Profile
Blog
Photos
Videos
Señores y señoritas,
Saa er jeg sgu i Sydamerika..! Og her er jo bare fantastisk, helt som forventet! :o)
Rejsen startede noget hektisk.. Jeg skulle flyve en time inden Obamas besoeg i Koenenhavn sluttede, hvorfor vejene til lufthavnen var spaerrede. Jeg kunne glemme alt om at blive koert til lufthavnen, og tog i stedet afsted fra mine bedsteforaeldre i hvad jeg troede var god tid og med et tog der skulle koere hele vejen til lufthavnen.. Men nemt skulle det selvfoelgelig ikke blive.. Da jeg ankom til hovedbanegaarden loed det over hoejttaleren at der var nogle tekniske problemer med toget og de arbejdede paa at faa det ordnet. Jeg gav dem et kvarter.. intet skete. Saa fandt jeg et andet tog med retning mod lufthavnen, men ogsaa dette tog havde nogle problemer, denne gang med doerene der ikke kunne aabnes. Fandt et tredje tog og satte mig ind i det, men fem minutter senere loed det over hoejttaleren at der nu holdte et tog og spaerrede mellem hovedbanegaarden og lufthavnen. Nu skulle det gaa staerkt.. En smule stresset loeb jeg hen og fandt mig et S-tog til Noerreport og tog metroen ud til lufthavnen derfra. Der var selvfoelgelig fuldstaendig proppet i metroen, for jeg var bestemt ikke den eneste der havde travlt med at komme afsted til lufthavnen. Ud af metroen, havde nu kun en time inden mit fly gik, og zigzaggede igennem menneskemylderet for at tjekke ind. Da jeg naede frem til de tomme checkin skranker spurgte damen vrissende hvorfor jeg kom saa sent, og informerede mig om at der kun var eet minut til check in lukkede. Puha, paa et haengende haar! Da jeg gav Obama skylden for min forsinkelse skulede hun bare til mig. Og sagde saa med et lille smil paa laeben at hvis hun var mig ville hun nok skynde sig hen til terminalen, for jeg havde kun faaet en standby billet og altsaa ikke noget bekraeftet seade. Pis! Spaenede gennem lufthavnen til min terminal og blev sendt hen i et hjoerne for at vente. Mit fly var overbooket, hvilket jeg allerede havde vidst hjemmefra, og jeg var virkelig begyndt at indstille mig paa at skulle vente en dag eller to med at komme afsted. Men saa, tyve minutter foer afgang blev mit navn raabt op og jeg fik mit bekraeftede boardningcard! Afsted var jeg!!
Det var en ni timers tur fra Kastrup til Atlanta, saa fem timers transit, og derefter endnu en ni-ti timers tur videre til Buenos Aires. I Atlanta lufthavn ville jeg lige sikre mig at jeg ikke skulle afhente min baggage og checke den ind igen, saa jeg spurgte en af de ansatte. Han spurgte mig hvor jeg skulle flyve til, og jeg svarede Buenos Aires. "International og domestic?" spurgte han mig, og jeg gentog hoejt og tydeligt: Buenos Aires, Argentina. "Yes maam, but is that international or domestic?" spurgte manden igen i sit fulde alvor..... Oh my God.. Jeg kom fra USA med samtlige af mine fordomme om amerikanerne i behold!
Da jeg ankom til Buenos Aires dukkede min rygsaek selvfoelgelig ikke op. Af en eller anden grund kom det ikke bag paa mig.. Jeg er nok ved at vaere saa vant til at det sker. Ved skranken sagde de at den var blevet tilbageholdt for ekstra gennemsyn, og aabenbart et gennemsyn der tog mere end de fem timer jeg var i transit... Naa, de lovede at den ville ankomme dagen efter og blive leveret til mit hostel, saa det var ikke noget problem. Og da jeg for en gangs skyld havde en baggageforsikring var det jo bare at nyde en shoppingtur paa forsikringens regning. Og Buenos Aires er den perfekte shopping by. Jeg endte med at faa koebt mig en jakke til 600 kr og et par andre smaating.. Saa maa vi se hvad de siger til det... Rygsaekken dukkede som lovet op paa mit hostel dagen efter, inden jeg overhovedet havde naaet at savne den. :o)
Jeg havde hjemmefra aftenen inden min afgang bestilt et hostel i bydelen Palermo. Idet jeg ankom til hostellet rendte jeg paa en flok couchsurfere, to fra Uruguay, en fra Indien, en fra Sverige og en fra Panama. Super fine mennesker!! Efter min shoppingtur og en lille eftermiddagslur tilbragte jeg resten af dagen med dem, og de guidede mig rundt i Buenos Aires` fantastiske natteliv. Igen dagen efter var vi rundt omkring i byen, forskellige markeder, parker, shoppingcentre, masser af restauranter og barer. Ej, men sikke en fantastisk by! Om aftenen besoegte jeg Matias, en ven jeg moedte sidste aar i Barcelona. Han inviterede mig til barbecue hjemme hos sig sammen med en masse af hans venner. Argentinere og deres koed... tsk tsk.. De havde en kaempe grill oppe paa taget, og der laa sgu naesten en halv ko paa den og ristede! "Du spiser ikke koed??" udbroed de alle med oejne der naesten trillede ud af hovederne paa dem.. "Og du danser heller ikke tango??? Hvad pokker laver du saa i Buenos Aires???" Tja.. Saa jeg maatte jo proeve det og se om det virkelig var saa fantastisk som de paastod. Tog en enkelt bid, og det var rigeligt. Jeg kunne da godt smage at det var moert i forhold til det folk saetter taenderne i i Danmark, men stanken af doedt dyr var det stadig. Der blev bestilt specialmad til mig udefra: Empanadas med ost og basilikum. Mmmmmm...
