29/6: Starter kl. 9 fra Københavns Hovedbanegård. Togturen gik uden problemer. Vi fik byttet den "isolerede" liggeplads så vi fik hele kupéen. Flinke deltagere, der bliver vist ingen problemer. Jeg ringede til Mikkel fra Stockholm. Han havde allerede brugt alle sine penge og spurgte om jeg ikke kunne sende nogle flere!!

30/6: Ankom til Kiruna, hvor vi har en times ventetid på bussen til Nikkaluokta. I Nikka startede vi med en kop kaffe. Turen starter med høj sol, blå himmel og masser af myg. Martin er nærmest forseglet i myggenet. Han går heller ikke særlig hurtigt, men er ellers flink nok. Teltholdene fungerer fint. Vi gik ud til Laddtjoluspekåten. En tur på ca. 7 km. Vi gik turen på 2 x 45 min. Vi holdt drikkepause før broen. Min bedste investering er ørepropperne, for Kristian snorker som et savværk.

1/7: Vi gik videre til Tarfalabroen. Vi var lidt trætte til sidst. Turen er på ca. 12 km. Men efter en kop kaffe på Kebnekaise Fjällstation livede vi lidt op. Jeg fik også skrevet og sendt nogle postkort. Det kan man ellers ikke komme til på fjeldture, så det var hyggeligt at lege turister. Vejret: Vi startede i overskyet, men klart vejr - da vi kom til broen hang skyerne ned om øerne på os. Så kender jeg fjeldet igen. Jeg var også lige ved at tro at vi var gået forkert!!

2/7: Pausedag. Da vi vågnede var det hundekoldt - faktisk "åndede vi hvidt". Vi kunne dog skimte noget blåt på himlen, så vi bestemte os for at begive os ud på den planlagte tur op til Tarfalastuen og gletscheren deroppe. Undervejs klarede det op og blev helt utrolig godt vejr. Der var masser af mennesker deroppe. Vi hørte en lavine (en ret speciel lyd), men så den ikke. Der var for meget sne henne ved gletscheren til at vi kunne gå helt derhen. Vel hjemme igen, gik vi over på fjeldstationen og drak aftenkaffe, man er vel afhængig!

3/7: Vi gik videre til Laddjubahta. Jeg var lidt misfornøjet og træt fra morgenstunden, men det gik hurtigt væk. Det var en lang tur, men på sti så det gik let. På denne strækning, kom vi forbi et "urbjergsvindue". I deltaet ved Tolpagorni er er bygget en træbro over det bredeste af vandløbene, så det var let at krydse her. De øvrig kunne "springes". Vi slog lejr ved Laddjubahtas nordlige bred. Mens jeg lavede pandebrød, så vi en lavine. Det så ret flot ud.

4/7: Så kom turens, hidtil hårdeste etape. Vi startede igen i dag i flot solskinsvejr. For enden af Laddjubahta, krydsede vi vandløbet. Vi "kravlede" op over en kam - der bare blev ved og ved. Næsten helt oppe stoppede vi og holdt hvil, med en flot udsigt ud over dalen. Vi gik videre og drejede derefter væk fra stien og gik mod Liddujávri. Før den første indsnævring holdt vi frokost. Det var spændende at dreje væk fra stien - for pludselig var vi alene. Vi mødte ingen andre mennesker og så ingen helikoptere eller fly. Vi gik videre - krydsede uden større besvær indsnævringen ved søen og begyndte at bevæge og lidt op i højden. Da vi regnede med at nu ville det ikke vare længe inden vi kunne se den sø, hvor vi skulle slå lejr - begyndte det at regne. Men vi skulle jo bare lige over "den næste bakke", troede vi - ja go' morgen - der blev bare ved med at være bakker. Pludselig så vi en meget stor flok rener. Virkelig mange. De var utrolig nysgerrige og også ret forvirrede. Lidt efter møde vi en enlig ren-ko, som rendte forvirret rundt og "kaldte" og ledte. Vi fik forklaringen lidt senere. Jeg så pludselig en enorm fugl lette og flyve væk. Det var en ørn. Vi havde forstyret den i frokosten - den havde åbenbart lige nedlagt en renkalv. Det var nok kalven til den forvirrede ren-ko, vi så tidligere. Nå, nu var vi efterhånden blevet godt trætte. Så Dan, Palle og jeg smed rygsækkene og gik lidt videre for at se om vi dog ikke snart ku' se den sø. Og ganske rigtigt. Da vi kom op på den næste bakke kunne vi se at den lå få kilometer borte. Ned efter de andre og af sted til søen, hvor vi trætte kunne slå lejr efter en lang og spændende dag.

5/7: Pausedag. Vi gik en tur op på den lille knold foran søen. Der er en fantastisk udsigt over deltaget. Eftermiddagen gik (selvfølgelig) med en lur og med bagning af pandebrød. Om aftenen begyndte det at storme og regne.

6/7: Det regner stadig, så vi bliver liggende til i morgen.

7/7: Vi gik videre til søen ved Savujavri. Let tur. For at komme over vandløbet fra Skurttoaivi-gletcheren måtte vi passere en isbro. Uden problemer. Bortset fra Tine, der "ikke ville". Jeg fik hende dog overtalt. Da vi ankom til Savujavri hørte vi pludselig motorstøj. En same på off-roadmotorcykel, på udkig efter sine rener. Vi fik en sludder med ham om Danmark. Han kendte godt nok hverken Danmark eller København - men han havde været på Christiania!!!!!

8/7: Så gik det galt. Vi skulle have krydset Savujokka. Det var totalt umuligt. Vi rendte op og ned langs elven i 2-3 timer. Vi besluttede os til at gå ned i bunden af dalen, hvor vandet er roligere, men heller ikke der var det muligt at passere. Derfor gik vi mod Kebnekaise og ligger nu på den sydlige bred af Laddjujohka ved broen. "Elsa's bro". Med udsigt til Kebnekaise Fjällstation. En meget lang og meget besværlig strækning, vi har faktisk gået 9 timer i dag - incl. pauser.

9/7: Vi holder en tiltrængt pausedag her ved broen (Elsas!)over Laddjujohka. Der er nogle meget flotte og store klippestykker, der er faldet ned af fjeldet. Dan og jeg har fundet sten. Kristian hviler ben. De andre er gået op i Singivaggi.

10/7: Lang dag i sol og myg - tilbage til Laddjuluspekåten. Jeg fik et anfald af "for lavt blodsukker" efter vi havde slået lejr. Efter et måltid og en lur var jeg dog frisk igen.

11/7: Det er stadig godt vejr. Vi gik ud på fem kvarter. Vi ville bare "hjem". Fik endelig et bad - og en cola i saunaen. Jeg stod i kiosken og var ved at købe en cola, da jeg lige pludselig syntes at manden ved siden af mig lugtede. Hvor ulækkkert - ku' han da ikke lige have vasket sig - indtil jeg opdagede at det var mig der lugtede - aaadd!! Ellers hyggede vi os i Nikkaluokta før vores sidste overnatning.

12/7: Bus retur til Kiruna. Vi havde nogle timer i Kiruna til proviantering til hjemturen og til at lege turister. Vi besøgte den samiske kirke, der er en rød stavkirke, der ligger på toppen af en bakke. Der bliver holdt gudstjeneste på fire sprog samtidig. Svensk i det store rum. Samisk, Finsk og Russisk i tre mindre rum. Martin, Tine og jeg spiste frokost på en samisk restaurant. Renskavsgryde med potatismos. Før togturen hjem provianterede vi i ICA - og Systembolaget.