Profile
Blog
Photos
Videos
Hej godtfolk.
I dag slutter første etape af rejsen, som startede i Bangkok og fortsætter på Kho Tao. Daniela og jeg tog afsted fra København torsdag kl 10 og efter 3 timers stop i Stockholm, var der kun det der burde være en stille og rolig flyvetur tilbage, før Asien og oplevelser ventede. Sådan blev det langt fra! Da vi boardede flyet og jeg havde sat mig til rette, fik jeg øje på denne norske herre på omkring 50 år. Han var utrolig munter og da han kom hen og satte sat sig på rækken ved siden af mig, kunne man lugte at han var spritstiv. Håbet gik på at han ville sove den ud på turen og ellers bare passe sig selv. Han havde sæde ved siden af 2 unge svenske piger og blev hurtigt meget nærgående. Han forsøgte at kysse på dem, snakke/råbe til dem og i det hele taget være meget højrøstet. Efter ca 1 time, rejste personen ved siden af mig (en svensk gut ved navn Daniel, som viste sig at være pro Muy Thai kæmper og var modstander til Steffen Weise, til dem af jer der kender ham, i hans afskedskamp sidste weekend), gik hen til den fulde idiot og tog fat i ham. Dette resulterede i at han var stille i omkring 5 minutter, hvorefter han forstatte sit larm og upassende opførsel. Kort efter tilbød en svensk familiefar at bytte plads med pigerne og herefter ventede 9 timers konstant prøve af tålmodighed. Den fulde idiot blev mere og mere højrøstet og det var umuligt at sove. Familifaren (en svensk politimand) bad ham om at slappe af ca hvert minut, men det havde ingen effekt. Pludselig rejste manden sig og prøvede at få fat i/røre ved politimandens 5årige datter. Dette resulterede i at politimanden tog voldsomt fat i ham og tyrede ham tilbage i sædet. Flypersonalet blev tilkaldt og den fulde idiot fik sit pas konfiskeret. På dette tidspunkt manglede vi endnu 3 timers flyvning og kaptajnen kom ud og snakkede med politimanden, en ældre svensk herre og jeg selv om hvorvidt vi var ok med situationen. Overvejelsen gik på at lande flyet og smide ham af. Vi besluttede at vi godt kunne håndtere det og prøvede for så vidt muligt at holde manden i ro, på den resterende del af turen. Undervejs havde han fyldt ren vodka i en vandflaske og havde på den måde indtaget 1 liter ren vodka under flyvningen. De sidste 2 timer var ren mental overlevelse og vi skiftetedes til at prøve at holde ham i ro. Det lykkedes på ingen måde og politimanden, som sad ved siden af ham, fik til sidst nok og pacificerede ham hver gang han forsøgte at rejse sig fra sædet. Da vi langt om længe ankom til Bangkok, var politiet blevet underrettet og de kom ombord og fjernede manden. Da vi står i kø til visum, ser vi at manden bliver eskorteret hen til paskontrol af det rigtige politi. Daniel (muy thai kæmperen) har boet 3 år i Thailand og snakker derfor sproget. Han spørger, med et glimt i øjet, den ene politimand, en lille, tynd ninja, med de ondeste øjne nogensinde, om han ikke fortjener en røvfuld. Politimanden nikker, knytter den ene hånd og slår den imod håndfladen som et tegn på at de skal have en "snak" med ham. Kort efter blev manden ført væk og guderne må vide hvad der skete med ham!
