Profile
Blog
Photos
Videos
Hej allesammen
Så blev der endelig tid til at få skrevet lidt om New Zealand. Lige nu rejser vi hver dag. Tager på bussen om morgenen og stiger ud et nyt sted næsten hver aften. Undervejs i løbet af dagen er der stop og aktiviteter som vi kan melde os på. Så det er bare med at fælge med:)
Vi startede i Auckland den 16. feb., hvor vi havde et par dage inden busturene startede. Her tog vi den ene af dagene ud til en lille vulkan ø, Rangitoto, udenfor Aucklands kyst. Her tog det en time for at komme op til krateret som nu er fyldt af træer og buske. Der var et rigtig flot udsyn over hele øen og alle de små øer omkring samt kunne vi se ind til Auckland. Derefter sejlede vi videre til en lille by der hedder Devonport som ligger lige uden for Aucklands kyst. Her gik vi en gammel byrute og så slappede af i solen. I Auckland så vi noget meget interessant i fodgængsfelter. Her er det også lovligt at gå diagonalt over. Så folk de styrter ud over det hele. Rigtig sjovt at se!
Dagen efter begyndte vores Kiwi Buspas. Så vi startede med at køre nordpå. Op til Paihia. Undervejs i bussen planlagde man de forskellige ting såsom aktiviter og overnatning. Så da vi steg ud i Paihia var alt forudbooket og bestilt- hvor let kan det være:)
Vi var et par dage i Paihia. Den ene dag havde vi en heldags tur til Cape Reinga- NZs nordligste punkt. Et spirituelt sted for de lokale Maorier. Det siges at det er her de afdødes sjæle er for den sidste gang. Det er samtidig også her hvor to have ramles sammen, det Tasmakske hav og Stillehavet. Vi kørte også 100 km/t i en specielbygget bus på 90 miles beach. Når man har set vores Vesterhav så kan dette godt sammenlignes lidt med. Til sidst sandboardede vi. Ned af sandklitter på maven på sandboardet. Vi havde sand overalt og denne dage blæste det rigtig meget. Undervejs holdte vi stop ved et showroom hvor de graver flere hundrede års gammelt træ op og lave det til borde, skåle, bestik. Rigtig flot mørkt træ. Vi holdte også en pause hvor der var forudbestilt Fish and chips til os- en ting som de er helt vilde med hernede. Det sidste stop var ved en speciel skov med kauri træer som siges at kunne blive så gamle og brede i stammen at en bus ville kunne gemme sig bagved. Efter en lang dag og ca. 500 km. bag os vendte vi hjem til vores hostel.
Den anden dag skulle vi på sejltur i Bay og Island. Ud for Paihias kyst. Virkelig mange små og flotte øer. Nogle steder boede der folk, og da vi sejlede den gamle postrute havde vi selvfølgelig deres post med på båden.
Efter en hurtig overnatning i Auckland forsatte vi den 22. feb. mod Mercury Bay (Whitianga). Undervejs var der en del stop. Bla. på vej ud af Auckland hvor vi stoppede ved den største udslugte vulkan i Auckland området Mt. Eden. Her fik vi et 360 graders view ud og Auckland og omegn. Dernæst gik turen til Thames, hvor vi handlede til frokost. Det sidste stop undervejs var ved Cathedral Cove, her gik vi ca. 45 min op og ned at for at komme ned til en fantastisk strand, med krystal klart vand og flotte klippeformationer. Det hele blev helt perfekt, da der på et tidspunkt kom delfiner svømmende kun knap 40-50 meter fra strandkanten. De sprang op i luften og legede rundt. Virkelig et flot syn. Vores hostel for denne nat var et familiedrevet hostel hvor de lavded Spaghetti og kødsovs til os alle - hmm og vi sov så i en trailer lignende ting. Der blev lavet en fejl ved indcheckningen, så vi startede i en 6 mands luksus hytte og endte i en trailerpark...
