Profile
Blog
Photos
Videos
Verdens stoerste sandoe. Hvorfor skulle D'Artagnan ikke befinde sig der? Der er i hvert fald mange gode gemmesteder.
Vi maatte undersoege sagen til bunds, hvilket paa Fraser betyder 28 km. sand vertikalt nedad. En stoerre opgave, hvorfor vi havde afsat tre dage til dette. Heldigvis var vejrguderne soede mod os, og sendte sol ned over Fraser alle tre dage.
Fraser er indehaver af de syv farligste slanger i verden, og har paa samme tid omkring 40 drabelige insekter. Selvfoelgelig huser Fraser ogsaa verdens farligste fugleedderkop, der kan blive op til halvanden meter i diameter. Det var bl.a. saadanne oplysninger vores rangerguide Ian fortroligt praesenterede os for paa turens foerste dag. Derfor var der visse spilleregler at foelge. Og vi kan godt afsloere allerede nu, at ingen kom noget til.
Foerste stop var den naestmindste af Frasers 41 freshwater soeer. Her var sandkornene saa smaa at Ian introducerede os for en femtrins skoenhedskur, ved brug af sandet. Efter at have vasket og skrubbet os, maatte vi sande at der var noget om snakken, med denhersens kur. Naeste stop var en regnskov, og fordi alle planter gror i sand, har Fraser nogle fantastisk specielle planter og traeer, hvor det aeldste trae har rundet de foerste 38.000 aar, og 16 m. i diameter. Herefter koerte vi ud paa oestkysten, hvor alle fire 4wd laa i hjulet paa Ian i en lang linie. Dagens sidste stop var endnu en freshwater soe, 2 km.'s rask gang fra havet. Nede ad en sandhoej laa en laekker soe, hvor vi fik en lille dukkert. Aftenen brugte vi i vores lille camp, hvor vi grillede nogle boeffer og smagte paa den medbragte Goon.
Dag to startede ved et skibsvrag lidt nord for vores camp paa oestkysten. Dette skibsvrag havde en helt speciel historie, og Ian var ikke bleg for at give os hele historien. Enormt spaendende. Det viste sig at dette skib i sin storhedstid var det mest luksurioese skib, og indehaver af den hoejeste gennemsnitsfart i 29 aar, paa en tur hvor hun krydsede atlanten. Mange flere smaahistorier gemte hun paa, bl.a. kaempede hun med Titanic om titlen som det mest luksurioese skib. Desvaerre kunne vi kun se en minimal del af hende, da de sidste 50 aar har begravet hende i sand til naesen. Frokost spiste vi ved en 55 m. hoej klippe, som vi bagefter besteg, hvorved vi fik os et smukt syn udover vandet. Bagefter tog vi i en saltvandssoe for at koele lidt af inden vi tog til en lille "baek" af en art, hvor vi drak af vandet og floed hele vejen ned til stranden. Fordi vandet i denne "baek", og flere andre steder paa Fraser, er i kontakt med kontinentalpladen under, er temperaturen af vandet kun 17,5 grader, saa det var en mindre kold fornoejelse. Aftenen stod igen i burgerens tegn, og der var ogsaa lidt Goon tilovers fra foerste aften.
Turens sidste dag - hvor vi var traette og udmattede ovenpaa nogle aktive og hektiske dage, hvor vi maaske fik sovet lidt for lidt, og lidt for daarligt, i de ellers fine telte - tilbragte vi ved Lake McKenzie. En dejlig afslappende slutning paa en fantastisk tur.
Da vi kom tilbage til fastlandet, var vi ikke uheldige at vi endte paa et vaerelse alene, med DVD-afspiller. Lige hvad vi havde lyst til. Saa vi koebte pizza, cola og chips og saa Shawshank Redemption. Ikke daarligt. Men efter nogle oplevelsesrige dage var vi traette og gik tidligt i seng.
Lige nu sidder vi i Airlie Beach, efter to dage i bilen hvor vi har tilbagelagt smaa 1000 km. Vi havde dog et stop i Rockhampton hvor der var Beef-festival af en art, saa derfor skulle vi forkaeles og tog paa fin restaurent, dog lidt malplacerede i backpackertoej og slippers. Men 400 g. boef er ikke til at tage fejl af. I morgen koerer vi videre fra Airlie Beach, til Townsville og Mission Beach inden vi rammer Cairns.
/ Cheers the Musketeers
Ps. Vi tror at D'Artagnan er i staterne, saa derfor smutter vi derover snart.
- comments