Profile
Blog
Photos
Videos
Dagene begynder at gaa sindsygt hurtigt, og der sker saa meget hele tiden. Den sidste uges tid har vi vaeret big spenders her i Laos og proevet nogle ret sjove ting.
Vi tog til Vang Vieng i tirsdags, en backpacker-fest by som havde sit hoejdepunkt for to aar siden, hvor folk tog dertil for at "tube" ned langs floden (sidde i en kaempe gummi-ring) og drikke sig fulde. Pga. alt for mange ulykker (og doedsfald) er de fleste af barene nu lukket ned, men det er stadig en ren backpacker by, lavet til at drikke sig fuld paa de mange barer og have toemmermaend dagen efter (man kan se friends paa storskaerme paa naesten alle restauranter). Egentlig lidt forfaerdeligt og ja, ikke lige vores interesse. Men byen ligger ogsaa i et sindsygt flot omraade, omringet af smukke disede bjerge og palmer.
Tirsdag tulrede vi bare lidt rundt og om aftenen moedtes vi med Marion, den norske pige som ogsaa deltog i elefant projektet paa Sri Lanka. Det var vildt dejligt at se hende igen, vi havde en hyggelig aften med hende og hendes venner. Normalt tager folk til Vang Vieng for at kajakke, cykle, klatre, tube, bade i "Blue Lagoon", men det var lidt som om at vi ikke kunne goere nogle af de ting pga. Stines status som en-armet dansker (albuen er i bedring, bare rolig), saa vi valgte at goere noget helt andet: vi tog da lige en tur i luftballon! Tidlig onsdag morgen floej vi over byen i 45 minutters tid og saa solopgangen, nok noget af det sejeste vi laenge har proevet. Det var sindsygt flot, helt fantastisk oplevelse bare at svaeve hen over byen.
Senere gik vi paa vandring ud til Tham Phu Kham, en kaempe stor grotte (ja, endnu en grotte, Laos er fuld af grotter og vandfald) som var vildt sejt. Brugte maaske en time derinde, hvor vi gik paa opdagelse paa egen haand, kun med pandelygter.
Dagen efter tog vi videre til Luang Prabang, og efter 6 timer i en varm minivan med usandsynlig lidt benplads (selv for smaa mennesker som os) ankom vi i den flotte, fransk-praegede by. Dagen efter gik saadan som nogle backpacker-dage gaar: med absolut ingenting, tulrede bare rundt i byen. Og i bedste Stine og Marie stil endte vi saa med at lave alt dagen efter: munke processionen, var ris-bonde for en dag og besoegte Kuang Si vandfaldene.
Tidlig hver morgen i Laos gaar munkene igennem gaderne, hvor kvinder sidder klar med ris og frugt til dem. I Luang Prabang er der rigtig mange templer og derfor munke, saa det er blevet lidt af en turist-attraktion, lidt oedelagt egentlig, men stadig en af de ting man skal opleve naar man er der. Paa anbefaling af en af Marions venner var vi paa "Rice experience", en halv dag hvor man tager ud paa en ris-farm og laerer alt om ris, fra man vaelgerne de bedste froe til hoest og tilberedning af sticky rice (selvfoelgelig efterfulgt af smagsproever). Det var vildt spaendene at laere mere om det som Laoerne lever af, samt hvordan bondernes liv og vilkaar er her. Billeder med flotte kineser-hatte skal nok komme paa et tidspunkt. Om eftermiddagen tog vi en tuk tuk ud til Laos' flotteste vandfald sammen med en masse andre, hvor vi badede og havde det rart.
I morges tog vi saa videre til Nong Khiaw, en mindre by paa 3.500 mennesker, nord-oest for Luang Prabang. Her er rigtig flot, igen med bjerge over det hele (vi er tosset med de bjerge der) og floden der deler byen i to. Paa tirsdag skal vi paa en to-dages trekking tur sammen med vores nye ven Mikey, som vi moedte i Vientienne og har vaeret alle de samme steder som os, bare en dag forskudt. Nu har han indhentet os, og vi foelges nok ad det sidste stykke tid i Laos.
Vi har fundet en laekker bungalow taet ved floden, som vi nu vil vende tilbage til. I morgen staar paa "sightseeing" til fods i byen (sevaerdighederne er vist begraensede) og ja, afslapning.
Vi er kommet hoeje op nu, saa morgenerne begynder at vaere koelige, hvilket er meget rart efter den naesten ulidelige varme laengere sydpaa. Vi taenker paa jer og det danske foraar naar vi bliver noedt til at tage en ekstra troeje paa om morgenen :)
- comments
Jeppe Lange Nielsen Hej piger. Godt at høre fra jer. Det lyder ikke så tosset at være packpacker i sydøst asien. Rart at Stine uheld ikke afholder jer fra en på opleveren. Nyd varmen, her er der frost og sne og foråret lader vente på sig.
Kirsten Rejselysten stimuleres, tak for dejlig beretning! Ønsker jer mere af samme skuffe. Kh Kirsten