Er hjemvendt efter 10 dage paa Papua Ny Guinea og der er masser at fortaelle, saa vi starter fra en ende af ..
Vi rejste fra Cairns den 30/10-11 hvor vi foerst floej 1.5 time for at komme til Port Moresby som er en slags hovedstad paa PNG. Herfra skulle vi direkte videre med fly til Mt. Hagen by og da vi ankommer og stiger ud af det lille fly staar der folk overalt udenfor hegnet og kigger paa os. De har hoert rygtet om 31 hvide mennesker og var flokkedes til. Det lignede heller ikke just et sted hvor der kom mange fly, terminalen (der var 1) var bogstaveligt talt paa stoerrelse med vores (mor og fars) hus. Vi tog vores baggage og blev smidt paa 2 busser og fragtet til vores hotel. Overalt hvor vi koerte gloede folk og vinkede og hujede af os. Vi foelte os som beroemte mennesker og vinkede igen. Vores hotel var omringet med hegn med pigtraad og en af de foerste ting vores guide fortalte os var at naar vi koerte rundt og var inde at handle i byerne osv., skulle os piger tage toej paa som daekkede skuldre og ikke havde for meget kavalergang osv. Og vi maatte under INGEN omstaendigheder gaa rundt alene paa noget tidspunkt, heller ikke kun 2 eller 4 sammen. Vores hotel var fint nok, dog havde Jannie og jeg vores egne private kakerlak paa badevaerelset. Vi skulle spise aftensmad kl. 19 men vi laerte paa den haarde maade at naar man er paa PNG, saa er alt relativt og vi spiste 20.30.

DAG 2: Vi koerte paa marked i Mt Hagen by hvor vi igen oplevede noget af et chok da vi stod ud. Alle raabte af os og hujede, hvilket vi fandt ud af var deres maade at byde velkommen paa. Der var hoens overalt og der var rigtig beskidt, men det var en fed oplevelse. Der var ogsaa rigtig meget frugt og groent og vi gik i en lang stime rundt og kiggede paa tingene, mens alle kiggede paa os. Folk ville ryste vores haand og sagde "morning" til os, som de sagde saa hurtigt i traek at vi foerst troede de sagde "money money money" og vi holdte alle godt fast paa vores punge og kameraer. Dernaest tog vi til supermarkedet for at koebe lidt snacks osv til bjerget, og hold op hvor fandt vi ud af hvor dyre tingene var, det var helt vildt. 60 kr for en chokolade paa stoerrelse med Marabou-plade. Saa kan Shells overpriser godt tage hjem at pakke. Utroligt nok laver PNG baade Cola, fanta osv. saa det kostede kun 12 kr. efter dette tog vi til en lille landsby hvor vi blev modtaget med Sing-Sing som er en dans/sang hvor de byder gaester velkommen. De stod i bar roev og blade/grene og det var lidt sjovt i starten. Drengene havde lidt svaert ved at fokusere og kiggede vaek fra de hoppende lange bryster. Vi gik en tur rundt i landsbyen og saa deres have, hvor der bla. var fredsliljer, og straks gik mine tanker til mor. Vi skulle paa toilettet og blev ledt ind i en lille lav hytte med et hul i jorden, saa der skulle traenes benmuskler. Vi gik en tur op paa den lokale skole, som var ret paent bygget og vi blev ledt ind i midten af skolegaarden hvorefter alle boern saa flokkedes rundt om og kiggede paa os. Vi laerte dem nogle sjove danske lege og da regnen begyndte smuttede vi tilbage og fik 'mumu', som er mad tilberedt i jord. Foerst varmer de sten op, ligger dem i et hul, laegger bananblade paa og derefter kylling, sweet potatoes osv., og derefter bananblade paa igen og slutter af med jord. Lad os sige jeg ikke just blev maet den dag. I naeste landsby moedte vi hoevdingen og hans 3 koner (de har vaeret 5) og vi saa ogsaa maendenes hus og huset hvor de opbevarer skelettet fra deres forfaedre. Derefter koerte vi til Magic Mountain Lodge, hvor vi boede i smaa hyggelige bungalows. Vi var nu ved foden at Mt Hagen (3800m), som skulle bestiges naeste dag.

