Saa er det blevet tid til at skrive lidt blog igen med beklagelse at vi ikke har vaeret saa gode til det her paa det sidste.. ups :p

Meeennn hvor var det nu lige vi forlod jer sidst, jo det var efter vores dyre besoeg i Hoi An. Efter nogle fantastiske juledage blev det igen tid til at tage den aabne busbillet i brug, og denne gang gik turen saa til Nha Trang. Efter endnu en natbus hvor soevn faar sin helt egen definition, amkom vi tidligt om morgen til byen. Her havde vi booket et hostel, som kun laa faa minutters gang fra hvor vi blev sat af. Saa det var bare paa med taskerne og i rask gang kom vi hurtigt frem. Vi blev hurtigt tjekket ind, og saa stod den ellers paa soevn i nogle senge, hvor vi ikke var helt sikre paa at der var skiftet lagner. Men det forhindrede os dog ikke i at faa et par timer paa oejet. Dagen kom hurtigt til at gaa med at sove, slappe af og finde ud af hvad de naeste par dage skulle gaa med. Det er faktisk virkelig anstrengede bevaege sig nye steder hen med kun 3-5 dags mellemrum, saa man faa hurtigt brug for noget luft til lige at faa styr paa tankerne og alle de oplevelser der er passeret.

Dagen efter havde vi besluttet at vi ville besoege en oe som ligger ud fra Nha Trang. Den hedder Vinpearl og her kommer man til en slags forlystelsepark, som er kombineret med indoors game, underwater world og water park. Vejret var dog ikke helt ned os, til at vi kunne besoge vandlandet. Vi tog en taxi fra byen og ud til en cable car (beklager har glemt det danske ord for det), som kunne foere os over vand til oen - faktisk er det den laengste cabel car som straekker sig over vand - Louise indskyder: dog kang fra den laengste hun har vaeret med, der findes nogle som er laengere i mellem alperne :p. Men vi kom sikkert over paa oen, hvor temperaturen var mere behagelig, fordi det luftede saa meget :D Vi lagde ud med et par ture i nogle forskellige rutschebaner inden vi bevaege os ind til indoor games - Louise indskyder: Lasse du ville have elsket at vaere med her - er sikker paa at du kunne have brugt en hel dag der, og saa alligevel tikket om at komme tilbage dagen efter :p. Vi gik dog blot en hurtig runde, hvor vi proevede lidt forskelligt inden vi forlod hallen igen. Herfra gik vi igennem deres shoppegade, hvor vi da fandt flere ting, vi godt kunne taenke os, men som vi maatte opgive, fordi det ville have vaeret umuligt at have det med videre. Saa vi skyndte os bare videre igennem og kom over til Underwater world, som var helt fantastisk. Her kunne man se alle mulige slags fisk i en masse forskellige stoerrelser og farver. Det mindede os om det danske Kattegatcenter. Efter en runde igennem dette fantastiske univers, foelte vi trang til en lille pause. Vi koebte lidt at drikke og satte os ned ved et bord helt ud til vandet, hvor vi kunne sidde og nyde de sidste minutter af solen inden den forsvandt helt bag bjergene. Herefter var der ikke saa meget mere at lave paa oen, saa vi besluttede at vi ville tilbage til byen og have aftensmad. Det endte dog med at vi fandt noget spaendende i menukortet paa hostel.

Om aftenen ville vi have vaeret ude at finde en computer, saa vi kunne skype med vores helt fantastiske klassekammerater, som skulle holde julefrokost denne aften. Men paa grund af tidsforskellen, hvilket vil sige + 6 timer, var det ikke muligt at opdrive et aabet sted i hele byen. ALT var doedt. Saa vi maatte skuffet vende tilbage til hostel, og sende en beklagende sms om at det ikke var os muligt at finde nogen computer. Efter lidt tid, blev vi dog enige om, ogsaa med dem derhjemme, at vi ville foretage et opkald. Saa Louise ringede til Jonas, og saa blev der i begge ender sat hoejtaler paa, og saa stod den ellers bare paa sjove jokes og kramber i lattermusklerne. Dog maatte vi afbryde opkaldet efter 20 min, for ikke at sende en MEGA telefonregning hjem. Men blot med dette korte opkald, fik det os nu alligevel til at foele os som en del af festen - dog begyndte vi bagefter at savne klassen endnu mere, og vi er total friske, naar det forhaabenligt blive gentaget naesten aar :D We love you all <3

