Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen folkens
Så er det jo blevet 1. april, hvilket betyder at jeg er tilbage i Danmark om præcis en måned.. Det er virkelig underligt at det er kommet så tæt på, synes der var evigheder til at jeg skulle hjem - og nu er det pludselig om lidt! Men jeg synes lige i skulle have en lille opdatering efter vores weekend på båden, og inden turen går den lange vej ind mod Alice Springs!
Det er jo ikke læng siden jeg skrev sidst, så det bliver bare et lille hurtigt indlæg denne gang - men det er vel helt i orden, efter det meget lange sidst
Siden sidst er vi jo kørt fra Cairns, og tog ind til Atherton Tablelands, hvor vi havde to overnatninger! Den første dag var vi inde og kigge i en menneske lavet krystal grotte, det var virkelig flot lavet - man kunne dog ikke bruge forfærdelig langtid derinde, og eftersom at det regnede helt vildt og vi begge var lidt trætte, orkede vi ikke rigtig at køre rundt for at se de forskellige ting.. så vi kørte ret hurtigt ud til National Parken hvor vi skulle sove og hyggede bare der resten af dagen Vi kunne kun overnatte i denne National Park en dag, da den lukkede om mandagen.. De havde bare lige glemt at fortælle at det altså var kl 9 om morgenen at den lukkede, så vi fik pludselig en meget travl morgen! Vi blev vækket af en Ranger, der kom og bankede på vores vindue for at sige vi var det forkerte sted, vi prøvede så at forklare at det altså var her vi havde bestilt overnatning til - så blev han meget overrasket og sagde at det var lidt underligt de gjorde det, da parken lukkede om lidt under en time, og hvis vi ikke var ude inden kunne vi altså ikke komme ud derfra! Så ud af sengen med os, og så bare afsted uden morgenmad eller noget som helst. Vi kørte så videre ud til den campingplads vi skulle være på den næste nat, der fik vi lidt mad og fik gjort os færdige - og så kørte vi ellers på udkig efter Atherton Tablelands mange vandfald! Igen i dag var vejret rigtig dårligt, men vi fik da set en del alligevel, vi var ude og kigge på lidt vandfald, et vulkankrater og et hot spring - som er opvarmet af en vulkan, man kunne næsten ikke sætte sin fod i vandet nogle af stederne uden at brænde sig! Men meget sjovt at prøve
Tirsdag d. 25/3 kørte vi så videre mod Mission Beach, til at starte med i hvert fald, men vi fandt hurtigt ud af at der ikke var vildt meget at se der, udover deres meget flotte strand og Skydive (og det skulle vi jo ikke igen, selvom jeg gerne vil) Så vi endte med at køre til Paronella Park, som er en park/regnskov fra 1930'erne! Her kunne man komme på en guidet tur rundt i parken hvor man hørte lidt om parkens historie og derefter sove på deres campingplads. Hvis man valgte at overnatte kunne man udover den første tur rundt i parken, komme med på aften turen! Vi blev jo selvfølgelig og overnattede, så da vi havde fået pakket bilen ud gik vi ned og tog med på den første guidede tur.. vi fik set hele parken, fodret fisk og kom ind i en lille grotte lignende ting, hvor der hang mikro bitte små flagermus (ikke så lækkert igen ), men det var en rigtig flot tur.. Allerbedst var dog vores aften tur, det var helt fantastisk flot! De havde lys i vandfaldene og vi kom ned og fodre skildpadder, hvor de kom helt op på bredden til os - og til sidst stod vi og kiggede på slottet i midten af hele parken, og så det flotteste lys show på slottet med stille musik! Super hyggelig afslutning på turen
Onsdag kørte vi så videre til Townsville, hvor vi lige tog et hurtigt stop ved Mission Beach for at se stranden og så kører videre! I Townsville lavede vi faktisk ikke det vilde, vi havde jo været her før på vejen op mod Cairns, og er her faktisk igen nu, så vi har set hvad der er omkring her
Efter Townsville gik turen så videre til Airlie Beach, så vi var klar til vores tur ud på båden i weekenden!
