Hej med jer..

Saa er vi kommet til Saigon efter et kort stop i Nha Trang. Efter en hel dags buskoersel ankom vi traette til Saigon og gik derfor med den foerste hotelejer som stod klar til at narre kunder med sig, Vi fik et lille vaerelse, som ved foerste oejekast saa fint og rent ud. Det skulle vise sig at vaere loegn! Toiletbraettet havde kroniske pletter af uidentificeret art, og hjoernerne var gemt vaek under tykke lag af stoev og haar. Lagnet paa sengen saa ikke ud til at vaere blevet skiftet siden hotellets foerste aabningsdag! Vi gik paa restaurant for at udtaenke en plan for at slippe for at blive paa hotellet. Receptionisten fik en lang historie om hvordan vores "venner" havde booket et vaerelse til os paa et andet hotel, saa vi maatte "desvaerre" flytte igen. Herfra tog vi over paa et hotel ved siden af, som er dejligt rent og paent.

Idag gik der en djaevel i os, og vi besluttede os for at leje en scooter paa trods af den sindsyge trafik! Vi lagde haardt ud med at koere ud til museet for krigsforbrydelser, som var spaendende, men ikke for sarte sjaele! Herefter ville vi proeve at koere hjem ad langs floden, hvilket skulle vise sig at vaere ret umuligt, da alle veje i Saigon er ensrettede, og vores bykort var tegnet af en blind som aldrig har vaeret i Saigon. Vi naede aldrig at koere langs med floden, men koerte da over den 4 gange Da vi endelig kom vaek fra floden syntes vi at vejene begyndte at ligne hinanden! Det kan maaske godt vaere fordi vi koerte i den samme ring 4 gange. Pludselig hed gaden det rigtige, og vi skyndte os at aflevere scooteren, foer vi for vild igen. Det kan godt vaere det er meget farligt og alle boegerne fraraader det, men det er ualmindelig morsomt at koere paa scooter i Saigon. Tror ogsaa de fleste forbikoerende fik sig et godt grin. Alles oejne var i hvert fald rettet mod os. Vi var nok ogsaa mindre koenne med vores alt for smaa scooterhjelme, som resulterede i et to meter hoejt hoved

For nylig ville vi fylde vores meget tomme maver med en omgang stegte rejer, og blev derfor ret skuffede da tjeneren kom ind med 4 kaempe upillede rejer til hver. Vi proevede trods manglende erfaring at pille dem saa godt vi kunne. Annes temperement var ikke skabt til den slags, og hun formaaede at oedelaegge alle rejerne undtagen en. Efter dette lette maaltid sad vi og "slog" mave med en cola, og opdagede pludselig, hvordan bordet bagved ivrigt fik smasket 4 hele upillede rejer med oejne, ben og skal i sig. Det var maaske derfor tjenerne stod og kiggede paa os som aandssvage, da rejehoveder, haler og ben fra vores tallerkener floej igennem luften. Det har vi ikke bestilt siden.

I morgen flyver vi ud af Vietnam, og der er enkelte ting vi i hvert fald ikke kommer til at savne:

• Vi er efterhaanden ret traette af at blive kaldt madam-sir (og nogle gange ogsaa bare sir)
• Vi er ogsaa ret traette af vietnamesernes manglende forstaaelse for personal space.
• Hvordan de med et lumsk udtryk aendrer prisen paa de samme varer fra dag til dag.
• De fleste kan ikke sige mere paa engelsk end "Same same" og "Hello, buy something, please!"

Men det har nu alt i alt vaeret en god maaned i Vietnam, og vi har haft mange sjove oplevelser, som stadig giver anledning til grineflip. Nu glaeder vi os til Thailand med hvide sandstrande og blaat hav!