Profile
Blog
Photos
Videos
Blog 4 - 29.juli-7.august - Mt. Olympen, Thessaloniki, Xanthi, Samothoraki og Alexanderdroupolis
I al den tid det tog for os at naar Olympens hoejeste tinde 'Mytikos', frygtede jeg for at moede Zeus. Eller rettere, jeg frygtede, at han ville opsoege og forfoere Astrid, som han har moedt og forfoert saa mange andre kvinder gennem aarhundrede. Zeus er selvfoelgelig en gud - og som de fleste ved kan guder vaere en stor mundfuld for os mennesker at moede. Maaske er det derfor de graeske guder kun viser sig i skikkelse af andre vaesner. Vore oejne er simpelthen for sarte. Jeg var derfor opmaerksom paa alt unaturligt som kunne forekommer paa vejen mod toppen. Svaner, okser, kentauere og andre faenomer. Vi moedte intet af det foernaevnte - blot Muller. Men saa laenge vi fortsat befinder os i Hellas maa jeg vaere konstant paa vagt og opvaagen overfor Zeus' list og snille.
Mytikos er lige knap 3000 m. hoejt, og grundet mit sidste bestigede bjerg var jeg hurtig til at udse det som lidt at en walk-over, ja vel naermest som en lille soendagsdagsudsflugt til stranden. Min romantiske forstilling kulminerede da jeg foreslog at vandre de sidste knap 1000 meter om natten saa vi kunne se solopgangen fra toppen. Lederen af base campen vi boede i var dog hurtigt til at skyde foreslaget til jorden med ordet:" Impossible!",. Et svar jeg senere stod i gaeld til. Istedet drog vi afsted mod toppen kl. seks, da solen fik oejne. Uden nogen traette miner og med optimistiske kondisko manglede vi 'blot' at tilbagelaegge 800 meter. Hurtigt blev traerne faerre og jorden gold og livsloes. Accompagnieret af et ensomt rensdyr maerkede vi hvordan bjerget blev mere stjelt og luften tyndere. Godt og vel en time foer toppen begyndte Olympen for alvor at vise hvorfor mange vaelger at bestige den naesthoejeste tinde i stedet for Mytikos. Spadserturen op til toppen, havde i den grad udviklet sig til en regulaer klatrermanoevre, og uden hverken sikkerhedsliner og andet udstyr begyndte nervoes sved langtsomt at pible frem henover panden. Vores hoejdeskraek blev endnu engang bekraeftet (Og her kan man selvfoelgelig spoerge sig selv om det i det hele taget er en god ide, at bestige et bjerg med saadanne lidelser). Selv svedende foedder kan vaere kolde, det var i hvert fald hvad jeg personligt maatte sande undervejs. Toppen blev naaet halv elleve! Og her stod vi saa, lykkeligt spejdende ud fra slottet hvorfra verdens mest fantastiske mytologi sad og grinte af menneskernes goeren og laden, mens de levede som retfaerdighedens stoerste aestetikere. Denne golde, ubarmhjertige tinde, ingen dengang i aerefrygt turde naerme sig, sad vi nu paa og betragtede landskabet, havet, horisonten med samme visdom som bjerget har gjort det gennem aartusinde. At bestige et bjerg fremtvinger en afsindig lykke og frygtesloeshed. Alligevel var vi begge enige om at Mt. Everest maa vente til at andet liv. Naeste erklaerede maal har Astrid bebudet er Hyani Potosis over 6000 meter hoeje tinde i Bolivia! Nedturen var haard. Vi var begge utrolig traette og afkraeftede godt 15 timers vandring/klatring var tilbagelagt. Tid til soevn, tid til restituation, tid til storbyens asfalt i Thessaloniki! Man gaar fra en luft til en anden.
