Uha, ved snart ikke hvor jeg skal starte eller slutte. Men en ting er i hvert fald sikkert: Malaysian Borneo er FANTASTISK! Paa knap 14 dage har vi oplevet rigtig meget! Lad mig starte fra begyndelsen:

Vi landede i Kota Kinabalu d. 12/12 efter en flyvetur fra Cebu til Manila, laaaang ventetid i Manila lufthavn og endnu en flyvetur til KK. Det var moerkt da vi ankom (ingen af os kan huske eksakte tidspunkt lige nu), og vi tog en taxa til "Australia Place" (som er en del af KK) og fik os anbragt paa "Lucy's Homestay". Aftenen gik paa det lokale julemarked, og vi gjorde noget stort da vi skulle have aftensmad. Vi vadede ind paa en kinesisk restaurant, kunne ikke laese menu-kortet, da det var paa kinesisk og malaysisk (ingen paa engelsk), og endte med at bestille noget "pork and vegetables".. Vi anede ikke hvad der ville blive serveret, men det viste sig at vaere ret godt - og BILLIGT!
Dagen efter gik med besoeg i en moske, hvor vi blev pakket ind med kaaber og sloer. Efter var vi i et "bird-sanctuary". Om eftermiddagen og aftenen fik vi set byen. Vi endte igen paa jule-markedet, hvor vi fik koebt en lille smule (der er skam stadig lidt plads i rygsaekken!).
Vi stod tidligt op d. 14/12, for vi havde planlagt at besoege Ranau. Vi var med minibus derop, og det tog ca. 2 timer. I Ranau besoegte vi "Poring Hot Springs" som mest af alt er de lokales swimmingpool, og vi saa ogsaa verdens stoerste blomst "Rafflesia" som kun blomstrer en uge om aaret - saa vi foelte os ret heldige!
Ifoelge planen skulle vi med bus fra Ranau til Sandakan dagen efter, saa vi stod tidligt op, for at komme med den foerste bus.. Men nogle gange gaar tingene ikke altid som planlagt, og da de foerste tre busser mod Sandakan koerte lige forbi snotten paa os fordi det var fyldte, besluttede vi at tage en minibus tilbage til KK for saa at tage en bus til Sandakan d. 16. - og dermed ankomme en dag efter planen - og som sagt saa gjort. Vi ankom til Sandakan omkring kl. 15 og fik os installeret paa "Sandakan Backpackers". Dagen efter vores ankomst gik turen mod "Sepilok Orangutan Rehabilitation Center", noget vi havde glaedet os til! Desvaerre gik turen derud heller ikke som planlagt, og vi missede den foerste fodring kl. 10 (selvom vi var taget afsted i god tid!).. Den naeste fodring var kl. 15, saa ventetiden (hvor centret er lukket) brugte vi i "Rainforest Discover Center" - hvilket oversteg vores forventning! Vi havde gaaet derinde i ca. 10 min. - da vi saa en abe paa stien foran os! Den fik os helt op at koere! Vi kiggede os lidt omkring, og kunne hoere traerne omkring og over os rasle i bladene, og kiggede op og saa endnu flere aber. Jaa vi var naermest omringet af dem - og foelte os heldige! Det var en fantastiske oplevelse, mest fordi vi ikke var taget derind med forventningen om at se aber! Efter ca. en halv times tur rundt i "centret" fik vi ogsaa at maerke paa egen krop hvorfor det hedder regnskov, og paa trods af regnslag var vi drivvaade! Vi havde lidt ondt af os selv da vi kom ud fra centret, og selvom der ikke var langt at gaa tilbage til orangutaner, tog vi en taxa. Vi spiste frokost der, og gik saa ind paa platformen, hvor fodringen skulle foregaa. Vi sad paent og ventede - og lige pludselig kom en orangutan-mor + baby langsomt kravlende i et reb. Der var kun den ene, da der blev fodret, men efter lidt tid hvor hun havde hygget sig med maelk og frugt, kom endnu en mor+baby kravlende. Saa vi saa fire styks orangutaner den dag + en heeeel flok aber, som vi stadig ikke ved hvad er for nogle.. Men men vi laerte dog nogle facts om orangutan'er:
1) Orang-utan betyder "man of the forest"
2) En orang-utan-han er 10 gange saa staerk som en "menneske-han"
3) Deres gener ligner menneskets med 97,4 %
4) De finder en mage - og holder sammen for livet
5) En orang-utan-hun foeder ca. 2-3 unger i livet
Dagen efter gik turen rundt i Sandakan, hvor vi bl.a. besoegte "Agnes Keith House" (et museum), drak te deroppe og saa en japansk/kinesisk gravplads - og da vi kom tilbage til vores hostel foelte vi os rigtig kulturelle ;) , og gik forholdsvis tidligt i seng, for vi havde planlagt at besoege flere aber inden vi d. 20. skulle forlade Sandakan. Saa d. 19. besoegte vi "Labuk Bay Proboscis Monkey Sanctuary", hvor vi saa "naese-aber" i stor stil! Tror vi rundede de 50-60 stykker i alle stoerrelser, helt fra smaa babyer til en kaempe alfahan. Naeseaber findes kun paa Borneo, og en han har et helt harem af hunner lige til den dag han bliver vippet af pinden af en staerkere han.
