Kaere alle,

Efter en fantastisk god maaned i Vietnam, er vi naaet til Phnom Penh, Cambodia. Et par rejsende vi har moedt paa vores vej, fortalte os at en maaned i Vietnam nok blev for lang tid; det synes vi bestemt ikke, og vi har nydt maaneden i fulde drag.

Vi startede i Hanoi, og inden vi havde set os om var foerste uge gaaet. Hanoi er en travl by, med tusindevis af scootere. Vi laerte hurtigt (og efter at have laest afsnittet om Hanoi's trafik i Lonely Planet), at man bare skulle gaa stille og roligt ud paa vejen, og ellers lade scooterne gelejde sig uden om os.. og saa endelig ikke loebe, selvom det i grunden var det vi havde lyst til, naar chancen boed sig. Men nu er vi hardcore fodgaengere!
I Hanoi fandt vi hurtigt vores 'yndlings'-café, La Place. Fransk idyllisk café, med laekker (morgen)mad, papirsduge og fedtfarver, saa Stine kunne kunne dyrke sin kreativitet. Her brugte vi mange timer, mens regnen stod ned udenfor. Hvis ikke det var fordi vi havde naaet at faa éen solskinsdag i Hanoi, ville vi have troet at vejret bare generelt var hammer daarligt i Vietnam.

Fra Hanoi tog vi nattog til Sapa. Lille by helt nord, til graensen mod Kina. Her var der ingen regn, men til gengaeld var der koldt/koeligt , saa vi fik nydt godt af vores trekking-stoevler og fleece-troejer!
I Sapa's gader var her mange fra H'mong stammen, som gik rundt og solgte smykker osv. En dag snakkede Mette med en H'mong kvinde, og gjorde den fatale fejltagelse af rose hendes flotte oereringe. Paa under ét sekund havde hun hevet smykker frem, hun ville saelge, PLUS 10 andre kvinder fra stammen kom frem med alle deres smukke smykker. Mette endte dog ikke med at koebe noget, men stod bare og grinte hoejlydt, omringet af H'mong kvinder.

Vi tog paa 2 dages trekkingtur i Sapa sammen med et par fra Kina og et par fra Israel. Vi gik gennem 3 smaa landsbyer, med udsigt over smukke rismarker i terasser og bjerge! Fra trekking-start til frokosttid havde vi selskab af kvinder fra H'mong stammen. De stillede mange spoergsmaal - hvor gamle vi var, hvor mange soeskende vi har og om vi var gift (!!!). De var fantastisk soede og hjaelpsomme, og vi endte med at koebe lidt af deres smukke haandvaerk.

Sen eftermiddag kom vi til vores homestay, hvor vi moedte rare mennesker fra andre trekkinggrupper - godt, herligt og underholdende selskab. Vi spiste alle sammen laekker aftensmad ved langbord i gaarden og sluttede af med Happy Water-shots (vi andre kalder det normalt alkohol) aka. risvin. Gode shots, som man fik varmen af.
Naeste morgen fortsat trekkingturen gennem mudret bambus-skov til vandfald, inden turen gik tilbage til Hanoi.

Tilbage i Hanoi bestilte vi tur til Halong Bay - tur som den sidste uge havde vaeret aflyst grundet tyfoner, uuuuuuh.
Laekker sejltur ud i bugt med en masse klippeoeer, trods vi kom paa skib med den halvunderlige guide, Hong, der lignede en bull dog og holdte af at fortale fesne jokes paa engelsk med GOD vietnamesisk accent. Ikke nok med det, er vi meget heldige altid at ende med at sidde ved parbordet. Og vi er alligevel altid dem som er mest aegteskabsagtige. Slaa os!
Vi sejlede med vores pirat-lign. skib til drybsstenshule og havde bagefter en time til at sejle i kayak rundt om klipperne i bugten. Ogsaa paa denne tur regnede det.

