Profile
Blog
Photos
Videos
Her kommer en længere rapportering omkring de seneste mange dage. Vi kørte en lang tur fra Yosemite til Las Vegas med Carsten, som vi mødte i Yosemite. Carsten, mig, Simon, Ida og en japansk pige, som han fulgtes med sad pakket i en lille bil på en meget varm dag. Langt om længe kom vi frem, midt i ørkenen var der fyldt med casinoer og lys, som blinkede over det hele. Fuldstændig syrealistisk lyscenter, man kun ser på film.
Imponerende by om dagen også og vi var inde at se "Blue man group", som performer meget ofte i las vegas og er et show med en masse rytme, trommer og underholdning. Ned af "The Strip" hvor der var udsigt til frihedsgudinden i lidt mindre format, Egypten og pyramider osv. Death valley ligger ikke langt fra Las Vegas og var også fantastisk.
Flagstaff ligger 5-6 timer øst fra Las Vegas og 1 time fra Grand Canyon. På vejen hen til Flagstaff passerede vi grænsen mellem Arizona og Californien, som er adskilt af Hover Dam, som er en af de største dæmninger i USA/verden.
Vi havde to hele dage i Grand Canyon. Vi gik lidt rundt oppe på toppen af Grand Canyon, som ligger i omkring 2 km højde. En helt ekstrem udsigt og noget af det flotteste jeg har oplevet. Meget anderledes end Yosemite, men vildere på en helt anden måde. Næste dag skulle vi hike igen. Vi tog hiken, som ifølge Grand Canyon nps service tager 11 timer klarede vi på 7 timer med en times frokost. Vi gik langt ned i canyonen ned til Plateau Point, hvor der var en helt fantastisk udsigt igen. Efter hiken tog vi ud og så solnedgangen ved et viewpoint, hvor et par andre danskere stod og tog billeder og det samme gjorde vi.
Fra Flagstaff til Los Angeles, som vi på forhånd ikke havde de store forventninger til, fordi vi havde hørt mange negative ting omkring byen. Vi boede de første dage i Hollywood, som er et meget fredeligt sted, men ikke på det bedste hostel. Vi tog til "Six flags magic mountain", som er en kæmpe forlystelsespark med ekstremt mange og luksus rutsjebaner. Efter at have prøvet 7-8 stykker var ens hoved godt banket rundt, men en helt vild fed oplevelse og så kan tivoli og bakken godt pakke sammen.
"Walk of fame" Tage billeder og gå på alle de store stjerner, dog var der nogle stykker, som manglede. (Clint Eastwood). Berverly Hills og masser af fede biler og rodeo drive med fine butikker.
Videre til et andet hostel i Los Angeles tæt på Venice Broadwalk, hvor vi mødte Morten igen, som vi kørte med i Yosemite. Vildt hyggeligt og fedt hostel. Vi tog ned på broadwalken, hvor der var lidt freaks ikke så mange, som man havde hørt om, men ganske underholdende.
Universal Studios, som var en helt vild fed oplevelse, med masser af 4D oplevelser og mange forlystelser.
Oceanside - En lille by syd for Los Angeles med en helt fantastisk strand og rigtig godt vejr, hvor vi boede i 3 dage. Dejligt at få slappet af efter en masse storby oplevelser og en flink lokalbefolkning.
Videre til San Diego, hvor jeg skriver fra nu.
Turen har været helt fantastisk hidtil, og der er under 3 uger tilbage inden vi rammer Danmark. Det er svært at finde en fedeste oplevelse da de alle er så forskellige, men de er rigtig flinke alle sammen. Dog er der også et par freaks og et par ubehagelige typer rundt omkring, men det hører til. Turen går, som den skal og vi har fået en masse farve og det bliver meget vildere her i San Diego.
Mads
- comments