Profile
Blog
Photos
Videos
Hejsa alle sammen
23/11 - Rejsedag til Malaysias hovedstad - Kuala Lumpur! Vi tog med bussen kl 8 for at være i Kuala Lumpur kl 13. De 5 timer gik hurtigt da bussen var indrettet til lange ture. Der var 3 sæder på hver række, hvilket betyder at sæderne var meget brede og der var utrolig god benplads - selv til Martin :P Vi blev (til vores held) sat af tæt ved indgangen til China Town. Her ville vi bo. Vi fandt derfor hurtigt et Guesthouse på hovedgaden i China Town. Hovedgaden er fyldt med boder som sælger ure, tøj, frugt, elektronik og meget mere. Vi gik en tur til Central Market hvor vi også spiste aftensmad. Resten af aftenen tilbragte vi på vores værelse med et par film.
24/11 - Vi vågnede op til regn og blev derfor i sengen til det var ovre. Kl 10 gik vi ud for at få morgenmad hvorefter vi gik en lang tur rundt i hovedstanden, som er nem at gå rundt i. Vi så Little India (flere markeder), Kuala Lumpur Tower, Petronas Twin Towers (Verdens højeste søstre tårne), Suria KLCC (Et KÆMPE shoppingcenter) inden vi igen gik mod China Town hvor vi boede. Om aftenen gik vi ud for at få aftensmad samt få gjort de sidste indkøb før turen imorgen igen går videre - denne gang til Bali, Indonesien.
Malaysia har været en rigtig god oplevelse, vi har besøgt to meget forskellige øer, henholdvis Langkawi og Penang. Hovedstanden Kuala Lumpur kom vi også et smut forbi. Kuala Lumpur er ikke så hektisk som Bangkok, selfølgelig er Kuala Lumpur også mindre, men her i Malaysia virker det som om der er lidt mere styr på tingene end i Thailand. Indbyggerne er bedre til engelsk og der snydes knap så meget. Fx er der faste priser på taxature hvilket er godt for både taxachafføren og turisten. Tak for denne gang Malaysia - mon ikke vi mødes igen :-)
- comments
Ingrid Madsen Hej til Jer begge to ! Det er så spændende at følge Jer, Billedet hvorI står i vandet på en af de Thailandske øer - uha- da-da hvor er I FLOTTE ! - som taget lige ud af en James Bond film med Jer i hovedrollerne. I er bare både meget smukkere og flotte en de store Hollywoodstjerner. Når der kommer særligt flotte billeder, lægger jeg dem ind på "skrivebordet" på min computer. det bliver så skiftet ud igen når jeg modtager nye flotte billeder fra Jeres oplevelser. Vi er ønsker jer en dejlig tur til Bali - hvor I sikker er ankommet lige nu imens jeg skriver denne besked. Stor Krammer Mormor og selvfølgelig mange hilsner fra Morfar Flem's
Martin & Lene Hej mormor. Tusind tak for din søde besked. Billedet er rigtig godt og er taget på Maya Beach (hvor man kun kan komme til med båd) kendt som et af de smukkeste steder i Thailand. Vi har det rigtig godt på Bali og er lige nu på Gili øerne (2 timer i båd fra Bali) - her er skønt. I dag da vi snorklede så vi mange fisk og en havskildpadde - Whau :D Rigtig god tur til De Kanariske øer. Hils mange gange. Stort knus Lene & Martin