Ja så er vi her igen :o)

Vi er nu i Phnom Penh hvor vi bor hos de lokale missionærer (Andreas og Charlotte). Vi har været så heldige, at de vil lade os bo hos dem i 4 dage, så det er rigtig dejligt. Deres gæsteværelse er indtil nu det bedste værelse vi har boet på, så standarten er høj. lækkert. Vi er kommet sikkert frem, men turen var rimelig tvivlsom, og vi var mere end lettede over at træde ind af hoveddøren her i Phnom Penh.

Vi havde indtil i Fredags opholdt os på Koh Chang, men tog båden over om morgenen, hvorefter vi tog en ladvogn til Trang, hvorfra vi kunne få en bus til den Cambodianske grænse. Det gik fint, vi gik over osv. Men SÅ brød kaos'et løs. Vi blev mødt på den anden side af forskellige mænd der alle ville køre os i deres "Taxier" til Phnom Penh (Det skal lige siges at Phnom Penh ligger tværs over landet fra den grænseovergang hvor vi stod) de vidste udemærket godt at det var en lang tur = dyr tur. Vi fik lavet os et visum, og fundet os en taxi til den nærmeste busstation - hvorfra vi håbede på at fange en bus til Phnom Penh. Problemet var bare at den nærmeste busstation var en mere eller mindre forfladt plads, hvor der holdt masser af Taxi'er og minibusser men ingen størrer busser - Hmmm underligt. Vi får her afvide at der ikke går nogen busser til Phnom Penh før morgen efter. Panik fra vores side. Vi tror dog ikke helt på dem og forlanger at komme til et autoriseret buskontor, hvor vi kan snakke med dem som booker busserne. Efter megen skændtes frem og tilbage bliver de vel lidt trætte og kører os dertil. Her får vi desværre samme ærgerlige besked om at bussen først går morgenen efter, og klokken er på dette tidspunkt halv tre om eftermiddagen. Vi er på dette tidspunkt blevet tilbudt flere ture af forskellige chauffører, der gerne vil give os et godt tilbud på 100 dollar for at køre os den 5-6 timer lange tur til Phnom Penh. Vi tror ikke vores egne ører da vi hører beløbet, og begynder at forhandle. De er ikke meget for det (det er jo også os som er strandet - ikke dem) og vi ser os omkring efter overnatningsmuligheder, men landsbyen er lille og fattig. Det vil både være svært at finde noget, men heller ikke et rart sted at være. Vi bliver tilbudt en pris på 80 dollars, men vi er stadig ikke tilfredse. De er nu ret sure og siger at nu må vi bestemme os om vi vil sove der til morgenen efter, eller tage imod deres strålende tilbud. Vi spørger hvad bussen koster per person, og får afvide at den koster 20 dollars. SÅ ville vi bestemt ikke give så meget. Sofie går i krig med dem mens Malene passer på vores ting, og efter at have gjort sig mere end upopulær, tror vi næsten at de så det som en befrielse at finde en måde at komme af med os på. Vi både krævede at bruge deres telefoner til at lave langdistanceopkald (til Phnom Penh) og lign.

Vi har fået sagt at vi max vil give 25 dollars per person for en taxi. De griner højlydt og siger at de både skal betale benzin, afgift ved broer og lign. Sofie er tydeligvis ligeglad, og vi ender med at blive smidt på en lokaltaxi for 25 dollars per person. ENDELIG på vej væk fra det hul. Vi var blevet forberedt på at skulle dele denne taxi med de lokale, men hvad vi ikke var forberedt på, var at disse lokale var 4 fuldvoksne mænd i størrelsen 80+. Så Vi hopper ind på det, i forvejen for lille bagsæde, i en lille Volvo. Vi sidder som sild i tønde. vi må alle 4 sidde forskudt så vores hofter kan være der, og vores arme skulle lægges strategisk godt, så den ved siden af ikke blev klemt.

Så sad vi der 6 i en lille volvo, i 30 grader med dårlig air-con. Efter ca. 2 timer stopper bilen, døren åbnes og vi tænker: YES, endelig er der en som skal af så vi kan få lidt plads. men NEJ der skal én mere PÅ :-O vi troede simpelthen ikke vores egne øjne da vi fandt ud af det og efter flere rædselstanker om hvordan de ville klemme denne mand ind på bagsædet, går det op for os at den ekstra passager skal sidde foran - på førersædet - SAMMEN med ham som kører bilen!!!!!! altså, de sidder to mænd ved rattet. Han som så styrer bilen, han sidder skråt mens han kører, med sin ene balde over gearstangen, så han lige må lette sig når han skal skifte. På dette tidspunkt må vi le af situationen da vi nu sidder 7 voksne mennesker i en lille vilvo og vi hande godt 4 timers kørsel igen.

Efter endnu ca. 2 timer kører vi så en kalv ned som bugler kølerhjelmen, og vi må binde bagklappen fast med snor for at vores ting ikke ryger ud. Hmmm. Men fart er der på, og da vi når Phnom Penh bliver resten sat af, og chaufføren bruger ca. 1 time ekstra på at finde den adresse vi skulle til. Men Vi kom sikkert frem til målet omkring klokken 21 hvor vi blev taget kærligt og godt imod af de to missionærer med friske boller! dejlige mennesker!

Nu nyder vi bare dansk selskab, og vi har her til aften mødtes med Axel og Annelise der også er missionærer hernede, LM's missionsekretær, og en der hedder Kristine der også er ansat af LM. Vi var ude og spise Sukisuppe - en lokal Khmer ret. spændende. imorgen skal vi til Khmer gudstjeneste, se projekt Future, på det russiske marked, og se phnom Penh fra en tuk-tuk sammen med kristine der er ca. på vores alder - Hyggeligt!

ellers så bliver vi her i Cambodia indtil Fredag, hvor vi drager mod Thailand igen.

Vi har det rigtig godt, og nyder fortsat turen til fulde. Vi oplever mange varierede ting, og hvert sted på vores rejse giver os nye, anderledes oplevelser, så det er virkelig lækkert. så kører man ikke træt i noget.

Her hjemme hos Andreas og Charlotte er der fine internet muligheder, så vi får langt billeder ind i dag, både fra akha, koh Chang og Phnom Penh.

Vi håber og ber til at i har det godt derhjemme!

Kærlig Hilsen

Malene og Sofie