Profile
Blog
Photos
Videos
Arequipa
Nu er det ved at vaere et godt stykke siden i har hoert fra os herinde saa nu kommer den update :) . Efter at have restitueret lidt paa The Point Hostel i Cusco efter Inka Trail turen var vi ude og springe bungee jump for ligesom at faa adrenalinniveauet lidt op igen. Det var 122m og det hoejeste spring i Sydamerika. Vi vil se om vi kan laegge videoerne fra springet ind - med vores sidste oensker ;) . Det var meget graenseoverskridende! Videre gik det til Arequipa, hvor vi fik lidt info om trekking i Colca Canyon, som aabenbart viste sig at vaere verdens dybeste kloeft. Vi tog videre samme dag til byen Cabanaconde, hvor vi i bussen moedte et hollandsk par som var friske paa at trekke lidt i kloeften. "Normalt" tager man paa en guidet tur, men vi ville alle 4 hellere goere det paa egen haand, for det var baade billigere og mere spaendende. Aftnenen inden planlagde vi ruten og naeste morgen gik det saa derud af med rygsaekken paa ryggen. Vi ankom til et lille hostel der laa i kloeften, og de andre ville gerne sove der for natten, men kl var kun 14 og Mette og jeg ville gerne gaa noget mere. Saa vi begav os videre og ankom lige foer moerkets frembrud til et andet lille hostel hvor vi overnattede for en flad 10'er. Aftensmaden bestod af pasta og suppe lavede i en meget primitiv stenovn. I koekkenet rendte der marsvin rundt - men her i Peru er de ikke kaeledyr, men en fornem spise, saa det var lidt underligt at spise med aftensmaden til en anden aften, rendende rundt mellem benene! Naeste morgen paa Mettes foedselsdag blev hun vaekket kl 6 med foedselsdagssang og en morgenmad bestaaende af ris og aeg! Derefter vandrede vi i 9timer den dag, fór vild, blev rettet paa sporet igen af nogle lokale vi loeb ind i i bjergene, rendte ud af mad og drikke og kom helt udmattede tilbage til byen efter det var blevet moerkt. Sikken en foedselsdag! Om aftnenen fik vi alpaca (en lama-art) som boef og pizza og tog en natbus tilbage til Arequipa. Alt i alt verdens haardeste foedselsdag. Tilbage i Arequipa slappede vi dog af hele naeste dag og fik spist en ordentlig foedselsdagmiddag - denne gang bestaaende af marsvin og en flaske roedvin. Efter en hel dags afslapning skulle der jo ske noget igen, saa denne gang tog vi paa en raftingtur, hvilket var en del vildere end vi foerst havde troet.
Nazca, Huacachina og Ica
Efter raftingturen hoppede vi igen paa en natbus, denne gang til Nazca. Her saa vi de fantastiske Nazcalinjer, som er nogle lange linjer, der er lavet af nogle aeldgamle inkafolk. De er lavet ved at fjerne det oeverste lag sand i oerknen, saa noget moerkere underliggende sand former nogle lange linjer. Formationerne danner saa billeder af alt fra hunde, fugle, traeer, aber til underlige trekanter og en astronautlignende gut. Linjerne kan kun ses fra luften saa vi var ude og flyve i en lille propeldrevet maskine kun med 4 andre personer. Billeder upcoming - det er nemmere at forstaa ved at se det end forklare det :) . Efter flyveturen var vi on the road igen og tog til Huacachina - en lille by med 200 indbyggere paa kanten af oerknen kendt for den oase som byen er bygget rundt om (se billedet) samt sandboarding i verdens stoerste sandklitter. Det var virkeligt haardt at gaa med et board op ad klitterne og med sand i oejnene, men naar foerst man var oppe gik det ned i hujende fart. Sjovt sjovt :) . Efter en enkelt overnatning tog vi en taxa til naertliggende by Ica - kendt for peruviansk vin, saa selvfoelgelig skulle vi ud og have en lille morgenbrandert paa. Vi naaede at se 3 vingaarde alle med proevesmagning samt en chokoladefabrik. Vi havde bare prajet en moto-taxi paa gaden (et tuc-tuc lignende koeretoej - ligesom dem fra Thailand - apropos, se drengenes blog www.kilroyblogs.com/gefuhl .. Team gefuhl.. Saa er der sgu reklame drenge hehe ;) .. ) og den koerte os rundt. Vi fik ogsaa lov til at proeve at koere den, det var naesten ligesom at koere paa en gammel knallert, men sjovt.
Pisco og Paracas
Samme dag tog vi videre til Pisco, som er kendt for deres Pisco hehe.. Som egentlig er en brandy, de drikker en del af her i Peru.. Men byen var egentlig temmelig smadret og lignede mest af alt en krigsramt by. De havde haft et jordskaelv i august 2008, som kun lod 10% af byen staa tilbage. Derfor tog vi direkte ud af "krigszonen" og til nabobyen Paracas, for at se deres nationalpark paa 350 hektar. Mange guider foreslog vi skulle leje en taxa eller tage paa en tur, men saa staedige og indstillede paa "do it yourself" naegtede vi, og begav os derfor ud i deres park, som skulle vise sig at vaere et stort oerkenlandskab med store afstande. Saa da vi endelig kom til parken, var det eneste der var i gaa-afstand en by der laa 5km vaek. Saa til sidst endte det med vi havde gaaet 20km i stegende hede foer vi blev samlet op af nogle lokale. Fail! Derefter fik vi et lift af politiet tilbage til Pisco for derfra at tage til Lima og connecte med en anden bus til Huaraz.