Efter kun tre dage i Buenos Aires tog jeg videre. De to couchsurfing gutter fra Uruguay, Gonzalo og Santiago, havde overtalt mig til at tage med dem tilbage til Montevideo, og jeg kunne bo hjemme hos Santiago. Yeah, den allerbedste maade at besoege et nyt land paa! Dagen tilbragte vi i Buenos Aires, og fik ogsaa en enkelt koncert med om aftenen, inden vi tog natfaergen til Colonia i Uruguay (seks timer) og dernaest bussen videre til hovedstaden Montevideo (tre timer). Og her har jeg nu tilbragt de sidste to-tre dage. Santiago jeg bor hos er virkelig en super fin fyr, tandlaegestuderende og musiker, og han har koert mig rundt i byen og vist mig en masse fede steder. Vi har vaeret i byen, og moedtes med hans venner, drukket litervis af matè og vaeret til foedselsdag hos hans mor som havde foedselsdag dagen foer mig. Paa min foedselsdag i gaar var vi hjemme hos en af de andre couchsurfere. Det der er saa dejligt ved couchsurfere er at deres engelsk er saa meget bedre end gennemsnittets. Mit spanske raekker altsaa stadig kun til de helt basale samtaler.. Og jeg har ikke haft tid til at faa kigget i min parloer.. Det kan vaere det er det jeg skal i gang med i dag.
Lige nu og indtil i morgen er jeg alene hjemme da Santiago skulle op nordpaa til sin klinik for at arbejde. Det vil sige, helt alene er jeg ikke, for hans to hunde Maya og Ringo er her ogsaa. :o) Der ligger en park i naerheden jeg gerne vil besoege, og saa har jeg en aftale med Gonzalo og nogle af de andre couchsurfere i aften, men ellers tror jeg bare jeg skal tage den lidt med ro. Der har godt nok vaeret fart over feltet den sidste uges tid. Jeg regner med at blive i Uruguay til paa loerdag, hvorefter jeg tager tilbage til Buenos Aires. Jeg er slet slet ikke faerdig med den by!
Nu har jeg jo kun tilbragt et par dage i henholdsvis Buenos Aires og Montevideo, men tillad mig at give et hurtigt foerstehaandsindtryk af de to byer. For selv om de ligger taet er de faktisk meget forskellige. Argentina og Uruguay er nabolande paa nogenlunde samme maade som Danmark og Sverige, dvs. at kulturen og sproget er stort set ens (jaja, mere ens her end der), men isaer det lille land Uruguay har meget travlt med at tage afstand fra dets store nabo og vise at de altsaa er helt anderledes. En pige jeg moedte i gaar sammelignede de to byer med Barcelona og Madrid. Hvor Madrid og Buenos Aires er mere snobbede byer hvor det er meget vigtigt hvordan man klaeder sig mm, er Barcelona og Montevideo mere laid back og venligt.. Det kan der maaske godt vaere noget om. Buenos Aires er en by med gang i, og hvor tingene foregaar i et helt andet tempo end i Montevideo som kun har halvanden million indbyggere. Jo, folkene i Montevideo er helt bestemt venligere og hoefligere. Naar man koeber noget og siger tak, faar man gerne som svar, at "nej, det er mig der takker. Og du maa have en rigtig god dag!" Jeg bliver ogsaa smilet mere til og stirret mindre paa her paa trods af at landet oplever langt faerre turister end Argentina. Folkene i Uruguay virker ogsaa umiddelbart mere veluddannede, og systemet tager haand om befolkningen paa en maade som det kun kan lade sig goere i et lille land. Skolerne er gratis, og alle elever faar udleveret gratis computere. Derudover er der smaa ting som at der drikkevand i hanerne, afloebssystemet er mere effektivt (i Argentina kan afloebene ikke klare at man smider toiletpapir i toilettet), og at bilerne holder tilbage for fodgaengere (don't count on it in Buenos Aires!) Til gengaeld virker her til at vaere en del mere kriminalitet i Montevideo end i Buenos Aires. Jeg har hoert historier om overfald og roeverier fra begge byer, men flere herfra. I taxaerne er der en glasplade mellem chauffoeren og passagererne, og man betaler gennem en lille luge. Samtlige butikker (i hvert fald dem jeg har set) har aflaaste tremmer foran, og man skal ringe paa en klokke for at blive lukket ind. Saadan var det ogsaa mange steder i BA, men her virker det til at vaere vaerre. Santiagos hus ligger paa en vej der er fuldstaendig aflaast, og der sidder en vagt og holder oeje med hvem der kommer ind. Og i gaar da vi var ude og besoege den gamle bydel og havneomraadet kunne jeg godt maerke at jeg ikke skulle hive kameraet frem og begynde at tage billeder eller paa anden maade afsloere at jeg ikke er lokal. (Jeg falder faktisk ikke helt udenfor! Ligner naesten en lokal!!! :o) ) Det irriterer mig lidt at jeg bliver noedt til at tage taxaer om natten, i stedet for en bus eller bare at gaa hjem som jeg plejer i Asien.. Men det vaenner jeg mig nok til. For der er saa mange ting der goer op for det! Isaer menneskene, den afslappethed, de smil, den varme og den fantastiske gaestfrihed jeg har moedt her. Saa naturligt og let det er at omgaas folk her og hvor meget min mentalitet passer ind. Og den helt fantastiske musik ikke at forglemme!
To be continued...
Malaika
- comments