Profile
Blog
Photos
Videos
Endnu en opdatering fra Down Under ..
Fredag ankom vi til Byron Bay, en rigtig hyggelig lille havneby. Der lå rigtig mange små hyggelige butikker, små gader og generelt var der bare en rigtig god stemning. Vi boede på noget der hed Aquarius Backpackers Hotel, som er det hidtil bedste vi har boet på. Der var god plads og terrasse og i baren nedenfor var der en meget lille pool og lækkert udendørs område. Den første aften tog vi på diskotek/bar og havde en rigtig fed bytur som endte med en kebab sammen med vores guider. De går rigtig tidligt i byen hernede, starter allerede kl 21, men det er højst sandsyndligvis pga. deres alkoholpolitik. For det første må man ikke drikke på offentlig gade og for det andet bliver man ikke lukket ind de forskellige steder, hvis man er for fuld i forvejen. Lørdag morgen gik vi op til et fyrtårn, som er det østligste punkt i Australien. En meget hård tur!! Herfra kunne vi desuden se hvaler og delfiner ude i havet! Lørdag aften tog vi en slapper på værelserne og gik tidligt i seng. vi blev dog vækket kl. 2 af brandalarmen og var totalt forvirrede alle sammen og nåede ikke rigtig at tænke over hvad der skete. Det var dog en falsk alarm, da der var noget galt med alarmen i drengenes værelse.
Søndag rejste vi så til Surfers Paradise i Queensland og vi er derfor nu kun 9 timer foran Danmark. Vi havde planlagt en stille og rolig aften - men sådan gik det så ikke alligevel. Det endte med at vi alle sammen kørte en halv time rundt i byen i en Hummer limousine med "gratis" vodka og sprite og vi blev sat af på et diskotek kaldet Vanity, hvor vi havde fri bar i 2 timer og derefter gav vi halv pris for drinks (dog stoppede jeg med at drikke efter de to timer og nød den "frie" bar). Det var sååååå vild en oplevelse, og faktisk gav vi kun 50 AUD og det var ALLE pengene værd!! Har aldrig oplevet så vilde nogle pige toiletter på et diskotek. Alle væggene var guld, der var lysekroner, store sofaer og et langt bord hvor man kunne sidde og tage makeup på osv. I dag sov vi sent og hyggede lidt på hostel, hvorefter vi tog på stranden. Det begyndte dog pludselig at regne og vi måtte holde en 3 timers pause fra stranden. Men selvom det regner er der faktisk ret varmt. Omkring de 24-25 grader. Og ja, MOR, jeg bruger solcreme :) Her til aften slapper vi også bare af og ser film på storskærm nede i opholdsrummet.
Har desuden i dag fået australsk nummer, så jeg kan ringe billigt hjem og skrive til de andre. I Sydney var vi inde i en vodafone butik, som sagde vi bare skulle købe et normalt simkort og klippe det. Og ja, hvad ved vi? Men det fungerede slet ikke! Vi tog så ind til Vodafone her i Surfers' og de gav os bare et micro-sim som vi oprindeligt skulle have haft. Nu var der så bare et problem; vi havde ikke lavet en sikkerhedskopiering derhjemme og genstartet telefonen, hvilket vi skulle have gjort for at telefonen kunne acceptere det fremmede kort. Det endte med vi (Lea og jeg) købte en ulåst mobil, som vi gav 30 AUD for hver, den kan vi så bruge igen når vi skal til Cambodia, og det gør alting lidt nemmere..
I morgen drager vi mod Noosa og onsdag skal vi til Fraser Island!
Det var alt for i dag, er sikker på der bliver en masse at fortælle efter Fraser Island!!
- comments
TANTE Hej Maria Hvor er det spændende at følge med i alt det du oplever....dejligt du finder tid til at holde os opdateret hjemme i lille iskolde DK. Vi tænker meget på dig og håber du får dit livs oplevelse (det har du vist allerede)Hav det dejligt - KÆMPEKNUS