Det sidste stykke tid er der sket en hel masse spaendende ting og tiden flyver bare afsted, selvom det hele ikke har vaeret lige sjovt.

Efter et par afslappende dage i Katmandu var det meningen at turen om morgenen den 5. skulle gaa til Chitwan Nationalpark, hvor riverrafting stod paa programmet... Saadan gik det bare ikke helt, da vi 9 ud af 12 blev ramt af en omgang madforgiftning. Koen til toileterne var naermest det stoerste problem (ad, ad!) og tanken om at skulle stoppes ind i en bus i 7 timer, var langt fra tillokkende. Omkring middag kunne det dog lidt bedre lade sig goere og buschafoeren opfattede ret hurtigt at naar der blev sagt "STOP!",saa var det en hastesag!

Dagen efter var stortset alle i bedring, med undtagelse af en, der hang bleg og dinglende i saedet under elefantridningen. Mahoutten forstod ikke et ord engelsk, og saa alligevel, for det lykkedes at faa elefanten stoppet i sidste oejeblik ved at raabe "TOILET!, TOILET!". Mahouttens grin, kunne vaere et tegn paa, at det skete ret sjaeldent, eller ogsaa havde han overhoert patienten bande og raabe af elefanten hele turen - knapt saa kaephoej, som da vi andre var syge.
Men nok om sygdom, for elefantridningen var en fed oplevelse! Helt ud i naturen, gennem floder og krat, og saa lige pludseligt stod der et naesehorn med unge ligeforan os! Ret vildt at se. Paa Borneo havde vi saadan haabet at se et (hvilket var ret usansynligt, taget i betragtning af, at der var 11 tilbage i den del af landet), og her havde jeg slet ikke taenkt paa at det var en mulighed! Med alle elefanterne rundt om, blev det dog ret hurtigt skraemt og forsvandt videre ind i skoven.

Tidligere havde vi badet med elfanterne i det kolde flodvand. Konstant sproejtede den vand i hovederne paa os med snablen og opfoerte sig naesten som en rodeotyr for at smide os i. Sjovt, selvom jeg maaske havde forventet at det ville tage lidt laengere tid end bare et kvarter - tyve minutter.

Derudover brugte vi tiden i Chitwan paa at slappe af i solen (der er saa meget varmere i lavlandet!), se traditionel nepalesisk 'kamp'dans, en lidt skuffende jeepsafari, hvor det mest interessante var raadyrene, og paa en baadtur med tusind krokodiller. Lidt uhyggeligt at de store dyr, var lige ved siden af!

Pokhara ligger ud til Phewa Lake og med Himalaya bjergene i baggrunden danner det en fuldstaendig fantastisk udsigt! Et af hoejdepunkterne maa uden tvivl vaere kajaksejladsen af netop samme aarsag. Paragliding var ubeskriveligt fedt! Det er en maerkelig foelelse at loebe kort tid, hvorefter man saa bare letter og haenger der i luften! Ret skraemende ogsaa! Da min instruktoer paa et tidspunkt naevne, at han havde lidt smaaproblemer, var det svaert ikke at blive nervoes. Det aerger mig dog lidt, at jeg ikke var i stand til at nyde turen fuldt ud, da jeg havde vaeret syg hele natten, og en masse snurren-rundt hoejt oppe hjalp paa ingen maade paa kvalmen.

Davis Fall og Gupteswor-grotte, hvor hindu-guden Shiva skulle vaere blevet foedt, cyklede vi ud til paa en af vores fridage i byen. Det var ikke de helt vilde sights, men det var alligevel en meget hyggelig dag.

Nu er vi saa 'hjemme' paa vores hotel i Katmandu og har en fridag inden turen imorgen gaar til Tibet, hvilket jeg glaeder mig sindsygt meget til! Jeg er efterhaanden ogsaa ved at vaere paa toppen efter to haarde omgange med maveproblemer, som vi alle har vaeret mere eller mindre ramt af undervejs. Det er underligt at tiden gaar saa hurtigt, og at gruppen allerede skal deles om kun lidt over en uge! Jeg glaeder mig ogsaa mere og mere til at skulle arbejde paa boernehjemmet.

Men nu vil jeg ud og koebe nogle stroemper der er varmere end varme, for det skulle vaere hundekoldt i Tibet!

...har saa lige hoert at der skulle vaere nogle problemer med at faa vores visum, saa det er jeg egentligt ret spaendt paa hvordan ender...