Saa er jeg tilbage paa bloggen! Her kommer historien om min uge i Baños:

Mandag d. 25 marts naaede jeg, efter en fin bustur paa et par timer til Baños. Baños er hovedstaden i Ecuador hvad angaar adventure og det var da ogsaa primaert derfor, at jeg var kommet. Ikke lang tid efter ankomst fandt jeg mig et super laekkert hostal hvor jeg kom til at bo under hele opholdet. For den nette af sum af $6 pr nat fik man en god seng, haengekoejer, gratis brug af WIFI, computere, lille pool og et ikke helt saa lille koekken. Hver aften kunne man oven i koebet saette sig ved pejsen og se en af de mange film som blev vist - ikke helt daarligt!

Resten af dagen gik med indkoeb paa det lokale marked, lidt madlavning og afslapning og saa ellers paa hovedet i seng.

Onsdag begyndte al det sjove. Efter et par rolige dage oven paa Chimborazo og Cotopaxi skulle der ske noget. Jeg tog derfor med paa en rafting-tur paa den naerliggende Rio Pastaza. Efter at have samlet samtlige 12 deltagere op og hentet udstyr 5-6 forskellige steder i byen i, kunne vi endelig saette kursen mod Puyo, indgangen til Amazonas-junglen. Efter en halv times koersel naaede punktet paa floden hvor vi skulle saette baadene i. Efter at have paaklaedt os vaaddragter, som vel var 2-3 numre for store og nogle converse-agtige sko var det ned i baaden og traene instruktoerens militaer-ordrer (paa land naturligvis). Efter at vaere blevet heilet igennem paa halvt spansk, halvt engelsk kunne vi faa lov at saette os ned i baadene, 7 i hver. Jeg sad sammen med to amerikanske piger, en tysker ved navn Hannah, en brite ved navn Ed, en belgier der hed Jean og saa vores instruktur. Vi floej derudaf og der gik ikke mange padel-tag tid foer vi havde fundet en god rytme. 45 min senere, efter at have passeret adskillige mindre vandfald uden nogen af os for alvor var faldet ud af baaden (paa et tidspunkt stod den dog naesten lodret) stoppede vi og troede at turen var ovre. Heldigvis skulle vi bare have taget et par billeder og hygge lidt ved nogle vandfald stammende fra en bi-flod til Rio Pastaza. Efter en halv times pause var vi stadig oppe at koere over de vandfald vi paa utrolig vis var kommet levende igennem.
Turen gik videre og efter faa minutter spurgte kaptajnen om vi oenskede at fortsaette. Uvidende om de naeste minutter og uden at blinke sagde vi straks ja. 30 sek stoppede samtlige baade (5 ialt) foran et tilsyneladende uoverkommeligt stykke flod der haeldede kraftigt nedad. Alle andre havde besluttet at gaa forbi det tilsyneladende halv-farlige stykke, men det skulle da ikke stoppe os. Lettere befippede over at vi var de eneste der turde goere forsoeget, befandt vi os pludseligt midt i infernoet af vand. Vi fik at vide at chancen for overlevelse (aka. ikke at falde af baaden) for ca 40/60. Det hele afhang dog tilsyneladende af vores egen indsats med padlerne, saa den fik ikke for lidt! Igennem det vilde stykke kom vi uden skrammer eller "maend over bord". Alle stod maalloese paa den anden side og stirrede, mens vi jublede med vores padler over hovederne og var lidt stolte af os selv.
Turen fortsatte gennem flere mindre vandfald og efter 1.5t fantastisk rafting gjorde vi holdt og bar baadene op til bilen.
Turen var helt klart de $30 vaerd, som oven i koebet inkluderede en laekker frokost paa vej hjem. Paa turen tilbage mod Baños fik jeg overbevist mine nye venner fra baaden om at mit hostal altsaa var bedre og (billigere) end deres. De besluttede derfor at rykke over til mig, hvilket var begyndelsen paa nye venskaber. Super flinke og lidt skaeve folk der lige passede ind paa mit hostal.