Næste dag gik turen fra Mercury Bay til Rotorua, hvor vi skulle blive i to nætter. Undervejs holdte vi stop ved Karangahake Scenic Reserve, med tunneler omkring en gammel guldmine. Eftermiddagen gik med luge riding ned af et lille bjerg. Dvs. vi kørte i nogle gokart lignende ting i svingende baner ned af bjerget og tog en lift op igen. Super sjovt.
Den første aften havde vi medlt os til en Maori-kultur aften. Lidt dyrt, men bestemt alle pengene værd. Vi blev underholdt fra vi blev hentet af bussen. Vores guide fra Tamaki Tours hed Mark. Han startede med at byde os velkommen på Maori som er Kia Ora. Dette oversatte han så til 54 sprog- flydende. Virkelig imponerende. Det betyder hej, velkommen, held og lykke og at man ønsker dig et godt helbred. Undervejs i bussen udvalgte Mark en leder for vores gruppe. Dette blev en engelsk gut, Josh. Han skulle deltage i velkomstsceremonien og føre vores grupper sikkert ind i Maori landsbyen. Det var en forrygende show hele aftenen, hvor vi fik et indblik i hvor stolte Maorierne er for deres land og hvorfor de regerede mod de fremmede hvide som de gjorde. Vi blev underholdt med sang og dans og til sidst sluttede det med et stort festmåltid, hvor vi fik lov til at prøve et traditionelt maori måltid. Fantastisk måltid og det var alt sammen blevet lavet i jordovne- altså gravet ned og kogt i jorden! Og selvfølgelig undervejs hjem i bussen blev vi igen underholdt af Mark. Her sang han nationalsange for os. bl.a. den engelske, amerikanske, irlandske, walisiske, tyske, skottiske. og "bussen drejer rundt, rundt, rundt på engelsk", dette passede så med en rundkørsel, så der kørte vi rundt sammen med de andre busser ca. 6-7 gange. Virkelig morsomt! Aftenen sluttede på baren på vores X Base hostel. Her kom vi rigtig i snak med en masse andre unge.
Vores ekstra dag i Rotorua gik med et besøg i Te Puia, Maori park. Her gik vi rundt blandt varme kilder, gejsere, varme mudderpools på helt op til 90 grader varme- mudderet kogte! Den største gejser kunne springer op til 25 meter op i luften. Her fik vi en ide om hvordan undergrunden virkelig kan hænge sammen.
Næste dag gik videre til Waitomo den 25. feb. I Waitomo blev vi indlogeret i det indtil videre bedste hostel. Vi havde vores egen lille to etagers hytte. Ren luksus. Eftermiddagen gik med en tur i Waitomo Caves. Hvor vi var inde og se Glowworms. Små larver/orme som lyser i de mørke grotter. Rigtig flot! Lignede en stjerneklar himmel med en million stjerner. Om aftenen talte vi med to lærere fra en lokal pigeskole som var på tur med 44 piger. De var så venlige at byde os på dessert efter vores mad. Ren luksus med to retter som backpacker:)
Næste stop var Taupo den 26. feb. og det var her vi skulle skydive!!! Undervejs havde vi nogle stop, bl.a. ved Waitomo Walkway, Ruakuri Scenic Reserve, hvor vi gik en tur i bushen. Vi stoppede også ved "The Shearing Shed". Her barberede de kaniner. og videre solgte ulden til fremstilling af handsker, bluser, hatte osv.
Næste stop var lige uden for Taupo, her gik vi ved Huka Falls. Smukt vandfald.