Vi spiste frokost med Daniel og en gut ved navn Calvin (svensk mand fra flyet som skulle videre til Kho Tao), tog en taxa til Bangkok, hvor vi hørte Daniel fortælle hans historie om et liv i vold og problemer og hvordan muy thai havde reddet ham, sagde farvel til drengene og checkede ind på NapPark Hostel, fredag kl xa 10. Efter 5 minutter faldt Daniela i snak med Manuel, en gut fra Holland som tilbød at vise os rundt i byen. Sammen med Paula, pige fra Irland, gik vi rundt i området omkring Khao San Road i et oar timer og fik tips og tricks af Manuel. Vi kom tilbage til vores Hostel, sagde farvel til Manuel der tog til Pattaya og tog en tuk tuk rundt i Bangkok og så forskellige ting; The lucky Buddha, Temple of Dawn og The Big Buddha. Efter vi kom tilbage, faldt jeg i snak med Nick, en gut fra England, som havde sidste dag, og vi aftalte at gå ud og spise aftensmad sammen. 5 minutter senere var vi samlet 6 mennesker. Nick (England), Paula (Irland), Jordan (USA), Sara (England), Daniela og jeg selv gik ud og spiste og tog herefter i byen. Søvn er stærkt overvurderet, da man konstant møder folk og konstant laver noget!
Lørdag tog Daniela, Paula og jeg en gåtur til China Town og besøgte templer på vejen. Vi fik oplevelsen af at møde en af aktørerne, en ældre mand, i protesterne i Bangkok, som viste os rundt i et af de logeringsområder de har etableret, med telte, mad, samlingssted osv. En stor oplevelse at komme helt tæt på oprøret og få en fornemmelse af hvad det er de kæmper imod. Vi tog til The Golden Temple, hvor vi deltog i bøn. Herefter gik vi rundt på må og få, da vores kort var svært at tyde. Ingen gadenavne gør det svært at finde rundt i en by som Bangkok! Det var svine varmt, så jeg havde smidt tanktoppen og rendte rundt i bar overkrop. Vi var på dette tidspunkt så "langt inde" i Bangkok, at vi var nærmest de eneste vesterlændinge. Folk kiggede en del på mig og jeg ee ikke helt klar over om det er respektløst at gå rundt i bar overkrop. På et tidspunkt da vi står og prøver at regne ud hvad vej vi skal, går Daniela hen og spørger en betjent om vej. Hun får ikke rigtig et svar, men betjenten kommer hen og signalerer at jeg skal tage en trøje på. Herefter beder han os om at komme med. Efter at have hørt utallige historier om det thailandske politi, var det med lidt tøven, men vi satte os ind i bilen, hvor jeg bl.a. var nødt til at flytte en skudsikker vest med dertilhørende pistol for at kunne komme ind. Det viste sig at betjentene ville køre os hen til det tempel vi ledte efter! Så på den måde kørte vi rundt i 10 minutter med det thailandske politi, som undervejs gav os gode råd til hvad vi skulle se, hvor meget vi skulle betale tuk tuk og taxa folk og at alle templer var gratis, så vi skulle vare gå ind og ignorere de folk der solgte billetter. Totalt surrealistisk at sidde i bil med politifolk, bevæbnet fra top til tå, få guidet tur og samtidig få af vide at man er "very handsome man!" :)
Efter at have brugt hele dagen i byen, kom vi hjem og jeg aftalte med Jordan at tage ud og få noget mad. Vi fandt et street kitchen og fik det stærkeste mad nogensinde! Vi faldt i snak med en gut fra England som har levet de sidste 10 år som backpacker rundt omkring i verden, bl.a. Danmark, og en 24 årig hollandsk/israelsk pige der bor i Australien og lever af at udleje escortpiger! Det er så vildt så mange forskellige skæbner man møder. Efter mad besluttede Jordan, Paula og jeg at tage på Sky Bar, som er en bar på toppen af den højeste bygning i Bangkok (bl.a. her Hangover 2 filmen finder sted.) Vi tog til Khao San Road og fik et par drinks inden afgang, da priserne på Sky Bar, afspejler det eksklusive ved stedet. Fed oplevelse med 40 minutter i tuk tuk hver vej og et yderst fornemt hotel/bar hvor de dyre drenge i Bangkok holder til. Endnu en aften som endte med en ok høj promille og et voldsomt søvnunderskud!
