Hej alle. 
Efter nogle mere eller mindre stille dage, så er jeg endelig nået frem til New Zealand. Dagene op til flyveturen har været meget rolige. De har mest af alt været præget af bus- og togture mellem 4-6 timers varighed. Så det er meget godt. 
Men når man skal gøre status over turen, så kommer man, uden tvivl, til at ærge sig over, at man ikke havde haft lidt mere tid i Melbourne. For sikke en fantastisk by, det er. Det eneste lille minus var, at jeg kom ÉN DAG for sent til australske Formel-1 grand prix,og forlod byen 2 dage før Iron-man, blev skudt igang. Men så er der vidst heller ikke flere minusser i regnestykket.
På trods af, at australierne pr. Definition er et flinkt og afslappet folkefærd, så oplever man det i endnu større grad i Melbourne. Det er ikke usædvanligt, at man møder tilfældige mennesker der stopper op, for at snakke med en - selv i en ellers travl og hektisk hverdag. Hvor man kan sige, at befolkningen i Sydney  er meget mere stressede og skal nå alt ting, så hurtigt som muligt. Så på denne måde adskiller befolkningen i Melbourne sig markant fra Australiens andre storbyer. 
Andre fede-gode-sjove facts om Melbourne.? Vidste I f.eks. at byen blev grundlagt af batman? Jo, den er god nok. En fyr ved navn John Batman, nej - Bruce Wayne har intet at gøre med historien.
Men tilbage til historien om de stille og rolige busture. Efter et par dage i Melbourne, hvor jeg bl.a. Tog min afsked med alle de dejlige mennesker fra min gruppetur, jeg snart havde kendt i 1 1/2 måned, gik turen videre. Første stop på turen var Lakes Entrance. En rigtig hyggelig, lille by, der ligger lige midt i mellem Melbourne og Canbarra. Byen kan nok bedst beskrives som en lille, smuk perle i midten af to storbysamfund. Der kan på ingen måde siges, at byen har det samme stressniveau og befolkningstæthed. Faktisk tværtimod. Den lokale befolkning består hovedsagligt af ældre mennesker og pensionister, hvilket også gør, at byen får en helt særlig tilbagelænet stil. 
Foruden den gode stemning og atmosfære, så har byen også en af de længste australske strande, '90-mile Beach'. Med andre ord: et rigtigt flot og behageligt sted, at opholde sig.
Efter en enkel nat på vandrehjemmet i Lakes Entrance, gik turen atter videre, denne gang til Canberra, hvilket ikke var den store oplevelse. Faktisk tog jeg en tidligere  bus til Sydney, da jeg manglede ting, at se og lave. Så lad os i stedet snakke lidt om Sydney.
Når jeg har ringet hjem til Danmark, for at snakke med nogle af de nærtstående familiemedlemmer, så fortæller jeg om alle de fantastiske ting jeg ser. Men efter fredag aften, havde jeg en følelse af, at jeg nu havde oplevet alt,  hvad der kunne opleves i Australien. 
Et par timer efter, at jeg havde tjekket ind på mit hotel, syntes jeg at der lugtede af røg og brand og gjorde derfor personalet opmærksom på dette. Og ganske rigtigt - der viste sig at være en mindre brand på 2. Etage. Så det endte med, at hele komplekset blev evakueret og det lokale beredskab stillede op med 2 ambulancer, fuldt slukningstog, en pionærvogn, en stigevogn og 3-4 politibiler. Det er også det, der er bedre kendt som over-kill i Danmark. Men det er nu meget sjovt at se sine australske kollegaer i aktion. Så efter et par timer ude i kulden, kunne vi atter gå ind på vores hostel.
De resterende dage stod primært på afslapning, og nogle ret interessante museumsbesøg i Sydney, inden at turen gik til Auckland.