Profile
Blog
Photos
Videos
OEL, TOBAK, BUS(H) OG NEGERMENNESKER !
Endelig kom jeg til Malawi - endnu en droem gaaet i opfyldelse. Helt klart meget anderledes end Sydafrika, meget mere primitivt og taettere paa min oplevelse af Sudan. Specielt kvinderne, som er klaedt paa samme lidt smaakiksede made og agerer ligesom alle dem fra mit 3. verdens hjem, vaekker minderne til live igen.
MALAWI! Startede min tur i "storbyen" Blantyre - ikke noget saerligt. Men besoegte Carlsberg bryggerierne og fik masser af gratis oeller! Carlsberg er "Malawis oel" (en dansker der engang for 40 aar siden syntes det var en skam, at malawierne ikke havde laert at brygge ordentlig oel, og saa kom Carlsberg!); til tider er det lettere at sige, at jeg kommer fra landet Carlsberg end Danmark, saa ved de da, hvad jeg taler om! Det har naesten vaeret som hjemme, naar de kolde groenne kom paa bordet…
Fra Blantyre hoppede britiske Adam og jeg paa en bus mod Monkey Bay - endnu en laaang og overfyldt bustur. Herfra tog vi en matola - pick-up - til Cape MacClear. Man kan i oevrigt sagtens sidde 16 mennesker + uoverskuelige maengder baggage paa ladet af en pick-up, hvis nogen skulle vaere i tvivl; TIA - This Is Africa!
Endelig kom vi fremme til skoenne Lake Malawi; slog telt op paa stranden og boede bogstavelig talt 5 meter fra vandet - rimelig laekker udsigt at vaagne op til. Snorklede og roede i kano en hel dag, spiste fisk og svoemmede, blev venner med Dudu og inviteret til familiemiddag, brugte en hel dag i landsbyen omringet af negerboern; isaer smaa drenge der ikke var helt tilfredse med bare kindkys fra blondinen - kunne have faaet mig en ny 7-aarig kaereste eller 15, men er trofast mod min 7-aarige Sam i Sudan!
Turen gik videre, som den altid goer, mod Lilongwe, hvor vi samlede Adams ven, Jim, op og tog paa tobak-auktion; godt nok uden tilladelse, men snoed os helt igennem - man arbejder vel ikke for National Geographic for ingenting! Jeg har aldrig set noget lignende; raekke paa raekke med 100 kg's saekke med frisktoerret tobak, hvor auktionaererne gaar i en lang raekke efter manden der mumler tal og tal og atter tal i et kontinuerligt uforstaaeligt hoejt tempo! Lad mig sige Jer en ting rygere; der er nogle, der tjener kassen paa Jeres misbrug, big time!
Sidste stop paa min alt for korte tur i Malawi blev Nkata Bay - tilbage ved den dejligste soe og endnu en laekker udsigt, denne gang med solopgang og en altan, der ikke var nem at slippe vaek fra, naar man foerst havde spist god mad og delt en flaske vin! Lodgen var isoleret og indboed til ren afslapning, hvilket vi benyttede os af. Turen til Nkata Bay tog 9 stive timer - 4 af dem staaende i endnu en overfyldt bus, 1 time naermest paa skoedet af en fremmed dame og de resterende paa mit eget saede, men med andre menneskers numser i hovedet! (Utroligt nok er der en vaerre tur paa vej - umuligt? Nej slet ikke…). Vi sad fast i en stinkende sukkerroersplantage, fordi chauffoeren koerte fast i nogle aabentlyst lavthaengende kabler, og hele "bussen" kom op at skaendes med en 'bom-vagt', som ikke ville lukke os igennem… Nkata Bay boed paa masser af mennesker med ting paa hovedet, en underlig genbrugs-toejs-toejstil, bumlede jordveje, landsby, boern der griner af dig udelukkende pga. at du er 'mzungu' - home sweet home! Derudover blev vi chikaneret af en million rasta-saelgere med navne som "Chicken Pizza", "Happy Coconut", "Mr. Smooth", "Lemon Squeeze" og det der var vaerre (Bananahammock?)!
Drengene (maaske yndlings rejsemakkere paa min tur!) forlod mig i Nkata Bay, og det var tid for mig at bevaege mig op til Tanzania - og hold da op for en tur…:
Foerst koerte jeg med en faldefaerdig minibus fra Nkata Bay til naermeste stoerre by; eller det troede jeg, jeg gjorde, indtil vi broed sammen omtret ¼ del af vejen efter chauffoeren havde koert halvdelen af turen med motoren slukket (muligt naar det gaar ned af bakke). Efter 4 timer (normalt 1 time) i selskab med kyllinger og fisk (min rygsaek lugter frygteligt) og snydere (de proever altid at faa flere penge ud af turister, men jeg ved bedre) var jeg fremme ved naeste stop, hvor jeg bookede en 17-timers bustur til Dar Es Salaam (Tanz.). Startede med at vente 7 timer, de fleste sovende, paa en madras paa deres kontor, sammen med 2 negerfamilier. Endelig kom bussen - den fyldte bus - klokken 1 om natten, saa jeg satte mig paa gulvet og proevede at sove (godt jeg havde sovet paa kontoret). Men undervejs (stadig midt om natten) blev vi stoppet 3 gange af henholdsvis militaer og politi, som hver gang gennemgik alt baggage (ogsaa inde i bussen) for stoffer (hovedsageligt tjald)… Foerste gang raabte en lille egoistisk djaevel inden i mig, at de skulle finde en skyldig, saa jeg kunne faa et saede, herefter diskuterede den laenge med min engel, som til sidst vandt - selvfoelgelig kan man ikke oenske en andens skaebne aendret, bare fordi man har ondt af sig selv og i numsen. Men tredje gang blev 2 gutter altsaa hevet ud af bussen, og den lille djaevel i mig klappede alligevel i sine smaa haender efter 5 timer paa gulvet; englen argumenterede for sig selv, at de vel var pushere af en art og klappede med! Men her sluttede turen ikke, naeh nej den varede bare et doegns tid med Afrika-kristen-gospel-agtig-musik droenende ud af hoejtalerne hele vejen, og afrikanerne som diskuterer og snakker hen over hovederne paa hinanden. En charme ved afrikanerne er, at de absolut ingen barrierer har, naar det kommer til fremmede mennesker (kan til tider vaere droenbelastende, naar man bare har lyst til at gaa lidt rundt for sig selv og ikke blive skreget "Mzungu, how are you?" af hele tiden), men de bare alle sammen virker som venner - har flere gange oplevet en hel bus have diskussioner og grine sammen, fantastisk… Well denne bustur var omtrent 7 timer forsinket, saa efter 35 timer var jeg ret fortumlet og en lille smule irriteret, ikke mindst over at komme frem til en total lukket og slukket by midt om natten! Fandt heldigvis en seng at sove i og fik endelig en god nats soevn… Men er flygtet ind fra gaden, for aabenbart ser de ikke saa ofte 'mzungu-piger' gaa rundt alene her, og jeg foeler mig temmelig chikaneret - det hjalp saa heller ikke, at jeg farede lidt vild i morges og ikke vidste, hvor jeg boede, ups! Men jeg er vel opdagelsesrejsende af en art og fandt sikkert "hjem" igen…
Bare et par uger med oplevelser tilbage - haaber de bliver de bedste… Skulle meget gerne involvere farlige dyr, grr!
Nysser Maja
- comments