Profile
Blog
Photos
Videos
Saa tog vi en beslutning, vi kunne jo ikke blive i Xian forevigt, selvom der var dejligt. Vi skulle paa cruise ned ad Yangtze river, det kunne kun blive godt!
Vi startede med at tage en overnatning i byen Chongqing, en by vi ikke vidste meget om, og som vi heller ikke rigtig fik set. Vi havde vores eget vaerelse, selvom vi bare kunne have taget et dorm, for vi var stort set de eneste paa hostellet, her brugte vi aften i sengen med chips og boglaesning. Paa vores vaerelse var et stort spillebord, som vi har set mange kinesere sidde omkring, og Magnus gav sig i krig med trykning paa diverse knapper og en masse anden pilleri. Vi tror dog ikke at han oedelagde det?? Naeste dag begav vi os ud for at finde vores cruise. Vi havde talt med Linda og Hannah fra Xian om at tage paa det samme, men da vi ikke kunne finde den baad som ville sejle kl. 20 (som de skulle paa) valgte vi et andet der afgik lidt senere paa aftenen. Dagen gik med at se film paa hostellet og koebe ind til turen (godt med nudler, vand og toiletpapir (som man selv skal have med sig overalt!))
Ombord paa baaden fandt vi ud af, at vi var havnet paa den samme baad som Linda og Hannah, saa vi var alle glade da vi fik oeje paa hinanden mellem alle kineserne. For vi siger jer der var mange kinesere! Vi sov paa 2. klasse, hvilket vil sige et lille vaerelse med 4 senge og et toilet (ikke vestern) og bad oveni toilet, uhm! Her boede vi saa med to kinesermaend. Den foerste aften gik paa daekket med at drikke te og spise solsikkefroe, hvilket er et stort hit herover. Da vi gik til koejs kom vores vaerelseskammerater ind, og saa skulle Magnus ellers have shots og chillinoedder, lige efter at han havde boerstet taender. Og i Kina er det svaert at faa lov til at sige nej tak (Isaer naar man stadig ikke har fundet ud ad hvordan man siger nej paa kinesisk) Naa, men et shot senere lagde vi os til koejs, imens den ene kineser drak den halve flaske og den anden snorkede hoejt!! Naeste dag vaagnede "Snorkeren" frisk og veludhvilet kl. 5 om morgenen. Saa var der ellers ikke mere soevn til os, hvilket der ikke havde vaeret meget af den nat. Formiddagen gik med et besoeg til Ghost City, som er en by der eftersigende skulle vaere det sidste sted paa jorden der har levet aander. Byen bestod ad en masse templer og et spoegelsestog. Vi gik ombord paa skibet en time foer vi egentlig behoevede for at faa os en lille lur, men inden vi havde lukket oejnen i, kom "snorkeren" ind og paa nul komma fem laa han igen og snorkede! Der roeg den lur. Godt gnavne gik vi op paa daekket hvor vi blev moedt af en meget sur Hannah og en ikke saa tilfreds Linda. De havde ogsaa haft en uforglemmelig nat. Dog var Lindas historie lidt anderledes, hun sov i rum med tre andre kineser damer, som aabenbart havde valgt at sove i samme koeje! Vi kiggede paa hinanden og taenkte jeg ville noedig skulle dele den lille seng med andre. Dagen gik med laesning, laesning, laesning. Der var ikke meget at give sig til paa den baad, som var af ret lav standard! Man kunne ikke engang tage et dejlig varmt bad. Magnus proevede en gang, og da blev vandet brunt, saa det resulterede i at Nanna ikke var i bad i 3 dage (ad!)
Naeste dag skulle vaere den gode dag. Det var den dag hvor vi sejlede igennem det flotte landskab (the three gorges) og vi var paa en lille baadtur ind imellem the three little gorges. Det var rigtig flot, dog var regnen et stort minus, som resulterede i at man sad en del indenfor, og en gang imellem loeb ud og tog nogle billeder. Men det var rart at vaere vaek fra vores egen baad lidt. De 3 store gorges saa vi aldrig fordi der var saa taaget! Om aftenen spillede vi kort med Linda, Hannah og Tom og Emma (fra UK) imens kineserne gik i gang med karoeke maskinen - aah gud hvor de elsker det! Og aah gud hvor lyder det forfaerdeligt naar de skraaler med paa diverse kinesiske operasange.
Baadturen (det ville vaere synd at kalde det et cruise) sluttede i Yichang kl. 10 om morgenen. Vi foelte os en lille smule snydt da den tur vi koebte hed "3 nights and 4 days cruise" hm? Men en ting er sikkert, vi fik oplevet kinesernes faerden paa naert hold, og man maa sige at det gav nogle kulturchok! For kineserne er det helt okay at ryge (overalt! og man skodder da bare paa gulvet, ogsaa selvom man er paa restaurant) og naar man er faerdig med sin cigaretpakke saa ryger den dag bare lige overbord og ned i floden (som er helt brun.. hvorfor mon?) synes man saa at man har lidt slim i halsen, saa hakker man godt i det og spytter det ud... paa gulvet!!! Rumler det lidt i maven, jamen saa slipper man da bare en lille vind! Kineserne skal frem i livet, de maser sig frem (men i et land med 1,3 milliarder bliver man vel noedt til at kaempe for at komme til) og de raaber naar de taler (men i et land med 1,3 milliarder bliver man vel noedt til at raabe for at blive hoert.) Det kender nogen af os jo ogsaa selv fra fester ;)
Naa, men efter at vaere godt traette af kineserne skulle vi finde den bus vi havde reserveret billetter til via. hostellet. Der skulle staa en mand med et skilt med Magnus paa. Han var der dog ikke. Et par fik hevet os med ind i en minivan og koerte os til en anden lille busstation satte os af og pejede paa en bus. Lidt forvirrede, lidt mistroiske og meget sultne gik vi hen til bussen, stadig uden nogen billetter. Og saa loeb damen ellers vaek. Naa naa, hvad goer man saa? Man stopper en tilfaeldig og siger spoergende "Wuhan?" og peger paa bussen. Yes yes, bliver der sagt og man aander lettet op, faar hjaelp af den soede dame som baade faar os sat paa plads i bussen, faar udpeget damen der loeb, hentet billetterne fra hende og vist os hen til en lille kiosk hvor vi fik koebt en pakke kiks og en flaske vand til den 5 timers lange koeretur. Hun gav os mad da hun hoerte vi ikke havde faaet morgenmad (en kage, en lille pakke kiks og to clementiner) og hun hjalp os med at skifte bus to gange, fik skrevet paa en seddel hvor vi skulle af, som vi bare skulle vise til chauffoeren. Og vupti stod vi foran vores hostel i Wuhan, med daarlig samvittighed over vores skeptiske tilgang til damen (for kunne hun vaere saa soed uden at ville have et eller andet fra os i sidste ende?) Og ja det kunne hun! Og nu er vi igen klar til at moede kineserne med positive oejne! :)
Haaber ikke I er faldet i soevn af den lange blog.. :) Billederne har vi proevet at oploade i dag, men det fungere ikke, saa det maa stadig vente! Vi haaber I har det godt derhjemme, har hoert at Obama og fruen lige var forbi! Tak for alle de soede hilsner paa bloggen, det varmer vores smaa kinesiske hjerter at hoere fra jer :) Knus fra os
- comments
Therellen Det er bare fantastisk at læse I to!! Elsker jeres beskrivelse af kineserne og glæder mig til at høre meget mere når I kommer hjem! Måske lyder det lidt mormor MEN: Sikke I oplever!:)