Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle
Først og fremmest har vi haft problemer med at lægge billeder ind på bloggen, så se dem derfor i stedet på facebook!
Nu er vores tid i Byron Bay ovre og vi er landet i Australiens røde centrum, men først lidt om vores fire dage i Byron Bay.
Vi rejste sammen med Anne og Mone fra det regnfulde, Surfers Paradise med forhaabninger om bedre vejr i BYron.
Dette var der dog desværre ikke, vi har vaeret ret uheldige med lige at være der i en periode, hvor det har regnet mere
end det har gjort i 30 år- det må siges at vaere dårlig timing! Men det lod vi os heller ikke slå ud af i Byron, så vi gik
i biografen, spillede en del af det legendariske 500-spil og endnu en bytur blev det da også til- hvis man har godt selskab
kan man overleve alt slags vejr:) men men men det var nu skønt, da solen endelig gad at vise sig og vi kunne komme på
stranden. En ting maria dog skulle have husket var, at man skal lægge sig i solen retning, det kunne måske have sparet
et ansigt, der var delt op i rødt og hvidt en godt forbrændt næse og ikke mindst de øgenavne, der fulgte med(peter lundin
Rudolf, og dranker) Fra da af var det på med et tykt lag faktor 30!
Det bedre vejr gav os også mulighed for at komme ud at surfe, nogent vi havde glædet os meget til, især Maria, der skulle
prøve det for første gang! Efter vores strandtur var vi dog lidt bekymrede for strømmen i havet, men det viste sig, at
vi skulle surfe et andet sted, hvor der ikke var så meget strøm - heldigvis, for vi skulle bruge kræfter nok til bare
at styre boardet. JUlie var lidt af en prof og skulle prøve op at stå allerede første gang vi var ude, mens vi andre
bare lige skulle lære at fange en bølge og padle. Da vi var blevet instrueret i at komme op og stå på brættet, lykkedes
det efterhånden os alle at komme op, det var en fed følelse!
Vi var godt brugte da timerne var færdige og skulle bare hjem og have noget mad, efter maden hev vi dog os selv op til,
at skulle op til fyrtårnet, som er Australiens østligste punkt. Julie, der havde været der før viste vej, men vi var kommet
alt for sent afsted, og det blev mørkere og mørkere, så vi besluttede os for at gå tilbage og få en is på vejen,
"BaskinRobbins" er blevet vores nye bedst ven, mums det smager godt!
Dagen efter surfing skulle vi skilles fra Anne og Mone og rejse til Brisbane, hvor vi skulle ha en overnatning fordi vi
skulle flyve til ayers rock tidligt søndag morgen. Det startede godt med at bussen var en time forsinket, så vi sad længe
og ventede. Efter en lang bustur kom vi så til Brisbane, hvor det regnede, og skulle gå et stykke for at komme hen til
hostelet, på vejen syntes Julie at hun skulle stå for dagens underholdning og faldt på de glatte fliser med hele oppakningen
- noget af et styrt!
Næste morgen skulle vi op halv fem for at nå til lufthavnen, ALT for tidligt for os, som har vænnet os til at sove længe.
Vi bor nu på Ayers Rock Resort, som nærmest er en lille by med hoteller, campingplads, det hostel-agtige sted vi bor - shuttelbus og indkøbscenter. Den kan rumme 5000 turister ad gangen, men der bestemt ikke fyldt op for tiden, der er kun dejligt.
Utrolig mærkeligt at komme til et så øde sted, hvor de eneste, der er her, er turister. At det kun er turister ses dog også
tydeligt på priserne, som er skruet helt i vejret, på alt! Men vi er jo kun afsted én gang, så det skal nydes! Noget vi ikke
nyder er alle de små fluer, der er her, som flyver ind i ansigtet på os for at få fugt - vi overvejer næsten at købe et af de
flotte net til at tage over hovedet.
Da vi ankom til resortet kiggede vi på turen og da dagen var omme havde vi besluttet en 3 dags tur. Hvor vi skulle på første tur tirsdag, så mandag blev brugt på at ligge ved poolen og nyde det dejlige vejr. Hver aften er der live underholdning, noget især de små piger nyder af - der bliver nemlig danset løs, vi sluttede hver aften af med et spil 500:) Hvor Julie for det meste vandt, men hun er jo også godt oplært:)
Tirsdag stod vi tidlig op for at komme på en tur ud og se stenen ved solopgang og derefter gå med i guide rundt ved noget af stenen.
