Profile
Blog
Photos
Videos
Endnu engang skal I hoerer om vores eventyr i New Zealand. Vi har lige haft tre fantastiske dage i Nelson Lakes National Park. Vi tre piger var paa Flemmings hold (tulle-holdet som vi kalder det). Og det var rent tullehold, isaer efter Louises mening. Parken rummer fantastisk meget natur. Den foerste dag var vi bjerggeder da vi skulle gaa paa bjergkammen og nyde den helt fantastiske udsigt. Men det var osse haardt da det var meget opstigning og sten man skulle gaa/hoppe paa. Da vi endelig hytten gik Louise og Soeren Jensen igang med at lave vores aftensmad. De gjorde det med saadan en overbevisning at andre gaester i hytten spurgte om de var guider der lavede mad til deres hold. Men det maate de jo saa erkende de ikke var.
Anden dagen begyndte med en lille tur rundt omkring hytten, uden rygsaak. Foerst fandt vi en lille soe, sad der og kiggede lidt. Saa gik vi videre til den naeste soe og sad der og kiggede lidt. Da vi endelig kom tilbage til hytten tog vi rygsaekkene paa og begyndte vores korte opstigning. Paa toppen spiste vi frokost og holdte en lille middagspause. Efter pausen gik turen ned igennem en dal. Ned igennem dalen bugtede sig et vandloeb vi fuglte hele vejen ned. Igen skulle vi passe paa pga de loese sten. Louise endte da osse med at tage en tur paa bagdelen. Men helt galt gik det da vi skulle holde badepause. Det passede ikke helt til Louises tempo saa hun satte sig og begyndte at spise slik i frustration over det sloeve tempo. Turen ned til hytten kunne goeres paa tre timer. Vi endte med at bruge 5-6timer paa turen pga alle pauserne. Men lige inden vi naaede maal valgte jeg (Ida) at traede i en mudderpoel. Der var mudder helt oppe til knaet. Det resulterede i at svigermors hjemmestrikkede stroempe lige for en kort bemaerkning aendrede farve.
Da vi endelig naede hytten var der afslapning igen. Folk lagde sig i solen og noed livet. Sara der ofte ligger toploes fik dog hurtigt toejet paa, der da kom en anden gruppe vandrere. Vi erfarede senere at det var en gruppe kristne unge paa tur. Gad vide hvad de har taeknt om Saras solbadning???? Aftensmaden den aften bestod af frysetoerret mad og pasta. Ikke noget man behoever leve af flere dage i traek, men ikke desto mindre havde kristengruppen levet af det i 5 dage og uden pasta. Der var julelys i deres oejne da vi tilboed dem det pasta vi havde i overskud. Som tak for vores gavmildhed fik vi en maorisang efter maden. Det var en sjov oplevelse.
Gaarsdagens vandring var kort og gennem regnskov. Altsaa tre dage med meget forskelligt natur. Vi var alle tre enige om at det havde vaeret en fantastisk tur. Stedet er ikke turistet paa nogen maade saa man foeler virkelig man er alene i naturen, det er fedt.
I gaar eftermiddag koerte vi til Kaikoura hvor vi skal bo de naeste dage. Aftensmaden i gar var nem, vi fik hver 20 dollars og fri toejler. Alle seks piger endte paa en cafe med livemusik. Senere endte det meste af holdet paa en bar med live reggaemusik. Stemningen var hoej skal det siges. Sara og Louise fik danset med Flemming mens jeg (Ida) sad og laerte en masse bissetricks af Martin (vores unge laerer som er betjent). Sikke en aften
I dag har vi hviledag, dem som har lyst kan tage paa hvalsafari. Men desvaerre er der stor risiko for soesyge i dag. Men mon ikke Ida skal ud at sejle alligevel. Turen varer kun tre timer. Hun har proevet laengere turer med soesyge foer. Saa mon ikke det gaar.
Det var alt for denne gang. Naeste gang I hoerer fra os er vi garanteret blevet alene da vi snart sender Flemming og Martin hjem. Saa maa vi se om verden er klar til at tage imod os :)
- comments