Graekenlands anden stoerste by Thessaloniki stod i kontrast til stedet vi lige havde vaeret. Ingen tvivl om det. Det er rart med kontraster. Det var i stor spaending jeg laeste min roomie Victors besked om min optagelse paa uni. - efter lettelsen og chokket havde lagt sig, skulle det selvfoelgelig fejres! Det er ikke mange maaltider vi har tilladt os selv paa 5-stjernede hoteller paa denne tur (eller i det hele taget), om ikke andet var det paa det mest fantastiske argentinske restaurant EL Correo. Kjole, hvid skjorte, roedt koed, vin og tjenere som formentligt ikke ville tro deres egne oerer, hvis de vidste hvilket billigt og uhumsk hotel vi boede paa, var ingridienserne i en fantastisk dejlig middag. Thessaloniki er en storby, som har alt hvad man forbinder med storby - men stranden kaldte paa os, og efter et par naetter satte vi kursen mod den lille afsidiges oe Samotharaki. Paa vejen dertil gjorde vi holdt i regioenen Thraces hovedstad Xanthi, en mindre by fuldstaendig uden turister. I grunden er det ikke mange turister vi har moedt i den nordlige Graenkenland, altsaa foruden graeske. Derfor synes Graekenland os at vaere det vel nok svaereste land at rejse i indtil videre - engelsk er staerkt begraenset, hvilket i grunden ikke er saa problematisk, men det graeske alfabet forekommer som det rene vulopyk. I Xanthi oplevede vi bl.a. et fint autentisk marked som boed os paa diverse graeske specialiteter. Videre, videre, videre mod afslappet oementalitet .
Samothraki. En lille bitte oe i den mest oestlige del af Graekenland. Herfra oen betragtede Havguden, i tidernes morgen, slagtes gang mod Troja. Vores formaal var blot afslapning, solbadning, ture ud i det blaa, sove laenge og en masse fisk. Dagene er gaaet staerkt i al deres hastvaerk. Vi boede ved en soed aeldre dame, der med glaede vaskede vores sure sokker og undertoej. Hurra for hende og rent toej igen. Det var tiltraengt. Saa tiltrangt at vi matte koebe nyt i Thessaloniki. Forleden dag lejede vi endnu engang en bil, saa vi kunne udforske oen nemt paa egen haand. Teorien lyder saaledes: Udlejeren og hans svende maa vaere selveste mafiaen paa oen. Maend med konstant smoeg i kraeften og Gud ved hvor mange penge i lommen styrede deres udlejningsfirma med haard haand. De fik hele tiden serveret kaffe og var omgivet af damer. Jeg blev selv efterladt med George, der fortalte mig om sine grumme toemmermaend, sit job og tidligere liv i Tyskland, og at han nu i en alder af 40 var klar til at stifte familie. Efter flere dages snakken frem og tilbage og pga. mine smukke oejne fik vi endelig det hvide lyn til en venskabelig pris. Vi badede paa den mest vidunderlige strand med det reneste og klareste vand, besoegte smaa flaekker, landsbyer og dansede med lokale fulde og glade mennesker. Det simple liv. Intet andet. I loebet af de fire dage paa oen fik vi ydermere set The Sanctuary of the Great Gods. Dog manglede vi en guide, da vores oldtids-visdom ikke er den samme laengere. Ved egentlig ikke om min nogensinde har eksisteret. Varmt og smukt var det dog. God mad, laekre fisk og bleaksprutte er indtaget. Mathias er oliven og jeg er nok tzatziki, hvis vi var noget graesk mad. Vi har faaet laest bog. Den sakker mod enden og det samme goer vores rejse. I nat 2.30 tager vi en natbus til Istanbul. To naetter er allerede booket. Vi glaeder os! Der er saa meget vi skal naa. Saa mange fine anbefalinger af garvede Istanbul-kendere. Det bliver spaendende.
Tusinde knus og tanker og glade vink og huhej fra Mathias og Astrid Marie.
Ps. Vi har uploaded to smaa videoer fra vores tur paa vej mod toppen af Olympen. Saa tjek under videoer, hvis det har interesse.
- comments
Vibeke Mencke Det lyder som en herlig tur, vi glæder os til snarligt gensyn, bring noget godt vejr med hjem. Knus mor