Søndag fik jeg tiltrængt sovet ud og mødtes med Paula omkring middag. Vi gik ud og fik 1 times Thai massage for 40 kr og spiste frokost. Egentlig var det planen at blive på hostelet og slappe af, men 5 minutter efter at være kommet hjem, spurgte Sara om jeg havde lyst til at tage med hende og Carolina (pige fra Argentina) ud til et flydende marked, som ifølge Carolina skulle ligge 45 min fra Bangkok. Et gost råd til dem af jer der overvejer at tage på sådan en tur her; hav styr på navnene!! Vi tog en taxa til Victory Monument i Bangkok og skulle herefter med minibus til Amphawa. Problemet var at ingen af os kunne huske navnet (Amphawa), hvilket resulterede i at vi gik hovedløst rundt i 1 time og prøvede at finde en der vidste hvor "the floating market" var. Hver gang vi spurgte en chauffør sagde de bare ja ja for at få os til at købe billet til deres bus, uanfægtet at den på ingen måde kørte til der hvor vi ville. Til sidst fandt vi endelig den rigtige og skulle så blot køre 45 min, ifølge den blog Carolina havde fundet stedet på. Da vi havde kørt i 2 timer begyndte vi så småt at overveje om vi var blevet taget i røven, men et yderst tiltrængt vejskilt fortalte os at vi var i Amphawa. Vi ankom til dette lille landsbysamfund, hvor der var en helt anden ro end i Bangkok. Måske vi blev lidt for inspireret af roen, da vi glemte at holde øje med tiden. Vi bestilte mad fra et street kitchen og så at vi kun havde 10 til den båd vi skulle sejle ud til markedet med sejlede. I bedste grovæderstil, forsøgte jeg at turbospise den helstegte fisk jeg havde bestilt. I min hast overså jeg at de ca 1 cm lange røde ting på fisken var stegte chilier. Drengen vi havde bestilt hos sagde godt nok "hot", men grundet tidspresset glemte jeg alt om det. Jeg har aldrig i mit liv oplevet noget så smertefuldt som den ild fra helvedes forgård der spredte sig i munden på mig. Snotten løb, tårerne væltede ud og alt imens skulle jeg prøve ikke at være alt for mærket, da jeg sad med to piger jeg ikke rigtig kendte og var omringet af lokale der syntes jeg var yderst morsom! Vi måtte efterlade maden og spurte til havnen for at nå båden, som viste sig at være 10 min forsinket.... Sveden rendende og en mund/hals i flammer var pænt nedtur, da myggene samtidig åd mig op langsomt! Bådturen i sig selv var en oplevelse og helt sikkert al besværet værd. Undervejs brød motoren dog sammen og vi sejlede direkte ind i en væltet træ, så folk måtte kaste sig ned for ikke at få hovederne i klemme. Umiddelbart efter var vi yderst tæt på at sejle ind i en bro, da bådens skrue var gået i stykker og derfor var svær at styre. Den sidste bus hjem til Bangkok gik 20.30 og vi var indstillet på at måtte tomle hjem, da den bådtur der skulle tage en time, endte med at tage 1,5 pga af motorproblemer.... Vi kom i havn 20.29 og løb som vanvittige til bussen. Da vi kom frem var den klar til afgang, men vi fik dem overtalt til at tage os med, hvilket betød vi sad 18 personer i en bus til 14. Det var en meeeeeget lang hjemtur, hvor Sara og jeg fik oplevelsen af hvad det vil sige at have en siamesisk tvilling. Kl 22.30 var vi endelig helt hjemme! Egentlig ville jeg gå i seng, men tog noget musik i ørerne, købte en øl og gik en tur af de små gader. Dette resulterede i en fodmassage, med en kold øl, stille musik i høretelefonerne og PrL på fladskærm. Se DET er livet!
Dagen i dag går med at hænge ud i loungen og vente på afgang med 12 timers bus til Kho Tao, hvor jeg vil være den næste uges tid. Her skal jeg på dykkerskole og ellers bare slappe af i vandkanten, når jeg engang får et sted at bo! Den første 1,5 dag er jeg hjemløs, så det skal nok blive en interessant oplevelse!
Beklager den lange opdatering, der er så vanvittigt meget at fortælle! Historien om hvordan jeg kastede mig imellem en thai pige og en engelsk pige der var ved at blive slået halvt ihjel, må vente til en anden gang! :)
Hav det fantastisk!
- comments