Efter en intet mindre end formidabel aftensmad lavet af undertegnede og mine tre nye venner, fik vi besoeg af Jeans ven der ankom fra Quito. En sort gut ved navn Stevenson som kommer fra intet mindre eksotisk end St. Martin (en selvstaendig oe 300km fra Puerto Rico). Fantastisk fyr som jeg senere rejste videre sammen med.

Torsdag besluttede Hannah, Jean, Stevenson og undertegnede at leje mountainbikes og koere ad den formidable vej ned mod Puyo. Vejen er 62km, krydser undervejs 7 tuneller og falder med naesten 1000hm. Det skulle blive en helt formidabel tur. Jeg koerte hurtigt i forvejen med Jean med fuld fart ned ad den lange nedkoersel. Vi stoppede ved et sted som reklamerede med Canopy (ogsaa kendt som Zip-lining), som vi da helt klart skulle afproeve! Med Stevensons fantastiske humoer og overtalelseskundskaber fik han prisen ned fra 12 til 8 dollars for en 700m lang tur over en kloeft med en flod 150m forneden. Jean og undertegnede blev placeret i supermand-stilling side om side og floej kort efter gennem luften med Stevenson kort efter, haengende med hovedet nedad og i fuld gang med at optage turen med sin Ipad. Ikke saa lidt morsomt at vaere supermand for et minut - kan absolut anbefales! Turen tilbage foregik i en kabel-optrukken, heftigt gyngende vogn og i en utrolig fart.

Videre mod Puyo gik det, sammen med andre turister, der paa finurligvis havde faaet samme gode ide som os (var der nogen der naevnte Gringo-ruten?). Blandt dem var Karen og John, to canadiere der var paa vej fra alaska til Ushuaia i Patagonien. De startede i efteraaeret 2011 og regnede med at slutte engang i 2014. Utroligt fascinerende historie fra to folk som var helt nede paa jorden og virkede som ganske normale canadiere (normalt er cykel-nomader et underligt folk).
Der gik ikke mange minutter efter vores stop ved Canopy foer Jean maatte stige af, helt udmattet. Efter en kort inspektion af cyklen fandt jeg aarsagen: Baghjulet var naesten fladt og han maatte traede med fuld kraft for at foelge os andre der trillede af sted. Karen og John ankom lige i haelene af os og tilboed straks deres hjaelp. John startede med at punktere daekket fuldstaendig da ventilen aabenbart ikke var standard canadisk. Farven i Johns ansigt gik fra roed til hvis paa ganske kort tid og det var tydeligt at tyde hans tanker: "Det var den cykeltur". John fik dog ordnet cyklen, skiftet slangen (som dog skulle lappes et par steder), og videre gik, nu sammen med Karen og John. Vi havde en utrolig tur gennem fantastisk landskab, tit offroad for at undgaa tunellerne og den, til tider heftigt trafikerede hovedvej. Hvordan John transporterede sig selv, cyklen og derudover 50kg oppakning over de stejle stier forbliver mig stadig en gaade. I takt med vores nedstigning fra 1850m til under 900m var det gradvist blevet varmere og mere fugtigt og nu og da, naar solen tittede frem, blev det saerdeles udfordrende for visse personer at passere de talloese bakker (vejen skulle vaere downhill hele vejen!?).