Efter en hurtig frokost blev vi kl. 2 hentet af skydive bussen. Nu begyndte det og krible i maven. Vi tog den store pakke som indeholdt dvd og billeder. Ditte, Kristina og jeg sprang sammen med 2 hollandske piger, Judith og Annemarie. Vi skulle alle springe 15000 feet (4,6 km.). Vi blev iført røde dragter og seletøj, læder hatte og og briller. Super smarte var vi nu klar til at lette i det lille fly. Vi var 16 på flyet, 5 kamera mænd, 5 professionelle sky dive mænd, os fem tøser og selvfølgelige en pilot. Ham jeg skulle springe med havde sprunget skydive tandem i 2 år. Vi kom på flyet og blev tjekket efter og spændt fast et par gange. Jeg sprang som nr. 4 ud af flyet. Det var vildt og se de 3 første "falde ud og forsvinde" ud i luften. Det var sååååå vildt. Ca. 1 minut i frit fald styrtende til jorden med 200 km/t. Det gav det største sug i maven. Og jeg skreeeeg! :) Efter det ene minut kunne man nyde udsigten fra faldskærmen de sidste par minutter. 8 minutter tager det at komme ned og 20 op!!! Vi havde på vores arme skrevet hilsner som blev filmet. På vores underarme stod "DKs jernhårde ladies", i højre håndflade HK EGENE Gråsten og i venstre Undskyld mor! En lille hilsen til jer derhjemme:-) Om aftenen tog vi en lille bytur for at fejre dagens bedrift:-)
Vores anden dag i Taupo slappede vi af ved søen og om aftenen tog vi i hotsprings swimmingpools. Men vand fra naturlige varme kilde. Her måtte mand ikke få hovedet under vandet, for selvom vandet var lidt renset var der stadig mulighed for at få Menighitis.
Fra Taupo kørte vi videre til River Valley den 28. feb. Det skulle bliver noget af en omvæltning. Vores første stop var i Tongariro National Park, hvor vi gik en tur ud omkring et vandfald. De sidste 45 minutters kørsel mod River Valley var på bjergstejle og svingende veje. De sidste 500 meter ned til vores hostel kunne vores bus ikke køre. Så her gik vi ned og vores tasker kørt. Vi kom ned til et lille sted ved siden af floden i mellem høje bjerge. Virkelig flot sted. Vores overnatning for denne nat skulle blive meget specielt. Vi sov i 32 mands dorms. 16 mand på hver side, 8 for oven, 8 for neden. Meget specielt. Vi sov nærmest i en laaaang seng. Hmmmm...
Næste dag inden turen gik til Wellington, NZs hovedstad-sikke en kontrast startede vi dagen kl. 8.30 med en river rafting tur. Efter vi var blevet i ført hjelme, redningsveste og våddragter blev vi kørt op af floden og inddelt i hold. Kristina, Ditte, Sarah (Canada) og jeg skulle rafte sammen. Vores guide en 23 årig drengerøv lærte os hvordan vi skulle agere i de forskellige kategorier af vandfald. Vi havde en super sjov tur, men det blev dog aldrig såååå vildt som vi måske nok havde troet det ville blive. Floden vi raftede ned af, Rangitikei er 250 km. lang og vi raftede de ca. 13 ned til vores lille lodge(hostel). Kl. ca. 14. kørte vi mod Wellington. I Wellington købte vi hvert et sim kort så nu har vi et NZ nummer.
Dagen efter skulle vi allerede sejle fra nordøen til sydøen. Wellington til Picton. En sejltur på ca. 3 timer. P.g.a. regnvejr blev sejlturen ikke så flot som den kunne have været. Fra Picton kørte vi direkte til Nelson. Her blev vi checket ind på et fint lille hostel Fern Lodge, Albert Hotel. Om aftenen deltog Kristina og jeg i gratis ølsmagning med lokale øl. Meget specielle øl, men sjovt at prøve.