DAG 3: Bjergbestigningsdag, som for mit vedkommende viste sig at blive en slappe af dag. Jeg havde laenge vaeret i tvivl om hvorvidt mit knae kunne holde til de stejle bakker og jeg havde snakket lidt med min guide om hvad jeg skulle. Vi blev begge enige om at jeg ikke skulle goere forsoeget, da jeg ikke havde mulighed for at gaa ned halvvejs hvis jeg faldt eller gled. Han havde sagt til os alle at hvis vi havde den mindste skade, skulle vi blive hjemme. I stedet tog jeg og nogle andre piger ned i landsbyen forneden for bjerget med en guide og saa det flotte landskab, fik rent kildevand fra bjergene, saa en albino possum, var inde i beboernes hytter og fik desuden et sukkerroer at gaa at gnaske paa, som faktisk var overraskende godt. Da de andre om aftenen kom ned fra bjerget spiste vi og saa derefter en ceremoni som gik ud paa at vaelge partner. De sidder i en rundkreds (drenge og piger), og synger og 'slaar hovederne sammn' med den partner de vil have. Det var saa sjovt at se, og de kunne ikke selv holde masken foran alle os.

DAG 4: Bustur hele dagen. I programmet stod "full day scenic trip" hvilket vil sige bustur paa 7 timer paa hullede, bumpede, elendige veje i lugtende klam bus. Men flot var det at kigge ud! Vi ankom til Goroka og boede et rigtig paent sted. Der var ca 2 stroemafbrydelser den aften, og flere at komme de foelgende dage. Der havde vaeret ca 4 de to dage/naetter vi var paa bjerget.

DAG 5: Vi vaekkede en af drengene som havde foedselsdag med morgensang og tog derefter til en landsby kaldet Asaro, hvor vi saa muddermaend. Det var krigere som bar lermasker og var smurt i ler, de bevaegde sig saa stille fordi det var den maade de angreb andre landsbyer paa. I naeste landsby blev vi igen moedt med SingSing og vi saa blandt andet hvordan man laver ild, og fik lov at skyde med bue og pil, hvilket var sjovt. Vi spiste ca kl. 15, og det var igen mumu. Paa det tidspunkt havde vi ikke spist i 7 timer, og blev igen heller ikke maet efter mumu. Paa hjemvejen kom vi forbi et paent hotel, hvor nogle af os bestilte pizza. Det var tiltrangt efter 5 dage med ris og kylling. Der var et 2 timer langt blackout den aften, men vi hyggede.

DAG 6: Igen en dag med trasnport til Madang, hvor vi koerte fra Highlands og temperaturen steg hurtigt og drastisk. Hotellet var paent og vi boede lige ud til vandet. Vigtigst af alt, der var pool!!! Vi hoppede i som det foerste, og det gik saa hurtigt at jeg glemte alt om mit ur. Men men, fandt ud af at det er vandtaet ned til 5 ATM, saa kunne faktisk ogsaa have dykket med det, saa ingen skade sket med mit elskede Adidas ur :) Om aftenen fik vi endnu en pizza mens vi kiggede udover havet hvor der lynede og tordnede. Da vi var saa smaat paa vej i seng troede nogle de havde fundet Bed Bugs og vi gik alle i panik da de var paa alle vaerelser. Vi brokkede os saa meget at vi blev opgraderet, men fandt senere ud af at det var myrer som var gaaet i vores mad. Ups! Dumme danskere der er forkaelede og er vant til kun en slags myrer.