Ikke desto mindre kom vi, efter ca. 5t koersel frem til Puyo. En lille beskidt industri-by beliggende taet ved indgangen til Amazonas. Vi sagde farvel til John og Karen og begav os mod terminalen for at praje en bus. Lonely Planet beskriver det som det nemmeste i verden, men det skulle blive den foerste udfordring i forbindelse med paasken. Det viste sig, at den sidste bus mod Baños netop var koert og den naeste gik dagen efter kl 11. Af firmaet vi lejede cyklerne hos, var vi blevet forsikret om at der gik busser til 17.30, men det lod ikke til at vaere tilfaeldet. Gode raad var dyre og vi overvejede mulighederne. Vi kunne tage en overnatning i byen, men Hannah skulle naa en bus senere samme aften mod Peru, da hendes visum var ved at udloebe. Derfor gik vi rundt og forhoerte pickup taxi-chauffoerene om prisen til Baños. Af uforklarlige aarsager var ingen villige til at koere saa langt. Da vi endelig fandt en blev det til den nette sum af $30. Vi kunne ikke prutte ham ned i pris pga. paasken hvor alt bliver dyrere og maatte tage imod tilbuddet som det var (normalt boer en saaden tur ikke koste meget mere end $15).
Vi kom hjem med cyklerne i god behold paa trods af chauffoerens vilde koersel, traette men alle enige om, at det havde vaeret alt besvaeret vaerd.
Som man skulle tro at dagen tog sin ende og vi gik tidligt i seng blev jeg inviteret i byen - en af Baños andre varemaerker. Det viste sig at hele to danske adventure-grupper var i Baños samtidig (en fra adventureheart og en fra adventureDk, mens en tredje var paa vej) og at en af pigerne havde foedselsdag - det skulle naturligvis fejres.
Efter en god gang hjemmelavet aftensmad med en overdaadig maengde af guacamole og lidt opvarmning paa hostalet gik turen mod downtown (her gaar man i byen kl 22). Et par drinks og nogle danse-moves senere endte vi paa et lille diskotek med nogle af de andre danskere, hvor vi brugte resten af natten. Ved 3-tiden kunne jeg stavre hjem, smilende til op over begge oerer og helt oer i hovedet af dagens oplevelser (maaske nogle drinks spiller ind der).

Fredagen skulle vise sig at blive en ligesaa fantastisk dag som den foregaaende. Den startede stille og roligt med at pleje toemmermaend indtil jeg, sammen med Max, Niklas og Casper (fra adventureheart Ecudor gruppen) lavede laekker frokost. Vi spiste paa toppen af mit 3-etagers hostal med solskin og straalende udsigt - saa bliver det ikke meget bedre.
Straks efter gik turen ned mod broen hvor den stod paa Bungy-swing (kort sagt: spring ud fra broen med en sele om livet og haab paa at den holder). Efter pigernes gode forhandlingsevner fik vi prisen ned paa $16 pr person. Ialt den dag sprang 17 modige danskere ud over broen - det maa vist vaere rekord! Jeg var nr 2 i koeen og tog det ret roligt eftersom der jo var proevet foer. Selve springet var en smule under forventning da linen var naermere 30m end de lovede 70. Afstanden til floden (og de skarpe klipper!) forblev dog 100m, hvilket bestemt gjorde oplevelsen bedre og noget mere nervepirrende. Alle i adventure-heart gruppen sprang og en del af dem fik overvundet deres hoejdeskraek - staerkt gaaet!

Springet skulle naturligvis fejres om aftenen og nu var den tredje danske adventure-gruppe kommet. To af grupperne blev enige om at spise ude sammen. Det blev en rigtig hyggelig aften med laekker 3-retters menu (man skal vel forkaele sig selv en gang imellem), mange nye bekendtskaber og endnu en tur i Baños natteliv med dertilhoerende formidabelt staerke drinks. Turen hjem var ogsaa ret speciel. Pga paasken, som aabenbart skal fejres i Baños, var byens befolkningstal tredoblet. Det foerte til lukkede veje, overfyldte hostels og mere end 20000 mennesker der overnattede paa gaden. En smule overvaeldende at traede ud fra et diskotek kl 3 om natten og blive overbegloet hele vejen hjem af nysgerrige blikke der laa paa samtlige gader og forsoegte at faa lidt soevn!

Det var enden paa en uforglemmelig uge i Baños, den blev nydt til fulde.

Naeste indlaeg kommer til at handle om afslapning paa ecolodge/resort i Vilcabamba, krydsning af graensen til Peru og en lettere kaotisk tur til Trujillo.