Huaraz
Byen Huaraz er udgangspunktet for al trekking i bjergkaeden Cordilleras. Ved ankomsten blev vi fanget af de evindelige hostelejere, der altid stikker smaa flyers op i hovedet paa en foer man har faaet sine tasker. Vi lod os indfange og havnede paa det der skulle vise sig at vaere et hyggeligt hostel, dog en del vaek fra centrum og temmelig mennesketomt. Men ejeren Norma var virkelig flink til at fortaelle hvordan man kunne arrangere trekkingture paa egen haand. Saa vi brugte lige en dags tid paa at komme os over den noget slidte natbus, og paa at leje telt, gasblus, liggeunderlag, koebe mad&drikke osv.. Naeste morgen gik det saa ud paa nye eventyr - foerst med en lokal bus op i en bjergby og derfra startede den planlagte 3dages trekkingtur. Vi maatte selv baere alt, saa i starten var det temmelig haardt at gaa med 15kg paa ryggen i 4km hoejde. Turen var fantastisk flot og naturen meget anderledes end Machu Pichu og Colca Canyon - meget mere groent og frodigt. Foerste dag endte med at vi for vild i form af at vi mistede stiens spor og vi maatte overnatte et temmelig random sted - normalt er der smaa groenne flade camping spots, men det formaaede vi at misse. Dag 2 startede med at vi brugte et par timer paa at finde stien igen, men vi opdagede at vi var havnet paa den forkerte side af en ok stor flod, saa vi gik i buskads og krat - temmelig off-road.. Vi troede paa at vi kunne krydse floden og smed sko&stroemper, men maatte opgive pga flodens staerke stroem. Efter et par timers frustrerende vandring i krat&buskads saa vi endelig mennesker - JUBII.... Paa den forkerte side af floden.. Saa efter lidt mere vandring (og vertikal klatring) kom vi endelig paa rette spor. Turen fortsatte op i et snefyldt pas i 4,7km hoejde og nedad igen i en ny dal.. I passet spiste vi lidt af den medbragte broed, ost og advocado. Om aftnenen missede vi igen det rigtige campingspot og slog telt op paa en mark fyldt med... heste, koeer og aesler ! Aftensmaden var havregroed med aebler lavet paa gasblus. Desserten var chokoladebar. Natten var meget kold. Naeste morgen mens vi pakkede telt sammen blev vi passet op af en parkbetjent og hans aeselfoelge, som forlangte 65soles (120kr) for indgang til parken. Vi "habled nada espanol" og naegtede at betale - vi var klar over de fuskere der var i omraadet, selvom der faktisk var en officiel entre paa samme pris, men som skulle betales naar vi forlod nationalpark-omraadet. Efter lidt mere vandring og lidt mere faren vild kom vi vaade, traette, udmattede, men stolte over "praestationen" til den bjergby, hvor vi skulle tage en "collectivo-bus" tilbage mod Huaraz. Vi vidste dog godt at det var muligt at undgaa at betale den entre, fordi vi havde foretaget vandreturen omvendt af hvad de guidede ture goer. Saa da vi kom til kontrol stedet, spurgte buschauffoeren om vi havde betalt entrebilletten - igen "forstod" vi ikke rigtig hvad de mente, men flinke som de var tilboed de at smugle os forbi betalingsstedet imod at vi betalte halvdelen af billettens pris til dem i stedet - saa ja, great success :) .. God forretning for alle parter! Tilbage i Huaraz tog vi endnu en natbus.. tilbage til Lima!
Lima
Her indlogerede vi os ind paa et hostel af samme kaede, som det i Cusco - nemlig The Point Hostel. Vaeldig godt partyhostel! Saa nu stod den mest paa afslapning efter al den trekking og faren vild. Nu var det kun vejen til baren vi skulle finde, hvilket for en gangs skyld var en forholdsvis nem vej at finde - ihvertfald tidlig paa aftenerne ;) ! Paa hostlet moedte vi en del af de folk som vi tidligere havde moedt paa The Point i Cusco, saa gensynsglaeden var stor. Vi genmoedtes ogsaa med de 2 danske piger, som vi havde rejst rundt med i Oest-Brasilien, saa det var temmelig sjovt :) . Ellers stod den mest paa fest og farver. Men ogsaa lidt kulturelle oplevelser da vi en af dagene tog ud med 2 danske gutter (ogsaa fra The Point i Cusco) og saa katakomberne samt et marked med alverdens ting. Pudsigt nok er de faktisk fra Hareskoven og Vaerloese, og den ene har gaaet paa Syvstjerneskolen ligesom Mette. Efter gaar turen nu til Costa Rica paa en 2ugers tur. Og efter al den vandring og faren rundt bliver det rart bare at skulle foelge en guidet gruppe og ikke taenke sig meget over hvor man skal hen, sove, spise osv. og bare vaere et "faar i flokken" :) . Vi har jo afbestilt flybilletten hjem, som ellers var her efter Costa Rica-turen saa nu maa vi se hvor vi ender bagefter :)
- comments