Profile
Blog
Photos
Videos
Surfbaord er det nye "guitar"
Så forlod vi Melbourne og ankom til Sydney tirsdag aften efter endnu en flyvetur. Det gik op for os, at vi jo sidder i flyvemaskiner halvdelen af vores tur! I det mindste var der ikke så meget turbolens, som på vores første flyvetur. Der kunne vi nærmest ikke ramme munden med gaflen fordi flyet rystede sådan.
Men men, Sydney er nu et dejligt sted! Som overskriften så fint beskriver er her FYLDT med surfere - og det er overraskende charmerende med sådan et bræt under armen. Så husk lige den drenge ;)
Maria er begyndt at tage sagen i egen hånd, da hun på vores Blue Mountain tur var ved at rive bukserne af en af drengene, der kom ind i bussen. Hun påstod nu godt nok at hendes sko sad fast i hans shorts, meeeeen Malin var nu overbevist om, at hun var ude på narrestreger :D Et godt grin fik vi os da i hvertfald!
Vores tur til Blue Mountains blev kun bedre af vores fantastiske tourguide! Det er nok de fleste jokes vi har hørt på en dag længe! Han kørte bare derud af med at tage fusen på os og kommentere folks tøj på gaden. Han var simpelthen turens højdepunkt - Udover selvfølgelig selve bjergene, vandfald og regnskoven. De vilde kænguruer, vi så på vej op i bjergene var nu egentlig heller ikke værst. De var ganske søde med deres lille unge og hannerne, der blev ved med at opføre boksekampe.
En anden attraktion, som vi ikke ville gå glip af, var jo selvfølgelig Operahuset. Altså, det kan godt være, at Australierne synes det er opreklameret, men vi reklamerer gerne med! Operahuset er for nice! I det hele taget er Sydney en vanvittig flot by. Vi blev enige om, at vi egentlig godt kunne have sprunget Melbourne over og brugt de ekstra dage i Sydney. Der var så meget at se og opleve og vejret var fantastisk. Vores tourguide for Blue Mountains var også helt enig med os heri. Han mente, der havde været to "great depressions" i Australien indtil videre. Den første havde været i 30'erne og den anden havde været, da han første gang besøgte Melbourne. Meeen så slem er byen nu heller ikke.
Vi blev mindet om, hvor lille Verden egentlig er, da vi spiste aftensmad med Christian Terkildsen fra vores gym klasse den første aften i Sydney. Så følte man sig pludselig ikke så langt hjemmefra:)
Ellers har vi besøgt alle de typiske touristattraktioner som Bondi Beach, Sydney Harbour og Zoologisk have. Bondi Beach var nu alligevel lidt mere speciel for os, end for så mange andre, for her mødtes vi med Tina og Louisa :) Sikke da som vi kan have klassetræf hernede.
For lige at opsummere vores Sydney eventyr: Maria finder forskellige tricks til at få opmærksomhed fra fyrene, Malin har lært at åbne vandflaskerne SELV, på cider-fronten kunne Australien godt bruge andet end øl med æblesmag og så er koalabjørne nok det mærkeligste dyr i verden - dog stadig ualmindelig søde.
Nu fortsætter vi vores eventyr på New Zealand, hvor vi landede i Christchurch i aftes. Vi var ved at have set nok ludere og blinkende showgirl-skilte i det kvarter, vi boede i i Sydney. Så tænkte vi - lad os tage til jordskælv området i stedet. Her er nu alligevel fint at være. Menneskene er søde og forsikrer os, at de altså ikke bygger så dårlige veje, men at jordskælvet har ødelagt dem allesammen. Man kan sagtens se, at området er medtaget.
Vi blev godt taget imod i lufthavnen, hvor vi som det første fik en gratis vask af vores vandresko af sikkerhedsdamen. Hun var nu ikke så glad for det, som vi var:)
Endnu flere kram hjem til jer alle!
Imorgen får vi vores bil og tager på ROADTRIP ! Hell yeah :)
Kys og kram,
Maria og Malin
- comments