Profile
Blog
Photos
Videos
11. dag. Der er gaaet noget tid siden sidst, jeg har skrevet et blog-indlaeg. Der er faktisk gaaet en hel uge. Det skyldes at stedet hvorpaa vi boede i Quebec ikke tilboed gratis computeradgang. Jeg undskylder til alle jer, mine laesere, som saa spaendte maa have afventet nyt fra det amerikanske kontinent.
Men vi har altsaa vaeret i Quebec i de sidtse 5 dage, og der er ikke saa lidt at berette om dette besoeg. Quebec er en mindre, men historisk betydningsfuld by, nogle hundrede kilometer fra Montreal. Den bestaar af to centrale bydele, herunder: den gamle og nye by. Den gamle, i hvilken vi boede, er et lille romantisk afsnit af det noget mere industrielle moderne Quebec C. Bydelen er beliggende paa et hoejdedrag, der haever sig med udsigt over byen og de naertliggende bjerge. Men udsigten er ofte spoleret af de omkringliggende kraftvaerker, som er for byen, hvad udslet er paa en koen piges ansigt. Charmen forsvandt derfor ikke for selve den gamle by, i hvilken Canadas franske aner ikke er til at tage fejl af. Man kunne faktisk laese i en amerikansk rejseguide, at byen var et godt alternativ til en tur over atlanten. Vi kunne nu kun traekke paa smilebaandet over denne sidebemaerkning, da byggestilen mest af alt ligner en ung efterligning af den franske, og ikke tilnaermelsesvis kan vaere et aestetisk eller kulturelt alternativ til vores smukke Europa.
Fransk eller ej, hele byen summede i dagene op til loerdag, hvor Madonna skulle spille en laenge ventet koncert. Jeg kan aerligt sige, at vi fik de absolut sidste senge paa det hostel vi valgte, for folk havde rejst langvejs fra, for at se hele verdens popdronning. Tobias og jeg forsoegte, som saa mange andre af Quebecs indbyggere, at bestige voldanlaegne omkringliggende koncertpladsen for at faa et glimt af koncerten, men vi kunne intet se andet end lys i mange farver. Tilgengaeld kunne vi sagtens hoere musikken, og vi gik derfor hurtigt igen, da ingen af os kan lide Madonna.
Men besoeget boed ogsaa paa andre oplevelser, bl.a. en tur paa hospitalet, som endte med at koste mig 5000 kr. Vi haaber at forsikringen daekker.
Foer denne episode kunne vi nyde et af Quebecs saesonarrangementer, cirque-du-solei. Dette kunne vi goere ganske gratis, hvilket passede os fint, da Canadas generelle prisniveau ikke ligefrem kaertegner ens pengepung. Det var er spektakulaert show, med masser af lys, dans, musik og mennesker der hopper op og ned paa forskellige maader. Soendag formiddag deltog vi i en arrangeret cykeltur til et naertliggende vandfald. Det var flot, og lige ud til en motorvej! Vi maatte desvaerre erkende at vi i vores oekonomiske besparelser ikke har undet os selv Canadas virkelige charme og karakter, nemlig naturen. Men afstandene selv til de naertliggende naturomraader er for store, busserne dertil er for dyre og er man ikke indehaver af en bil, er de fleste ikke tilgaengelige.
Byen har dog budt os rigeligt underholdning, jeg naevner i flaeng: nordamerikas aeldste supermarkede, en gay-pride festival og endnu en interessant franskmand, Ugo, som er en karismatisk livsnyder, charmetrold og baadebygger paa rejse tvaers over Canada. Vi noed de sidste aftener i hans og en gruppe af hotellets andre rejsenes selskab. Sidstnaevnte bestod af en yngre fransk kvinde, som var meget interesseret i at laere en raekke danske bandeord, en belgisk skriver og en tysk og fransklaereinde fra Nurnberg, der ikke smilede meget eller synes at bryde sig synderligt om andre menneskers gode humoer.
I gaar vente vi tilbage til Montreal og byen virkede naesten hjemlig da vi vandrede mod Auberge Lapero (jfr. 2. blogindlaeg). I morgen, Torsdag, koere vi med Greyhound over graensen til USA.
- comments
belice pollas Dejligt at hører fra dig igen mads...
Mor Hej Madsen. Endnu et interessant indlæg! Sikke meget I har oplevet I Quebec :-) Jeg håber turen over grænsen går fint og glæder mig til at høre nyt fra USA og de kommende storbyer, I har planer om at besøge.
Amanda Gudmand Sikke en masse I oplever :-) Bliver helt misundelig.. hav det godt den sidste tid. Glæder mig til at høre om det og se billeder. De steder der er jo fuldstændig ukendt land for frøken Blankovich her. Kram