Profile
Blog
Photos
Videos
Vi er stadig i live!!
Siden sidste blog oplæg er der sket en masse spændende ting!
Inden vi tog fra Chiang Mai, var vi på madlavningskursus, det var en rigtig god og sjov oplevelse, vi var kun os to og en hollandsk pige, så vi fik rigtig lært en masse, og var med på marked og købe ind til de retter vi skulle lave og vores lære fortalte om de forskellige ingredienser. Om aftenen tog vi sammen med Mette og Nanna ind og så thai boxing, det var en virkelig sjov, men også lidt voldsom oplevelse (vi skal helt sikkert ind og se det igen inden vi forlader Thailand i december), desværre var den sidste kamp, som folk så mest frem til, fordi det var en fra new Zealand mod en fra Chiang Mai, lidt dårlig, nz slog efter 1 min tænderne løs på ham fra Chiang Mai.
Fredag tog vi ud på dragon flight alle 4, vi kørte i en dejlig stor bil, MED SELER, da vi kom frem blev vi udstyret med seler og hjelm, og inden længe hang vi i en line i træerne. Der var 3 guider med os 4 piger, selvom fr gjorde meget grin med os, var vi i sikre hænder, noget af en oplevelse. Da vi kom hjem besluttede vi os at tage i zoo, meget stort i forhold til hvad vi var vant til, så det var en vild og hyggelig dag!
Lørdag tog med mini van til Chiang Rai, undervejs så vi the White temple, det var så smukt udenfor, indeni var det dog ret specielt, på væggene var der malet dødningehoveder, hello kitty, spiderman, kungfu panda, batman osv. Desværre måtte man ikke tage billeder inde i templet, så det må i forestille jer :).
Da vi kom til Chiang Rai blev vi sat af ved et storcenter, og brugte den første time på at finde ud hvordan vi skulle finde ind til centrum, til sidst fandt vi en gammel skod tuktuk, men den var billig. Vi fandt et guesthouse, fandt ud af Chiang Rai ikke var en by for os, spiste mad, og fik bestilt bus og slowboat til laos dagen efter (altså søndag).. Om aftenen tog vi til night market og så ville vi hjem og sove for vi blev hentet klokken tidlig (vi skulle op klokken kvart i halv syv, som Mette så fint forklarede om aftenen).
Søndag morgen ventede og ventede og ventede vi på den skide mini Van, langt om længe kom den og vi kørte mod grænsen, da vi kom til grænsen blev vi sat i en meget lille og smal båd, vi blev lidt bekymrede, for det eneste vi havde hørt om en båd, var at første dag skulle vi sejle 6 timer, heldigvis skulle vi bare krydse floden, have visum, med tuktuk til en anden flod hvor vi skulle med en bedre båd (sæderne var gamle bilsæder), det var en rigtig rigtig flot tur til pakbeng, hvor vi skulle have en overnatning inden vi skulle til luang prabang. På bredden stod en masse mennesker og ville have os til at sove på deres guesthouse, vi tog det første og bedste, kom i bad, fik lidt og spise og sad og hyggede med uno, kort og en masse myrere og myg, men de andre (mange backpackere) holdte deres egen ret vilde fest bagved. Vi bestilte en sandwich til madpakken næste dag, og hoppede i seng.
Næste dag var en lige så flot tur på vandet, omkring kl 17-18 stykker nåede vi til luang prabang, som vi alle fire troede var laos hovedstad, da båden sejlede ind til siden kiggede alle menneske i båden forvirrede på hinanden, det lignede så absolut ikke nogen hovedstad, pakbeng som vi sov i natten før så større ud, men folk råbte det var der, vi stod af, kæmpede os op af en meget stejl trappe, købte en billet til tuk tuk, byen blev da lidt større, men der var meget beskidt og fattigt i forhold til Thailand, vi fandt er sted at sove rigtig flot sted og billigt, vi mødtes med en pige fra Norge og hendes kæreste fra spanien og spiste aftensmad med dem.
Tirsdag stod vi op, pigerne havde været ude at købe frugt, kage og nutella sandwich og sang fødselsdags sang så det var en helt perfekt start på min fødselsdag, vi havde bestilt tur ud til kuang si waterfall, så vi tog på marked købte sandwich til madpakken og tog til vandfald, det var så smukt og vejret var perfekt! Om aftenen ville vi på night market, hvilket vi hurtig fortrød, da vejret blev rigtig mørkt, og de var igang med at pille deres boder ned, så kom regnen, lyn og torden og vi kom hurtig hen på en restaurant hvor vi spillede spil og spiste aftensmad.
Onsdag tog vi til Vang vieng, det var noget af en køre tur puha, havde man vist det, havde det krævet mindst en køresygepille!
Vi kom til Vang vieng indkvarterede os på samme guesthouse som 3 af de andre vi kørte i bus med, dem spiste vi også aftensmad med. Vi brugte 5-6 dage i Vang vieng med tubing og hygge med en masse andre backpackere.
Mandag tog vi med bussen(peterplys sleeping bus) til Pakse og videre til de 4000 øer, hvor vi sidder nu, her er meget mudret, som i, igår da vi gik en tur var vi bogstavelig talt med mudder til knæene. Idag har vi set sydøstasiens største vandfald det var vanvittigt!! I morgen tager vi videre til Cambodia, siem reap hvor vi skal se angkor Wat.
Vi vil forsøge at opdatere vores blog lidt oftere, beklager det som jeg ikke har fået med i den her.
Og vil undskylde for Maries usammenhængende sidste blog oplæg.
Beklager de manglende billeder, men Mette har været så sød at låne mig hende iPhone, så billederne kommer senere:)
- comments