Området her er en fårefarmers drøm med en mosaik af tue græssletter og buskads. Dette er et resultat af mere end 500 år af naturlige og af mennesker påsatte brænde. Maori startede ofte brænde for at rydde områder at campere og færdes. Disse brændte dog ofte ud af kontrol og transformerede den ellers omfattende bøgeskov i området. Efter Pearsons opdagelse forsatte bønder med afbrændingerne for at få frisk græs frem. Brandene brændte ofte i ugevis og skabte en skummel rød himmel der kunne ses fra Christchurch. Overgræsning udmagrede landet, men i dag administreres græsningen og der eftersås. Desuden er de mere stejle skråninger nu fritaget for græsning.