DAG 7: Karkum Village. Vi drog mod landsbyen kl 9 og koerte 2 timer bag paa ladet af en bil, ladet var ret stort og det mindede om studenterkoersel all over again, med baenke bagpa. Vi manglede bare musik. Vi ankom til en flot landsby som igen laa helt ud til vandet. Saa flot! Sandet var kulsort (vulkansk) og vandet klart blaat. Omkring landsbyen var faktisk det sted hvor Robinson Crusoe er filmet, og Pierce Brosnan boede paa det forrige hotel dengang han filmede den. Vi tog os en badetur i havet og derefter tog vi til en kokosplantage hvor vi drak kokosmaelk og spiste kokos og kakao ogsaa. Saa tog vi ned til en flod med helt klart vand hvor vi skyllede saltet af. Der var rigtig meget stroem, men det var en fed oplevelse bare at ligge i en flod der var ligesaa klar som drikkevand. Hvad der ikke var saa fedt var at nogle af de lokale guider tog billeder af os i bikini :( Men vores guide saa det og tog sig af det. Om aftenen dansede vi, jeg som den forste skulle op at danse med de unge piger, da jeg havde faaet mig en "veninde" som insisterede paa det. Senere kom de andre piger og drenge til. Vi laerte dem Boogie Woogie og Limbo og det syntes de var et hit. Da vi skulle sove sov 4 af os i en form for geastehus og de andre blev delt ud til forskellige familier.

DAG 8: Vi vaagnede tidligt op og gik udenfor hytten og ventede paa de andre. Derefter skulle jeg besoege min "veninde" som gav mig en kokosnoed hun havde pyntet med skaller og udhulet og puttet blomster i. Det var rigtig soedt, men kunne ikke tage den med ind i Australien. Vi koerte derefter igen til Madang til et luksus resort hvor vi boede i smaa huse og der var igen pool og det hele laa lige ud til vandet. Saa flot! Aftensmaden var ret problematisk og var sygt dyrt. Alt paa PNG foregaar langsomt og de er ikke gode til at tanke udenfor boksen. Camilla og jeg gik derneast rundt for at samle underskrifter til en t-shirt som en af pigerne skulle have paa hendes foedselsdag naeste dag. Jeg skypede med mor om aftenen, da hun jo fyldte 50. Det var besvaerligt pga. daarligt net, men jeg var saa glad for at kunne oenske hende tillykke. Det var alle 60 kr. vaerd at snakke i en halv time.

DAG 9: Katrines foedseldag og afslapning ved pool. Vi tog desuden ind til et lille markede hvor jeg koebte nogle fede trae-figurer osv. Om aftenen hoerte vi graaden fra en baby, men det blev hoejere og foregik lige udenfor og vi fandt hurtigt ud af at det faktisk var en kvinde som laa og hulkede og skreg og raabte. Vi var sygt skreamte og turde ikke gaa ud fordi vi troede der var sket noget med hende. Hun var dog bare fuld og vi fik receptionen til at fjerne hende.

DAG 10: HJEMTUR!! Vi stod op kl 5 for at komme med flyet hjem og var i Cairns kl ca 11.30. Hold op hvor var det dejligt at vaere hjemme og alt toej roeg med det samme i vaskemaskinen!! PNG var en virkelig fed oplevelse som jeg a;ldrig vil vaere foruden. Har aldrig oplevet et land der er saa rigt paa saa mange ting, frugter, groent, guld, gas og olie. Desvaerre gaar ret meget af guld, gas og olie til os hvide og de vil i langt tid fremover vaere et fattigt og underudviklet land. Men de arbejder sig langsomt frem og er godt klar over dere situation. vi har laert mange gode ting og mit syn paa mange ting har aendret sig. Kan anbefale oplevelsen til andre for hold op et smukt land. Man skal bare have taalmodighed, kunne taelle til 10, vaere klar paa at vaelge sine kampe og vaere okay med at blive begloet. Mange ser jo stort set aldrig hvide mennesker, og de ser det som en stor ting at ryste din haand og snakke med dig. Det var alt for nu, jeg vil smutte til lagunen og worke min tan lidt mere. Naar man konstant bruger faktor 30 skal der lidt til. Og jeg, som er den ultimative vandhund, tilbringer mest tid i poolen og er derfor kun brun fra hoved til brystkasse :)