Profile
Blog
Photos
Videos
Hejsa derhjemme!
Så er der endelig et blog indlæg fra New Zealand, Nordøen.
1/10 - Efter 13 timers flyvetur var der ankomst til Auckland, kl 06.00, regnvejr. I lufthavnen stødte vi ind i 3 danske piger som havde været med samme fly som os. De skulle hente deres camper og derefter ind til centrum, de tilbød vi kunne køre med dem, så det gjorde vi. Vi tjekkede ind på vores hostel som lå midt i Auckland centrum. Resten af dagen gik vi rundt i Auckland og fik sovet ud efter nattens flyvetur.
2/10 - Endnu en dag i Auckland, vi besøgte byens fiskemarked hvor vi smagte røget rokke. Vi besøgte byens flotte og specielle parker samt Aucklands museum. Vejret er noget bedre end igår, hvilket vil sige mindre regn :-) Vi fandt hurtigt ud af at vejret i New Zealand er meget uforsigeligt. Det ene øjeblik regner det og det næste øjeblik skinner solen. Desuden er her også noget koldere end i USA, på gode dage har vi næsten 20gr og på mindre gode dage kan det regne hele dagen og være køligt.
3/10 - Så kom dagen hvor vores camper skulle afhentes og vores roadtrip New Zealand kunne begynde!! Vores camper hedder: Chicken Roll og hvis i ser billederne ved i hvorfor :-D hehe. Vi besluttede os for at køre nordpå, 200km oppe kom vi til byen Whangarei, hvor vi så et kæmpe vandfald - smukt. Herefter kørte vi ud til kysten til en by der hedder, Tutukaka hvor Martin bestille en dykkertur til The Poor Knights Island, som angiveligt er et af de 10 bedste steder i verden og dykke, afgang i morgen. Vi kørte lidt videre langs kysten for at finde et sted vi kunne campere. Vi kørte forbi de smukkeste strande og gik en tur der. Vi overnattede på en strand.
4/10 - Vi vågnede til fuglefløjt og brusende bølger. Herefter kørte vi tilbage til Tutukaka hvor Martin kl 8 tog med dykkerbåden. 15.40 var han tilbage efter en dejlig dag med to flotte dyk på ca. 21m dybde. Dykkene var meget anderledes end de tropiske og danske farvande, da der her var mange grotter/huler, kalkvægge og tropiske fisk som er kommet med strømmen fra Australien og egentlig ikke hører til i disse miljøer. Vi kørte længere nordpå og da vi nåede Paiha pakerede vi i et skovområde og sov.
5/10 - Vi fortsatte nordpå og så det smukke strand område, Doubtless Bay, hvorefter vi bestillede os for at køre sydpå igen, blot på den anden side af nordøen. Efter en smuk køretur nåede vi byen Opononi hvor vi fandt en campingplads ned til vandet til 38$ pr nat. Vi kørte op til et smukt udsigtspunkt, hvor vi gik en tur og nød udsigten. I dag har været en lun dag.
6/10 - Efter et varmt bad og morgenmad kørte vi videre sydpå til et stort skovområde, Waipoua forest. Her så vi nogle kæmpe træer, som man mener er over 2000 år gamle. Det var svært at tage billeder af de enorme træer, men håber billederne giver jer en idé om hvor kæmpe de var. Herefter kørte vi det meste af dagen, sydpå. I dag har været en kølig dag med meget regn og blæst. Vi fandt et sted på landet, sydfor Auckland hvor vi holdte ind for at sove.
7/10 - Vi starede dagen med at køre sydpå til byen, Rotorua. Her brugte vi 2 timer på at besøge, Te Puia, som er et område med meget volkansk aktivitet. Vi så boblende mudderpøle, mærkede de varme klipper og så den store Pohutu gejser som sprang i udbrud med vand 2-3 gange i timen. Det var en stor oplevelse. Vi overnattede i Rotorua Thermal Holiday Park, 32$, hvor der var pools med varmt vand som de hev gratis op fra undergrunden. Det var virkelig dejligt. I dag var en solrig dag uden regn :-D
8/10 - I dag sov vi længe hvilket vil sige kl 8, hvorefter vi tog i hot pools :-) Kl 11 forlod vi campingpladsen for at køre til vandfaldet, Huka Falls som ligger i byen Taupo. I Taupo er også New Zealands største sø, Taupo Lake. Vi overnattede på en rasteplads udenfor Taupo. I dag havde vi regnvejr hele dagen - øv!
9/10 - I dag var vi i Huka Prawn Park, i Taupo. Vi fiskede på livet løs, og det var rigtig sjovt, eftersom vi havde bid konstant, dog var de ekstremt svære at få op af vandet. Vi fiskede fra kl 10.30 til kl 15 og vi fangede i alt 20 stk. Vi kogte dem og spiste dem, vi havde næsten et kilo, hvilket havde en værdi af 65$ hvis vi skulle have købt dem. Hyggelig dag med fint vejr. Vi overnattede samme sted som sidste nat og så den flotteste stjernehimmel.
10/10 - Da vi vågnede fortsatte vi køreturen syd på, rundt om Taupo Lake. Rigtig smuk køretur i det fine vejr. Vi så blandt andet et kæmpe bjerg med sne på toppen. Vi overnattede 20km udenfor Wellington på en parkeringsplads.
11/10 - Vi kørte ind til New Zealands hovedstad, Wellington og fandt en campingplads. Efter et bad tog vi bussen ind til byen, for at tilbringe dagen der. Så her sidder vi nu og opdater bloggen. Håber i kan lide billederne. Foråret i New Zealand er smukt. I morgen, d. 12/10 kl 8 tager vi færgen til Sydøen, hvilket skulle været en smuk sejltur på 3,5 time.
Knus fra Martin & Lene
- comments