Dagen efter (3. feb.), blev vi hentet kl. 06.40 for at bliver kørt til den mindste, men mest besøgte nationalpark i NZ. Efter en lang tur med mange stop med af og påstigninger blev det endelig vores tur til at komme af. Vi skulle denne dag ud og sejle kajak. Vi blev hentet i vandtaxi og sejlet op til kajakkerne. Undervejs holdte vi pause ved Lonely planets registrede 8. bedste strand i verden- virkelig flot og lækkert sted!!! Vi kom af og i ført de forskellige ting, redningsvest osv. Så begyndte vores 17 km. lange kajak tur. Først ud til Tonga Island. Her sejlede vi rundt om den lille ø, hvor der lå en masse sæler og solbadede. Herefter gik turen ned af kysten. Efter frokost på en fin lille strand skulle vi krydse en bugt på 3 km. Vi roede og roede og kom ingen vegne!! s*** det var hårdt!!! Men efter 30 minutters intens roning med indlagte hvile pause nåede vi den anden strandkant og fik en fortjent pause!!!
Aftenen gik vi tidligt i seng efter en laaang og hård, men suuuuper flot dag.
Så gik turen fra Nelson til Westport nedaf sydøens vestkyst. Vores første stop var ved Nelson lake National park, ved lake Rotoiti. Den flotteste sø omgivet af de flotteste bjerge og skove. Her delte vi vores frokost med ænder og sandfluer-spændende. Vi holdte pause ved Murchison hvor Sune og Martin steg på. To gæve vestjyske gutter. Herefter blev vi introduceret for speeddating i bussen. Vi fik 4-5 min. med 10 forskellige mennesker, både drenge og piger. urtig og go måde at lære nogle at kende på.
Lige uden for Westport blev vi sat af ved Buller adventure tours. Her skulle vi ud og ride. Det blev absolut ingen success for mig. (Heste er et meget farligt dyr :) ).
Om aftenen havde vores KIWI chauffør arrangeret BBQ på stranden. Vi skulle selv medbringe mad og drikkevare. Så vi lavdede mad på grill og over bål og hyggede til solnedgang og resten af aftenen. Super fin og hyggelig aften.
Den 5. marts kørte vi fra Westport til Lake Mahinapua. Efter et par stop undervejs ved en sælkoloni, pancakes klipper og blowholes. Vi lavede endnu et holdt i Greymouth. Her skulle vi handle ind til aftenens udklædningsfest. Vi havde fået i vide at temaet var P-fest. Så vi skulle klædes ud i ting med P. Vi handlede ind så vi kunne blive spillekort (playingcards). Så Ditte, Kristina, Sune, Martin og jeg var henholdsvis hjerter, ruder, spar dame og spar, klør konge. Vi var såååå fine. Det blev en super udklædningsfest. Med mange forskellige kostumer og ølspil. Der var bl.a. pensionister, prettyboys, pimps, pædofil præst, Peter Pan osv.
Så var næste stop Franz Josef. Så lidt trætte efter gårsdagens fest kørte vi mod FJ. Første stop på turen var Bushmans centre, hvor vi så hvordan de 70'erne og 80'erne fangede og dræbte vilde dyr. Lige lovligt voldsomt. Da vi ankom til FR havde vi besluttet at vi ville skydive endnu engang da omgivelser i FJ skulle være helt fantastiske og man samtidig fik en ekstra lille flyvetur ud og over Mt. Cook (højeste bjerg i NZ) og Mt. Tasman. Denne gang var jeg meget mere rolig og kunne nyde turen endnu mere. Denne gang var det "kun" 12000 feet, dvs. i 3.7 km.s højde. Her fik vi 45 sek. i frit fald. Det frie fald var rigtig, rigtig fedt igen. Og min "guide" fortalte og viste mig en masse på vej op i flyveren og og mens vi sad i faldskærmen. Vi måtte selv have vores kamera med. Så har fået taget nogle flotte billeder ud over Mt. Cook og Tasmanske hav. Virkelig flot oplevelse. Meget bedre end i Taupo.
I dag har jeg bare slappet af, men de to andre har været oppe og gå på gletcheren. Så jeg har fået skrevet postkort, opdateret lidt på bloggen og nydt solen:)
Det bliver spændende og se hvornår der bliver tid til næste opdatering. Den 16. marts flyver videre til Sydney. Bliver spændende at komme videre, selvom her stadig er så meget at se i NZ.
Hygge hejsa allesammen:-)
- comments