Nej okay vejret blev altsaa ikke bedre i Cuc Phoung nationalparken. Det blev vaerre. Selvfoelgelig blev det vaerre. Transportguderne OG vejrguderne er altsaa ikke med os!

05.04.10 - 06.04.10 Vi tog en lokalbus fra Halong city til nationalparken tidligt om morgenen og koerte naesten hele dagen. Vi ankom om eftermiddagen til endnu daarligere vejr og konstaterede at vi laa midt inde i en jungle hvor man ingenting kunne lave. Overhovedet! Vi var heldigvis traette saa vi spiste aftensmad og gik i seng. Aftenen passerede dog ikke helt uden underholdning idet en af pigerne fra holdet er bange for insekter saa hun flegnede helt udover de dyr der var i Nationalparken fordi de jo ikke lignede de danske. Var meget underholdende at hun begyndte at skrige, tude og hyperventilere over den faaaaarlige edderkop som sad paa doerhaandtaget.. Vi gik alle grinende i seng den aften med resten af karkelakkerne. Dagen efter blev der ogsaa lavet en scene om dyrelivet saa hun bestemte sig for at tage med en tysk chartergruppe tilbage til Hanoi og bylivet saa at hun kunen sove trygt og godt om natten uden at skulle taenke paa at blive overfaldet af insekter. Som en af drengene sagde saa smukt: Kunne vaere hun skulle have taget Kreta??! ;) Da vi havde faaet sat hystaden paa en bus drog vi andre ud i junglen for at trekke nogen timer og kigge paa dyr, planter og grotter. Vi blev traette af at der ikke skete noget ellers paa resortet som laa helt afskaaret fra ALT saa vi lavede en volleybane og spillede og om aftenen fandt vi det gamle Kareokeudstyr frem og sang hits fra 60'erne! Jaja ingen skal komme og sige at vi ikke kan underholde os selv!

07.04.10 - 09.04.10 Turen skulle gaa til bjergbyen Sapa nu som ligger helt taet paa den kinesiske graense. Vi lavede et pit stop i Hanoi hvor vi lige fik noget ordentligt mad og naaede at tage i biografen og se Shutter Island. Saa 50% af filmen hvor jeg resten af tiden laa med hovedet nede i Christoffers skulder fordi den var saa uhyggelig! Vi tog ved en 9-tiden ned til togstationen og tog nattoget til Sapa. Var et langt langt tog med en masse kupeer hvor man sov 4 og 4 sammen klods op af hinanden. Vi hyggede os med lidt oel og faldt saa i soevn til lyden af blaesten udenfor, skinnerne under mig og Canasta holdets raaben inden ved siden af. Kunne maerke om morgenen kl 5 at jeg havde sovet i en koeje i et bumlende tog! Vi ankom dog heldigvis hurtigt til hotellet med fantastiske vaerelser som lignede en blanding af paaskeharens hule og mormors kolonihavehus! Vi gik efter en lang lur ud i byen hvor vi hurtigt blev omringet af halvanden meter hoeje lokale kvinder i alle aldre men dog alle uden taender i munden.. De ville saelge os alt muligt for ONE DOLLAR, ONE DOLLAR og vide hvad vi hed, hvor vi kom fra og hvor gamle vi var. Vi flygtede hurtigt videre til et kaempe udendoers marked hvor der saa var flere af de lavstammede kvinder. Vi fandt saa ud af at den eneste maade at komme af med dem paa var at saelge igen til dem ved at spoerge om de ville koebe ens ur for 100 dollars. Havde de ikke proevet foer! Markedet var kaempe stort og bestod af alt man overhovedet kunen taenke sig, heriblandt da ogsaa parterede hunde og pliserede nederdele. Dagen efter fandt vi ud af hvor smuk byen var fordi taagen var lettet og vi kunen se andet end bare vores foedder! Den foerste sol i flere dage brugte vi til at bestige et lille bjerg saa vi kunne se alt oppe fra. Var utrolig smukt

10.04.10 - 12.04.10 Alle undtagen Helle og jeg vaagende op efter en nat med diare og braek i tykke straaler. Gruppen maa have spist noget men jeg har saa bare vaeret virkelig heldig! Eller haerdet, hvem ved. Men det skulel saa vise sig at plage de andre resten af Sapatiden saa jeg har leget Nurse Nightengale de sidste par dage. Vi stod nu alligevel op og den stod paa haard trekking igen. Gruppen tog afsted tidlig morgen for at gaa til Ta Phin landsbyen oppe i bjergene. Vejret var endelig fantastisk saa vi var glade for at skulel gaa de 4 timer det tog for at ankomme dertil. Var dog meget varmt at gaa i bjergene men det kan man jo ikek brokke sig over :) Turen var rigtig haard fordi vi i modsaetning til de andre trekkingture ikke har haft baerere paa saa vi skulle selv baere de kaempe store rygsaekke plus vores mindre. Huset vi skulel bo i var en okay stor traehytte med tre store rum. Koekkenet laa bagerst og bestod af et stort ildsted og ikke andet. Saa var der et sted vi kunne sidde paa skamler og spise aftensmad og det sidste vaerelse boede vi alle 16 paa. Sengene var traebaenke med hoe under og saa med et bambusunderlag ovenpaa. Vi fik nogen tunge taepper og et myggenet over os. Vi laa saa taet sammen at man ikek kune vende sig om paa ryggen hvis de andre ikke ogsaa gjorde det. Der var ikke noget gulv og man kunne se igennem vaeggene saa var godt at der ikke var koldt de dage vi var i den landsby. Familien var rigtig soed men vi snakkede ikek saa meget sammen med dem fordi de ikke rigtig kunne engelsk. Vi hjalp til med maden og hyggede os med kortspil om aftenen med stearinlys og pandelamper. Havde dog ret mange problemer med at sove paa hoe og tilmed at der boede en kat i hytten saa havde svaert ved at traekke vejret de dage som vi boede der, og glaedede mig lidt til at skulel videre.

