Nu er det ved at være noget tid siden i har hørt fra os (sammen). vi har det helt fantastisk, her er så skønt, men vi glæder os også til at komme videre til San Francisco. I går fik vi så lidt mere styr på, hvad vi skal når vi kommer over til fastlandet. Efter vores tur til Vancouver, har vi bestilt flybilletter til Rio De Janeiro, hvor turen går hen den 17 Maj . Bare rolig Hanne og Niller vi driller bare, vi skal til Miami, hvor vi ikke ved hvad vi skal endnu, det tager vi lidt som det kommer :)

Tilbage til tiden på Hawaii, for en uge siden (fredag den 9 april) var lonni kommet på den gode idë at vi skulle ud og skydive (niller det vil sige - faldskærmsudspring :) maler hun kunne ikke sove i nætterne op til, lad os bare sige at hun ikke er for god til højder, men Lonni var RIGTIG flink at melde hende til. Kl. 07.00 kom der en bil og hentede os, vi skulle køre i ca. en time, så der var rigelig tid til at blive nervøs i. Man skal se en video, men der var ikke rigtig nogle af os der fangede hvad den handlede om, manden på video lignede en terrorist, men det skal man jo ikke tænke over, når man snart skal kaste sig ud i det blå, 4 km oppe i luften. Man fik også en seddel hvor der stod you may be injured or killed, og den skulle vi så skrive under på. Da vi står og venter på at komme afsted, er der en af arbejderne der kommer hen til maler, og siger at hun lige skal vejes, fordi hvis man vejer over 200 pund, skal man betale overvægt, 2 dollar pr. pund, så maler skulle lige af med 28 dollar end de andre. Lonni tog det hele MEGET helt stille og roligt (alt for roligt hvis du spørge maler :), hun var ret cool hele vejen igennem. vi var det andet fly der skulle op, vi fik nok de mindste springer der var der ude. Man har både en på ryggen og en karmeramand med når man springer. Afsted det gik op i flyverne, og så viste Lonni tegn på nervøsitet, hun sad lige ved døren, vi skulle ud af, og de var ret glade for at åbne den på vej op. Lonni var første kvinde til at springe, da han gør klar til at de skal afsted, skriger hun til kameraet, vender ansigtet ind igen, og maler ser hendes ansigtsudtryk og bliver endnu mere nervøs. Afsted vi begge to kommer - og hold da kæft hvor er det fedt, men ligger bare i luften, ens kinder blafre op om ørene, det følges som evigheder, når man hænger der i luften og falder med 200 km/t. Det er først når han har trukket faldskærmen at man kan nyde den flotte udsigt, ud over bjergene og vandet (vi sprang ved nordkysten som er et at de smukkeste steder på Oahu) Det var det vildeste vi nogensiden prøvet begge, uden tvivl :)

Om aften var vi på en japansk restaurant, i anledning af at der var en af tøserne der blev 20. Kokken stod ved bordet og tilberedte maden, det var en god oplevelse, med god mad i et godt selskab. Om aften var der selvfølgelig fødselsdagsfest.

Da vi også skal tænke på at vi skal videre, bliver det ikke til så mange flere oplevelser, vi nyder bare at være på Hawaii :)

Niller hvorfor var en en kænguru der var dit logo i pakke trans ?

kan i holde jer munter - der hjemme, i høre snart fra os igen :)