Efter nogle gode dage fyldt med aber i Sandakan, tog vi bussen videre kl. 7.30 til Semporna..
Vi tog afsted mod Semporna med lidt haenge-muler, for vi havde faaet af vide, at vi ikke kunne komme til at dykke ved Sipidan, som vi rigtig gerne ville. Sipidan er paa listen over top ti dyk i verden, saa det var klart vi var lidt traette af det.. Men men men - nogle gange har man heldigvis lov til at vaere heldig, for da vi ankom med bussen stod Nick som sendt fra himlen! Han tilboed os, at komme med til "Big John Scuba"-kontoret og kigge paa priser, ogsaa herefter kunne vi bestemme os for om det var noget vi ville.. Vi kom til kontoret, og han tilboed os dyk ved Sipidan, og ringede med det samme, for at sikre sig der var permits nok (da der kun er 120 permits til Sipidan om dagen) - og det var der! Saa vi skyndte os at sige jatak! I prisen (som var lidt dyr) var 3 dyk ved Mabul/Kapalai, 3 dyk ved Sipidan, samt accomodation og mad paa Mabul. Mabul er en oe udfor Semporna, ligesom Kapalai og Sipidan. Den foerste nat skulle vi dog tilbringe i Semporna, og vi var ude at spise med Nick og hans veninde Joe (som vi ogsaa sov paa dorm med). Aftenen endte paa en meget larmende karaoke-bar, naede at synge en sang - inden vi gik hjem i seng :) ..
Da vi ankom til Mabul naeste dag, hoppede vi i badetoej og vaaddragt med det samme, for vi skulle ud paa foerste dyk. Efter dykket var der frokost, og saa var vi ellers klar igen :) .. Aftenen gik med kortspil og afslapning - og igen gik vi tidligt i seng, for vi ville vaere friske til vores dyk ved Sipidan! Vi tog afsted kl. 9.30 og allerede da vi gik under paa foerste dyk saa vi hajer.. ARG.. Ej de var "kun" 1,5 meter lange, og laa og slappede af paa bunden. Var ret taet paa for at tage billeder, for vi havde lejet et undervandskamera af Nick. Desvaerre kom der vand ind i huset paa andet dyk, det kunne kameraet deri ikke holde til - det druknede.. Men heldigvis fik vi da nogle billeder af baade hajer og skildpadder :) .. Dykkene ved Sipidan var ALLE pengene vaerd, for hold op hvor var det bare flot og fantastisk. Det var solskin, og det hjalp rigtig meget paa sigtbarheden, og alle korallerne fik en ekstra flot farve! Vi kom tilbage til resortet/hostellet meget glade og rige paa undervandsoplevelser!! Aftenen gik med lidt faellessang, kortspil og vi fik snakket med Joe, som var ankommet mens vi laa under vand :) ..
Den sidste dag paa Mabul stod ogsaa i dykningens tegn.. Marie havde to dyk tilbage, da hun havde misset det ene den foerste dag pga. problemer med squeeze (tryk fra masken gjorde hun fik ondt i knolden), saa jeg tog et ekstra dyk, saa vi kunne foelges paa begge dyk :) .. Heldig som man jo som sagt nogle gange har lov at vaere fik jeg dykket for free af Nick, nok mest af medlidenhed over vi skulle betale et nyt kamera.. Men pyt :) ..
Vi kom med baaden tilbage til Semporna kl. 17 - og tog bussen tilbage til Kota Kinabula kl. 19.30 - og vi landede i nat/morges kl. 4.... Vi tog en taxa ind til byen, fik morgenmad paa KFC kl. 5., og kl. 6 bankede vi paa hos Lucy, for at komme ind og sove lidt videre. Det var begraenset hvor meget vi fik sovet i bussen, da vi begge var ved at doe af kulde pga. air-condition.. Det er ikke foerste gang det er sket for os - og jeg ved ikke om vi naar at laere at tage mere toej paa inden vi rejser hjem :) hehe.
Idag har vi vaeret paa juleshopping, for at koebe julegaver til hinanden :) , for julen skal fejres selvom vi sidder paa den anden side af jorden.. Julegaverne er nok ogsaa det naermeste vi kommer paa at fejre jul, for vi har endnu ikke fundet et sted med rigtig dansk julemad, og selvom der er mange juletraer i butikker og restauranter, saa tror jeg ikke lige vi faar danset ;) ..
Imorgen gaar turen videre til Singapore, men for eget vedkommende vil jeg sige til Borneo: I'll be back! For hold op hvor er her fantastisk. Menneskene er soede, under vand er et mirakel, og naturen og dets dyr er ja.. ubeskrivelig!
Saa vi flyver videre hoeje paa oplevelser - og kan ikke helt forstaa at der er under en maaned tilbage..
God jul allesammen :) !!
/ Sabine