Profile
Blog
Photos
Videos
Sawatde-ka!
Så har vi været på Koh Phangan et par dage. Vi havde egentlig ikke planlagt at skulle hertil, men det har vist sig til at være rigtig dejligt her. For det første er det enormt billigt, for det andet er der massere af ting man kan give sig til.
Igår var vi på "eco safari Tour", som viste sig til ikke at være så eco som vi(jeg) havde håbet på. Mange af bekymringerne gjorde sig på de mange ting man hører om elefant camps i forhold til dyremishandling. Guiderne i centrene og i selve elefant campen forsikrede os dog om, at det var en rigtig god camp, og af passerne var gode ved elefanterne. Vi lod os altså overtale til at tage med på elefant trekking, hvilket var rigtig hyggeligt. Hvad der skete senere hen fik os naturligvis til at fortryde at vi havde ladet os overtale af guidere. Det viste sig til at elefanterne selvfølgelig havde lært en masse cirkustricks, endvidere havde de i campen to aber spændt fast. Hvad der næsten var mest forargede, er hvor lidt reflektion, de fleste turister ser ud til at have omkring andre væsener. For dem var det selvfølgelig hylende morsomt når elefanten slyngede hullahopringen rundt om snabelen, og den lille abe i snor er da bare sød.
Vi snakkede en del med vores svenske guide om campen, og hun fortalte at det var en rigtig godt camp, der i forhold til så mange andre, faktisk holder af deres dyr. I forhold til den lille abe, var det en lidt mere indviklet situation, da abens mor var en coconut monkey (de henter kokosnødderne i palmerne), som var faldet ned og døde af det. Ejeren af mor-aben havde bare lukket den lille baby abe, kun et par måneder gammel, ind i et bur og overladt den til den selv. Ejeren af campen kom så tilfældigvis forbi og købte aben, fordi han mente han kunne give den et bedre liv. Alt taget i betragtning tror vi at det faktisk var en god elefant camp. Vi kunne dog godt have været foruden cirkustricksene!
Udover elefant trekking var vi på en lille mountain trekking op til et par vandfald, desværre var der knap så meget vand, men mere klipper, da det ikke har regnet i mange dage. Vi fik derimod badet i en lille sø oppe i bjergene.
Derefter var vi ude og se et kinesisk tempel, og derefter sluttede vi af med at sejle rundt om øen. Alt i alt en skøn dag.
- comments
Louise Søde Sab, det er da vidst dig der har skrevet den her beretning... Er godt du tænker på dyrene og deres vilkår :) Bare der var flere der ville gøre det, men kan alligevel være svært, at kode om det er et af de gode steder eller ej! Benji og jeg har været med Neje i Botanisk have og kælke idag. Ja, det har sneet i DK! Savnede jer rigtig meget! Knus fra Århus
Sab Det lyder hyggeligt! Vi savner jer!!!! Ja, ift. Elefant camps, så er spørgsmålet vel om det kan være rigtig at elefanterne skal udnyttes på den måde. Da vi kom hen til campen kl. 8 om morgenen fik elefanterne de der stole på ryggen, så turister kan komme op og sidde. Da vi kom tilbage omkring kl. 16.30, stod elefanterne stadig med udstyret på ryggen. Arbejdselefanter var det i hvert fald. Lidt sørgeligt synes jeg:( Forresten flise. Da I var i Vietnam, hvordan bar i jer ad med at rejse rundt? Vi kan nemlig ikke helt finde ud af hvordan man køber togbilletter. Umiddelbart ser det ud til at man kun kan købe billetter på togstationerne. Ved du noget?.. Kyyyys
Louise Hmm, så vidt jeg husker købte vi enten billetterne på tog/bus-stationerne ellers fik vi hotelreceptionisterne til at ordne det for os. Jeg synes de var rigtig søde i Vietnam til at ordne transport og booke hoteller fra by til by. Selvfølgelig valgte de et hotel de samarbejdede med, men for det meste var det meget godt :) Det var i hvert fald rart ikke at skulle ordne det hele selv, da de ikke taler så godt engelsk... Men glæd jer til Vietnam - fantastisk land!!