Solopgangen var noget af en turistattraktion.... Der ankom rigtig mange busser til udkigspunktet for at se solopgangen. Med en kop kaffe/te og en småkage gik vi op på udkigspunktet sammen med alle de andre turister - tog massevis af billeder, grinede af kinesisk kærestepar i ens bluser og hjalp adskillige med at tage billeder af dem. Da vi havde set en helt fantastisk solopgang, hvor stenen skiftede farve, hoppede vi ind i bussen og kørte tættere på.
Vores gruppe var ikke lige i samme aldersgruppe som os, men det gjorde nu ikke så meget.
Vi startede vores tur med at vente på tre franskmænd, der skulle beslutte, om de kunne køre med deres medbragte rullekuffert rundt om stenen. Da der var gået et godt stykke tid med det, kunne den guidede tur starte. Vores guide var en ung pige som studerede historie, så hun kunne rigtig fortælle om den historiske baggrund. Det var utrorlig spændende og vi fik begge meget ud af det, som vi aldrig ville have fået på egen hånd. Der er utrorlig mange forklaringer på hvorfor stenen ser ud som den gør, og det var interesant at høre om. Dog var fluerne stadigvæk en kæmpe plage! Vi hørte også om hvor vildt det er, at folk bestiger stenen, vi havde aldrig drømt om, at det var så farligt, den var også lukket tirsdag p.g.a for meget vind. Hun forklarede at grunden til at regeringen ikke lukker den helt, er på grund af det økonomiske, vildt når der hvert år dør 2 mennesker i forsøget på at bestige den. Vi skulle ihvert fald ikke risikere noget:)
Næste dag skulle vi ikke så tidligt op, så vi sov længe - nød poolen og solen. Om eftermiddagen skulle vi ud og se nabo stenen - the Olgas. Vi var blevet så forvænt så det var ikke så imponerende som selve stenen. Da historierne omkring Olgas er hemmenlige, var turen uden guide. Så da vi havde gået en lille tur, kørte bussen videre hen til et udkigspunkt for solnedgangen over stenen. Her sad vi sammen med masser af andre turister. Vores tur var så luksus at der blev uddelt goon (papvin) til at nyde solnedgangen med. Det var en kæmpe oplevelse, rigtig flot. Da vi kom hjem delte vi en pizza og så forbrydelsen (danske serie - den er kommet til Australien ) i hyggestuen.
Torsdag skulle vi tidligt op for at tage den lange tur til Kings Canyon, en bustur på tre timer, så klokken 3 ringede mobilen - pu ha. I bussen var der en zombistemning og det tog ikke lang tid før hele bussen sov. Tidligt på morgenen tog vi et hold på en tankstation/kvægfarm ude i ødemarkeden. Her fik vi søvnen ud af øjne og Maria fik leget med hundene.
Da vi kørte videre mod King Cayon skulle vi vælge hvilken gåtur vi ville med, hård eller let tur. De gjorde meget ud af at vi overvejde nøje om vi kunne klare den hårde tur. Hvis vi valgte den hårde skulle vi underskrive at det var på eget ansvar.
Vi vovede os ud i at vælge den "hårde", en 6½ km lang tur på 3½ time. Vi startede med 600 trappetrin, som fik sveden frem på panden. Men det betød intet i forgold til belønneingen på toppen, hvor der var en fantastisk udsigt over hele King Cayon. Det var helt fantastisk, så smukt. Vi var begge dybt imponerede hele turen igennem og begge glade for at vi havde valgt den "hårde tur".
Da vi kom ned, kørte vi hen til det nærmeste resort og spiste frokost, hvor efter vi kørte hjem. Klokken 4 ankom vi til ayers rock resortet godt trætte.
Næste dag pakkede vi sammen og vinkede farvel til Ayers Rock resort, det havde været 5 helt fantastiske dag, dog var det et dejligt farvel til alle flugerne som vi tilsidst havde fået NOK af.
Her til aften er vi kommet til Sydney, hvor Vi bor i en lille forstad ved navn Glebe, sammen sted hvr Julie og Rikke holdte nytår. Et utolig hyggeligt sted synes Maria!Vi regner med at få besøg af Anne og Simone, som kommer en af de næste dage.
Håber alt er vel i DK, håber foråret er ved at komme frem, her er bladene begyndt at fortælle om hvilke vintesko man skal eje, meget urealistisk når der er 30 grader.
Kærlige hilsner og varme tanker fra Julie og Maria
- comments