Fredag var tiden så inde til at komme afsted, vi startede med at mødes ved hovedkontoret om eftermiddagen for at få de sidste informationer om turen - og kl. 19 skulle vi så mødes nede ved båden. Vi mødte to piger nede ved hovedkvarteret, som skulle med ud på samme båd som os, så dem fulgtes vi med hen til båden.. Rart lige at møde personerne inden vi skulle afsted ud med dem i 3 dage
Den første aften lavede vi jo ikke det vilde, da vi først skulle afsted kl 19, så det var bare praktiske informationer, og hygge på båden mens vi sejlede ud til stedet hvor vi skulle overnatte! Lørdag sejlede vi så videre ud til Whitehaven Beach, hvor vi fik et lille dykker kursus - så dem der havde lyst var klar til at dykke ved de forskellige steder de næste 3 dage Ved Whitehaven Beach var vi også ude på en lille gåtur op til en Lookout, hvor man kunne kigge udover stranden og havet! Utrolig flot udsigt. Derefter sejlede vi så videre ud til Luncheon Bay, hvor vi skulle på vores første dykke/snorkel tur. Herude fik jeg dog kun snorklet, da jeg faktisk havde besluttet mig for at jeg ikke ville ned og dykke udover den første tur ved Whitehaven Beach.. Men det var nu også utrolig flot at snorkle der, der var simpelthen så lavt, at du nærmest rørte revet bare ved at flyde rundt i vandoverfladen, så man kom rigtig tæt på de mange flotte fisk Da alle dem der havde været nede og dykke kom tilbage og fortalte om alt det de havde set, ændrede jeg straks mening og ville virkelig gerne ud at dykke alligevel! Så søndag morgen da vi skulle ud og dykke/snorkle ved det første rev, fik jeg skrevet mig op til at komme med ned og dykke! Utrolig oplevelse, og jeg blev helt bidt af det - så endte med at være ude og dykke 3 gange på hele turen (de sidste 3 gange der var mulighed for det) Først havde jeg lidt problemer med mine ører, men vores dykkerinstruktør var heldigvis utrolig god og opmærksom på det, så vi tog det stille og roligt og det blev heldigvis bedre og jeg kunne så nyde mine dykkerture! Søndag var vi ude og dykke to gange, og efter begge gange tog vi lige en lille snorkel tur så vi også kunne se revet fra toppen.. og heldigt nok, for det var der vi så vores skildpadde - det var godt nok en helt utrolig oplevelse at svømme rundt med den Udover at se en skildpadde, fik vi også set Nemo, og en masse andre flotte fisk! Søndag overnattede vi tæt ved Blue Pearl Bay, som var der vi skulle ud og dykke/snorkle mandag morgen - hen på aftenen begyndte der at hoppe delfiner rundt ved båden! Pernille og jeg sad og snakkede med den ene af vores dykkerinstruktører det meste af aftenen, og mens vi sad der hoppede der omkring 5 delfiner rundt lige foran os! Fantastisk at sidde der og kigge på dem lege, man havde næsten lyst til at hoppe i vandet til dem
Så blev det jo desværre mandag og vores tur var næsten ovre, men inden vi skulle tilbage havde vi lige en sidste tur ud på revet hvor vi igen tog med på dykkerturen, og derefter op og snorkle. På dykkerturen havde vores instruktør taget lidt mad med til fiskene, så vi kunne fodre dem dernede og få dem til at sværme rundt om hovederne på os, det var virkelig sjovt at prøve Jeg havde dog lidt håbet på lige at slutte turen af med at se en haj, men det skete ikke, så det må jeg have til gode til en anden gang Vi sejlede så hjemad, og da vi kom hjem smuttede vi alle tilbage til de forskellige hostels vi boede på, tog et bad og mødtes så på en bar og fik lidt aftensmad inden vi tog videre i byen! Skøn måde lige at slutte turen af på, men gud hvor var det sørgeligt at sige farvel til folk da aftenen sluttede!
Kan ikke andet end at anbefale folk sådan en tur, det var en helt fantastisk måde at opleve revet på, og jeg var jo i mit rette element der i vandet, så det var bare super skønt - vi havde jo lidt frygtet at vejret ikke var så godt, da vi faktisk havde haft regn i hele ugen op til.. men heldigvis blev det bedre og vi havde høj sol og omkring de 30 grader på hele turen!
I dag er vi så kørt videre til Townsville, og i morgen starter vi vores tur ind mod Alice Springs, så den næste uges tid kommer vi til at bruge alt vores tid i bilen! Det skal nok blive en lang uge!
Men jeg vil stoppe igen, så jeg kan komme i seng og være frisk til den første lange køretur i morgen - er lidt træt efter vores dage på båden, og byturen i går
Vi ses om en måned, jeg glæder mig!
- comments