13.04.10 - 15.04.10 Har meget svaert ved at vaenne mig til at blive vaekket af en spastisk hane hver morgen kl 4! Godt at man har brugt masser af penge paa oerepropper! Vi tog fra Ta Phin til Ta van landsbyen d. 13 og vandrede videre til et nyt Homestay. Vi fandt hurtigt ud af at dette sted skulle blive meget meget federe end det andet pga. stammen, naturen og aktiviteterne! Lige da vi ankom smed vi taskerne og gik ned til floden for at bade. Floden var fyldt med aeggeskaller og slanger men vi var ophedede efter gaaturen saa vi hoppede i alligevel. Vi hyggede om aftenen og laerte det nye vaertspar at kende. Moren der havde hust var helt og aldeles genial! Lavede fantasisk mad, snakkede nogenlunde engelsk og var simpelthen saa hjertelig! Hun boed os alle paa risvin som blev serveret i smaa shotglas. Og vi som troede at man skulle baande naar der blev sagt skaal fortroed senere hen. Det viser sig at man skal braekke drikken over hvis man skal kunne klare en middag igennem for hver gang glasset er tomt er det vaertens pligt at fylde op igen! Det vidste vi jo saa bare ikke! Lyset gaar i landsbyen hver aften fra 20-22 saa vi satte lys op og spillede roevhul i hold. Moren ville vaere med og med alle vores fordomme om at hun ville saenke spillet og ikke kunne finde ud af reglerne lod vi hende lige akkurat vaere med. Vi fandt saa ud af at hun var en raev til spillet og vi fik alle kaempe taesk. Det gik saa langt til at jeg ikke fulgte med i spillet i et splitsekund og hun sad og kiggede paa mig og sagde Do you want to say pas or do you not want to say pas!! Vi var flade af grin og respekten for hende blev bare stoerre og stoerre.! Manden derimod sov om dagen og drak om natten og var ikke en helt behagelig type. De blev gift som 16 aarige i et arrangeret aegteskab og kvinden beskrev ham altid som No good, no good.!

Vi stod op paa foerstedagen tidligt og vandrede ud til en lokal skole i bjergene. Vi koebte noget slik paa vejen til dem og da vi ankom kom de loebende ud og dansede en dans for os som de havde oevet sig paa. Musikken var en blanding mellem noget der loed som Aqua og tysk tyroler musik. Vi gav dem lidt slik og sad saa og snakkede med dem i klasserne. De var alle moegbeskidte i laset toej men virkelig virkelig koenne allesammen. Vi overvaerede en matematiktime de havde med overraskende svaere regnestykker i forhold til de kun gik i 1. klasse. Den mandlige laerer var rigtig soed og taalmodig og var dejligt at se at skolegangen gik nogenlunde fremad med minimum ressourcer. Da vi kom tilbage til homestayet gik vi med manden ud i en rismark for at vende jorden i risterasserne med haand plove. Senere kom der ogsaa en vandboeffel paa banen som nogen af pigerne proevede at styre. Var utrolig sjovt og arbejdet blev hurtigt afloest af en kaempe mudderkamp, alle mod alle. Vi saa forfaerdelige ud med mudder fra top til taa og vi stank langt vaek af moedding! Vi vandrede tilbage i bare taer for at hoppe i floden. De lokale kiggede maabende paa os da vi gik igennem byen og grinte af at vi ikke kunen finde ud af at arbejde i en rismark ordentligt. Det kunne der jo vaere noget om!

En stor overvejelse paa denne tur til Sapa var om man ville bestige Mount Fansipan som udtales Fancypants. Vi har haft det ret sjovt med at alle bjergene heroppe har underlige navne som pussi, og fancypants og Poul var sikker paa at Frankrig i kolonitiden havde megen sjov med at give bjergene navne! At bestige bjerget ville tage to dage med stejl opgang og saa med en nat i telt. Vi lige opdelt med hvem der gad og hvem der ikke gad saa i gaar morges tog 9 mennesker afsted for at bestige bjerget. Jeg blev tilbage med 2 drenge og 4 piger fordi vi gerne ville beholde den sidste dag i Homestayet som de andre saa gik glip af. Var glad for beslutningen om at blive tilbage fordi vi trekkede selv ud til et stort vandfald som vi kunne bade i og vi havde det meget sjovere bare 7 personer sammen faktisk. Om aftenen spiste vi med familien fordi der var plads til dem rundt om bordet efter de andre var smuttet og der var gjort ekstra ud af maden fordi vi var faerere personer. der blev saa ogsaa koert ekstra paa os med risvin fordi det svaert at gemme sig naar man er saa faa og meget ubehoevlet at takke nej ! Vi lagde os alle taet sammen over i et hjoerne og sov og vaagnede ved en 1-tiden af et kaaaaaempe tordenbrag efterfulgt af flere lyn og styrtregn. Vi laa helt oppe under taget paa et loft saa vi kunne hoere regnen de naeste 5 timer frem. Rigtig synd for de andre 9 der skulle bo i telt oppe paa bjerget i silende regn og i slangesaeson!

Sidder i Sapa nu igen, paa en lilel netcafe med de 6 andre mennesker. De andre kommer tilbage om nogen timer sikkert drivvaade. Vi tager i morgen videre til Hue med to nattoge og der bliver vejret i hvert fald bedre (haaber vi!)

Ps. Har det godt!