Efter Halong Bay tog vi til den lille ny Ninh Binh, hvor vi cyklede byen tynd, tog en lille sejltur, inden vi sen aften tog én nat i helvede (laes: natbus). 14 timers bustur, non-stop, til byen Hue. Og for at det ikke skulle vaere nok, ventede der os en masse regn i Hue. Efter at have siddet paa café een time, mens regnen udenfor silede ned, gik vi tilbage til vores hostel med vand til midt paa skindebenene. Vi blev hurtigt fans af cafeen som laa over for vores hostel, hvor vi i ly for regnen kunne tage et spill pool, eller dyste mod andre turister, som soegte ly for regnen. De naeste dage gik med at se citidel og det lokale markede. Paa markede provede nogle lidt specielle slimede specialiter, ved en af de smaa madboder - vi maa indroemme at vi nok savner de malaysiske nudelretter en smule. Saa forsvandt regnen og gudskelov havde vi kanont solskinsvejr dagen efter og har faktisk haft det siden, hurra!

Fra Hue tog vi til Hoi An. Vi fik laekkert hotel med pool, fandt supermarked hvor vi kunne koebe rugbroed OG byen var fyldt med skraeddere som syede tonsvis af toej til os - kunne det blive bedre??
Dagene gik med proevning af toej hos skraeddere, gaa rundt og shoppe i den fantastisk hyggelige by, sidde paa café, for om aftenen at gaa paa restaurant inden vi gik tilbage til hotel, saa Sex and the City og spiste m&m's, muesli, og alt andet godt!
Den gamle del af Hoi An bestod af smaa gader og straeder, med Franske huse med skodder for vinduerne, farvede lanterner, smaa butikker, caféer, og skraeddere. Ren idyl !

Efter Hoi an tog vi een dag til Nha Trang. Strand-bade-turist-by, hvor vi laa paa stranden, spiste is og spiste muesli til aftensmad paa vores 7-dollar hotels tagterasse!

Vi tog fra Nha Trang til Dalat. Her lejde vi tandem og cyklede lidt rundt, var i Crazy House, i sommer Palads (forstoerret dukkehus) hvor Mette fik taget et par billeder ifoert kongelige klaeder...

Vi blev et par dage i Dalat, inden vi tog til Mui Ne. Lille by, ved strand og hav, som lever paa turisme. Restauranten, ved siden af vores guesthouse, blev vores favorit. Der var bloede sofaer, god frugtsalat og de spillede Sade, mmm!
Sammen med en pige fra tyskland, lejede vi en Jeep + charffoer, som koerte os til baade the red- & the white sand dunes. Kaempe sandomraader, som alt i alt mindede om en tur i Sahara - flot tur!

Saa gik turen til Ho chi Minh City. Endnu engang maatte vi tage bussen, phy ha. Med tanken om at dette ville vaere den sidste bustur i Vietnam, klarede vi de lange timer med hjaelp fra lidt gode snacks og nyopladte ipods.

Ho Chi Minh City er stor. meget stor. 13 mio mennesker. Vi foelte os hurtigt meget smaa omringet af skyskrabere, midt i et virvar af knallerter. Men men men. Der gik ikke mange oejeblikke, foer vi baade havde fundet ny stamcafe og en god tysk resturant, hvor vi kunne faa os en poelse og noget kartoffelmos. Saadan. Den sidste aften i Ho chi Minh City, hermed sidste aften i Vietnam, fandt vi vej til en Jazz klub, hvor vi noed en lille soft drink til lyden af live jazz.

Goodbye Vietnam, Hello Cambodia. Og saa hurtigt gik det, for efter en flyvetur paa knap 40 min, stod vi med foedder solidt plantet paa den cambodianske jord. Mere praecist befinder vi os nu i Phnom Penh, hvor vi allerede har vaeret rundt og see det meste af byen, og gravet lidt i cambodias historie. Vi blev hurtigt fan er deres tuktuk's, som mest af alt minder om smaa kareter spaendt fast paa kanallerter, og som er perfekte til en tur rundt i byen, mens solen bager i dagtimerne. I de faa dage vi har varet her, har vaeret lidt specielle. Vi har set bl.a. S21 og Killing Fields og det er en del af Cambidias historie, som er saa moerk og forfaerdelig, at man skal bruge lidt tid paa at synke den. Bagefter tuk tuk'kede vi til Russian Market, og forelskede og i alverdens dimser dutter, smykker, tasker osv osv (listen er lang). Cambodia er ikke dyr at faerdes i, men alligevel ryger pengene hurtigere en vi kan naa at foelge med.

Endnu et eventyr synes at starte her.

Vi haaber i alle har det godt hjemme i det danske. Tusinde kys og varme kram fra Stine og Mette!

Vi snakkes (: