Profile
Blog
Photos
Videos
Vi kom til Koh Tao med hvide ansigter og udfordrede maver - hold da op en søgang. Der blev kastet op flere steder omkring os, men næsten alle i Lynge-Sandbo klanen klarede skærene.
De første 3 overnatninger havde vi på Koh Tao Regal Resort, 2 værelser, flere gode pools og stranden lige ved siden af.
Koh Tao var en anderledes oplevelse i forhold til Samui og Phangang. Øen er lille, med et komprimeret turistområde, der dog var enormt hyggeligt og fyldt med atmosfære. Vi fandt en restaurant, hvor vi kunne spise meget billigt, og nyde en stemning der bragte minder frem for både Lone og jeg. Vi var kommet til øen for at opleve marinelivet, da Koh Tao har et væld af levende koraler flere steder rundt om øen. Carl-Emil, Asger og jeg tog på tredjedagen på en heldagstur rundt om øen, med 4-5 stop undervejs. At dykke er sikker ultimativt, men med snorklerne fik vi nogle smukke oplevelser under vandet, som indtil videre står som en af mine bedste oplevelser på turen. Desværre skar Carl-Emil sig på en koral, hvilket lagde en dæmper på den sidste times tid.
Udover livet under havoverfladen, byder øen på utrolig smukke og besynderlige klippeformationer. Flere steder ser det ud som om, kæmpe store løse runde sten er lagt ovenpå hinanden, gerne med en lille placeret til sidst på toppen. Det ser smukt og ejendommeligt ud.
Vi flyttede hotel for en enkelt nat, inden turen ind til fastlandet. Vi fandt en bungalow hvor vi kunne sove allesammen, det var rart for en gangs skyld. Det var billigt, og egentlig befriende at slippe for tv, WIFI, pool etc. og bare nyde hinandens selskab. Det blev kun til en enkelt nat her, det var vigtigt for os, at komme til fastlandet uden for megen søgang, og udsigten var god, derfor vi afsted d.22.07 på en 7 timers færge + bustur til Hua Hin.
- comments