Okay, så lige nu og her ligger Anne i overkøjen dækket til med maling, og hun siger, at når hun lukker øjnene så ser hun myre. Ergo hun har arbejdet meget hårdt i dag! Men hvis vi lige spoler tiden tilbage, så det giver mening hvordan vi kommer til, hvor vi er nu, så startede det hele vidst den 20. Oktober. Den dag hvor Anne går og tror at hun skal tage imod mig i lufthavnen i Santiago, hvor vi bagefter skal gå til Portugal, men næ nej. Tingene er aldrig som man tror, når man tager ud og rejser! Det, der sker, er at jeg ankommer til lufthavnen i Frankfurt, og for at gøre en ikke særlig lang historie kortere, så endte jeg i den forkerte lufthavn. (Der er to i frankfurt) så Anne måtte tage flyet til Tyskland, for der havde været strejke de forrige dage, så alle flybilletter ud af frankfurts lufthavn var usædvanlig dyre. Nånå. Anne tager det meget pænt, men nu skal der lægges en ny plan. Vi bestemmer os for at målet bliver Istanbul, hvorfra vi skal flyve til Asien. Så dagen efter vi Anne er kommet til Tyskland, kører hendes nye søde ven fra caminoen os rundt i byen, for at vi kan finde et telt og et par timer efter har vi fået os et fint papskilt, for nu skal vi tomle! Hvilket faktisk gik overraskende godt for os - vi kom helt til Budapest uden noget bøvl. Mange af dem som samlede os op spurgte om vi var bange nu vi ikke havde en mand til at beskytte os, men næh, det var ene og alene kun søde mennesker som samlede os op, hvilket også giver meget god mening. Og vi fik os også nogle interessante diskussioner på vores vej!
Dog efter at være ankommet til Budapest blev det svært for os at blaffe og det var begyndt at blive koldt i Europa. Vi havde købt flybilletter fra Istanbul så vi var også meget tidsbegrænset og efter to lange dage hvor ingen samlede os op, måtte vi benytte os af offentlig transport resten af vejen! Hvilket vi også var glade for, da det gav os mere tid i Istanbul, som helt sikkert var en af de bedste og mest spændende byer vi kom til, hvis ikke den bedste! Her fik vi muligheden for at bo hos en af mine venner sammen med hans søde tyrkiske roomies. De blev endda ikke sure da jeg næsten ødelagde deres dør, haha.
Men dagen kom, hvor vi skulle til thailand og vi sørgede for at komme til lufthavnen et godt stykke tid før, for jeg havde lidt paranoya efter første oplevelse, hvilket man jo nok kan forstå. Vi havde et godt pitstop i Quatar, hvor lufthavnen er lidt af en oplevelse i sig selv fordi den er så stor.
I thailand regnede det stadig lidt da vi kom, men der var varmt og det var tiltrængt! Vi brugte vores første uge på en lille ø med få mennesker, hvor vi dyrkede yoga to gange dagligt. På øen fik vi fejret Annes fødselsdag og kom også ud på noget off pist mudder med scooteren, så der blev vores skills sat lidt på prøve, det var meget sjovt. Men den uge gik hurtigt og vi måtte sige farvel til de søde mennesker vi havde mødt, for vi skulle videre til den næste ø mere bord på, som hedder Koh Tao, hvor vi ville komme til at fejre min fødselsdag på stranden med thai massage og øl! Og så heldige som vi var havde vi igennem en website called work away fundet et frivilligt arbejde på et dykkercenter, hvor Anne kunne dykke billigt og jeg kunne tage et billigt dykkercertifikat!! Hvilket var det vildeste!! Var 18 meter nede og på mit sidste dyk fandt jeg lige pludselig inde i midten af hundredvis af barracudas som svømmede i en kæmpe cirkel omkring os. Udover det så var det de dejligste mennesker vi mødte på det dykkersted, men forhåbentlig er det ikke sidste gang vi ser dem, hvis Anne skal tilbage og tage sin Divemaster!!
Nå det er ikke slut endnu, vi skulle videre fra øen, fordi vi også gerne ville nå at se cambodia, så vi tog lige et smut til Bangkok først, fordi det skal man jo se, og så var det videre med bus næste dag til cambodia. Det blev en lidt længere tur fordi det tog lang tid ved grænsen med visum osv, så vi kom for sent til bussen - måtte tage en ny og det blev en lang nat med masser af bump på vejen og en lidt for kold bus pga air com., så nu er min næse helt stoppet.
Well vi kom jo så til phnom penh, hvor vi også arbejder frivilligt i noget der hedder SOLS, hvor de lærer unge cambodianer engelsk. Pga vi kun skal være her i 2 uger, så skulle vi rigtig arbejde i køkkenet(hvilket man derhjemme nok mere vil betegne som en kæmpe charmerende uddendørs grill til 300 mennesker) men fordi jeg i thailand fik nogle musikinstrumenter af en ven til at dele videre ud til nogle andre børn, så fik vi anskaffet os et andet job. Så i dag har vi prøvet at lære 14 åriges børn at spille på jødeharpe og vi har sunget sange med de små fra 3-5 år de andre dage. Og fordi jeg fortalte at jeg tegnede så skal jeg være med til at male deres nye rum til en børnehave! Så det er derfor Anne hun nu ligger og får sig et velfortjent hvil, fordi hun har været i gang med at male grundfarven på væggene.
I næste weekend skal vi måske ud til en af øerne og opleve cambodia der. Bagefter tager vi videre til byen siem Real hvor vi skal se det kendte Angkor Wat! I siem Real har vi vores flyafgang til Malaysia, hvor vi lige kan nå at være et par dage inden vi skal til Aaaaaaustralien!!!
Og og igår fik vi fejret første advent på en lidt alternativ måde med vestlig mad og chokolate fudge og banana split. Og hvis det ikke skulle fremstå tydeligt nok i bloggen, så har vi det dejligt!