene har lidt skrammer osv. Dog blev Vanessas købt som nyt, hun har fået rigtig prinsesse møbler og elsker sit værelse.
På Vanessas fødselsdag skulle hun i skole, hun havde cupcakes med til hele klassen, vanilie og chokolade, med hvidt og pink frosting ovenpå og plastikblomsterringe som pynt...ja der var ikke tænkt meget på drengene i hendes klasse, men kagerne kunne de da stadig spise og hun var Så stolt over at have dem med. Jeg var gået lidt amok i Toy'R'Us, de har jo sindsygt meget herovre...så hun fik et pink tæppe, et dyrehospital (størrelse som et legekøkken), et engelsktalende spil til hendes nintende med en figur der hedder pinkalicious og en bog med hende til, derudover fik hun en stor kuffert fyldt med tusser, farveblyanter, farver, saks, lim osv i.
Anden uge vi var her startede jeg i skolen, Keiser University i Pembroke Pines, meget anderledes end hvad jeg er vant til. Jeg har et fag on måneden, efter den måned afslutter jeg og så er det videre til næste fag. Og så har de dresskode på skolen, ikke uniform, men man skal klæde sig i hvordan man ville klæde sig på arbejdet...og her går jeans åbenbart ikke under, hvilket er noget af det eneste i lange bukser jeg har med :-S Leggings går heldigvis også, meeeen det er åbenbart lige på grænsen og i klasseværelserne, har de skruet godt op for airkondition, så lange bukser og lange ærmer er nødvendigt...
Mit første fag er Basic English, der er godt nok meget mere i engelsk grammatik end hvad jeg husker fra skolen, så der er både grammatik og nye ord at huske, så jeg er glad for at det er koncentreret om et fag om måneden, så når jeg ikke at blande flere fag sammen ;-) Min lærer Professor Lyles-Scott er super flink og meget levende at høre på, man kan hører hun brænder for sit fag og hun er super god til at forklare, så starten på skolen har været rigtig god.
Da jeg skulle åbne vores fjernsynskanaler, blev jeg nødt til at møde op hos Comcast, vores kanaludbyder, pga jeg ikke har noget sygesikringsnummer. Da jeg kørte derhen, så jeg i samme plaza at der var noget gymnastik for børn. Jeg gik derind for at høre om det, og Vanessa er nu startet på et hold hvor de starter med lidt stepdans, så lidt ballet og tilsidst gymnastik, lige noget for Vanessa og det er SÅ super fedt fordi hun springer bare ud i tingene, selvom hun ikke forstår sproget. Hun har det vildeste gå-på-mod min lille skat.
For et par dage siden, d 7 september, var vi til åbe-hus arrangement på Vanessas skole, Broadview Elementry School, hvor vi fik fortalt, hvad de skulle lære igennem året og hvilken krav der blev stillet i løbet af året. I løbet af året, f.eks til oktober skal de kunne en hvis mængde bogstaver, nævne nogle tegn, som kommaer, punktum osv. Uha jeg synes det var meget de skulle kunne, men heldigvis suger de viden til sig i den alder. De har lektier for fra mandag til torsdag, weekend holder de fri. Vanessa er rigtig god til at lave sine lektier, hun synes det er sjovt og mange af tingene har læren forklaret dem i skolen og jeg behøver ikke engang fortælle hende det igen. Hendes lærer Miss Blondet er en rigtig sød dame, altid smilende, glad og virker åben overfor sine elever, Vanessa er rigtig glad for hende. De synger sange når de skal rydde op, når de er klar til at gå hjem og om andre ting, jeg ikke lige kan huske på stående fod, så det er lige en måde Vanessa kan lide tingene på.
Vores weekender går mest ved poolen, hvor der som regel er andre børn, som vanessa ret hurtig kommer i kontakt med, og de fleste gange leger de godt, selvom Vanessa ikke siger så meget på engelsk endnu. Hun har fået et lille "bræt" at svømme med, har bevidst ikke givet hende armluffer på, da jeg tror hun lærer at svømme automatisk på den anden måde. De fleste børn her svømmer, selvom de er mindre end Vanessa, så håber det kommer lidt af sig selv. Indtil videre går det ret godt, hun er blevet tryg ved vandet og hun smider tit brættet efterhånden og prøver at svømme uden.
Nu når jeg er kommet godt igang med bloggen og fået lagt billeder ind, vil jeg opdatere den mere regelmæssigt. Der vil nok komme mest interessant til familie og venner, men skal også nok fortælle om hvordan uddannelsen, stedet osv er herovre, til hvis andre går med rejsetanker.
Vi ses snart igen :-)
- comments
rikke hej I to skønne prinsesser. hvor er det fedt endelig at se billeder og følge lidt med.....sikke da et fedt barbiehus - mener du stadig du vil tage ting med hjem til pigerne hahahah.... hils V mange gange. Det lyder jo til , I som forventet , er faldet rigtig godt til - dejligt. pas på jer selv og lizards over there. hugs and kisses de 4 fra Vojens,-)