Dagen efter havde vi ikke planlagt noget, men vi ville gerne ud at scuba dive, saa vi skulle finde et sted hvor vi kunne booke en tur. Herudover skulle vi bekraefte hvilken dag vi oenskede at forlade byen for at rejse til Saigon, ved det rejseselskab hvor vi havde koebt de aabne busbilletter. Og saa var der kommet nye roomies paa vores dorm, saa der skulle da ogsaa lide baanddes - laves nye bekendtskaber. Saa der var rigeligt at begynde paa. Louise tog turen op til rejseselskabet for at booke pladser til vores tur til Saigon, og paa hendes tilbagevej, stoedte hun paa et meget prof sted med diving. Hun fik diverse ting med derfra, som hun kunne vise Sofie. Herefter blev vi enige om at vi ville book en tur herfra, til trods for at det var dyre en mange andre steder, men man skulle ligesom betale for at have prof instruktoere med sig. Det valgte vi at goere for at foele os i de bedste haender. Resten af dagen gik med med at snakke med de to piger som var checket ind om morgen. Den ene hed Kim og kom fra Holland og den anden hed Sara og kom fra Sverige. De to piger havde brugt dagen paa at vaere ved stranden og var blevet enige om at vi maatte vaere tyskere, for vi snakkede da tysk til hinanden, for kim mente at hun forstoed os naar vi talte sammen - hmmm man kan undre sig over hvor hun har laert sit tysk henne. Men vi maa nok sige at vi blev en smule skuffet over et en svensker ikke engang kunne kende sit naboland.. Men begge piger var vaeldig soede og det endte med at vi tog ud og spiste aftensmad sammen med dem, paa en hyggelig restaurant. Vi hygge os hele aften, og saa en film paa en af kanelerne paa det fladskaermstv der var sat op i vaerelset.

Dagen efter skulle vi tidligt op, fordi vi skulle ud og scuba dive, men Sofie var uheldigvis blevet syg over natten og maate staa over. Saa Louise tog alene afsted. Man skulle moedes ved det sted hvor vi havde booket turen, pg herfra blev man hentet i en bus og koert ned til vandet. Det var en lille gruppe paa ca 20 mennesker der skulle afsted og herimellem skulle nogle dive og andre snorkle. Nede ved vandet ventede en baad som skulle sejle os ud til nogle af de gode steder for diving. Efter en simpel intro men min instruktoer, var det blevet tid til at faa vaaddragt paa - her gik mine tanker dog hurtigt til AM, med alle de gange hun er ude paa vandet, saa maa hun have taget nogle dragter af og paa - og det var ikke saadan lige til. Saadan en dragt skal sidde helt til kroppen, og derfor skal den ogsaa hives paa en, virkelig ikke saerlig nemt. Men efter moej og besvaer lykkes det dog at faa dragten paa. Herefter skulle jeg have iltflaske og alt hvad der hoere med til den paa, og tak for kaffe det er dog nok tungt. Jeg fik dykkebriller paa og var egentlig klar til at springe i vandet, men saa indtraadte min panik. Det var en total overvindelse bare at springe ned fra baade og i vandet. Jeg kom dog i vandet, men det gjorde kun min panik endnu stoerre. Jeg var total skraekslagen. Naar man er saa bange saa begynder man at traekke vejret hurtigt igennem naesen, og saa man skal under vandet er det ikke saerlig praktisk. Her skal men nemlig traekke vejret langsomt gennem munden. Men jeg forsoegte at overvinde min angst til at faa hovedet under vand, men det kraevende en del forsog, og efter det stykke tid kunne jeg hurtigt konkludere at jeg aldrig ville komme ned paa 5-6 meters dybde, som det jo egentlig var menigen. Men min instruktoer var virkelig soed, og han forsogte at berolige mig, men der skal mere til at at overvindemin vandskraek, som jeg nok ikke laengere kan benaegte at jeg har. Efter en masse forsoeg kom jeg dog helt ned paa en halv meter, hvilket jeg selv var virkelig stolt over, naar man sammenligner med det jeg startede med. Jeg kom sikkert tilbage til baaden, hvor der lidt mad og drikke. Herefter sejlede vi over til et andet sted hvor man saa kunne dive igen, men min mavefornemmelse sagde mig at det ville vaere eb virkelig daarlig ide, og bare ved tanke om det kunne jeg faa det daarligt. Saa jeg valgte at staa over.

Da jeg kom tilbage til der hvor jeg var staaet paa bussen, spurgte jeg om det var muligt at faa penge tilbage for Sofies tur. Det var intet problem, og jeg fik endda ogsaa nogle penge tilbage for min egen tur, fordi jeg havde betalt for to diving og kun havde brugt den ene. Saa det maa man da kalde god servise.

Da jeg kom tilbage til hostel havde sofie heldigvis faaet det bedre. Resten af dagen gik med at faa pakket alle vores ting sammen, saa vi var klar til at komme med bussen om aftenen. Her skal det lige indskydes at vi havde koebt en ekstra taske i Hoi An, fordi vi over alle disse juledage havde koebt alt for meget til at det kunne vaere i vores tasker. Saa med stor taske paa ryggen, lille taske paa maven og en sportstaske i mellem os forlod vi vaerelse til stor underholning for Sara og kim. Da vi kom over til resptionen, fik vi af vide at bussen der skulle hente os allerede havde vaeret der - 15 min foer tid, det skulle man ikk tro kunne lade sig goere i Vietnam. Men heldigvis vik vi en fra hostel til at koere os op til rejseselskabet, hvor vi kunne komme paa bussen der. Og saa var det ellers bare med endnu en sovebus til Saigon.

Vi ses

Sofie og Louise