Profile
Blog
Photos
Videos
Tajira, Bolivia - uge 8 - blog: 8
Hvis vi troede vi havde moedt bjerge og spredte sten i Argentina, maatte vi hurtigt tro om igen. Groent og naivt saetter vi os en i en taxi - saadan goer man her - man tager en taxi om det saa betyder en ti-timers lang koeretur til Tajira fra Villazón, oveni hatten betaler man mindre end hvis Loeg og jeg skulle spjelse en taxi hjem fra indre Koebenhavn: Velkommen til nye fantastiske kulturchok, velkommen til Bolivia. Vores gode kammersjuk Danny har flere gange i loebet af denne tur mindet os om hvor daarligt det staar til med vejene i Bolivia, og selvfoelige har vi hoert de selvsamme rygter om infrastrukturen - rygter vi selv kommer til at understoette naar vi en dag kommer hjem. f*** - vejene i Bolivia er med doeden som indsats, autovaern er et fremmedord, fartbegraensninger det samme og Coca-tyggende chauffoerer en simpel konstatering (Tanzania er et infrastrukturelt himmerige) - no wonder dette er landet med flest trafikdraebte pr. indbygger.
Vi smilte hoefligt da vores chauffoer, Fredy, bad os laener os tilbage og nyde det fantastiske og uforlignlige landskab, kiggede skaevt lettere ubekvaemt paa hinanden og stirrede dernaest ned paa en 1500 meters afgrund, der syntes alt alt for taet paa. Det var langt fra den afgrung af frihed, som vi saa ivrigt ellers har forsoegt at finde. Paa en eller maade maate vi bare glaedes ved tanken om at vi sad i en lille letmanoevrende taxi, fremfor er stor klundet dobbeldaekkerbus - Wuuhuuuhuu if we live to long we'll be affraid of dying! Naenej du, hul i vores smaa idealistiske hoveder, hul i modstand af indenrigsflyvninger - vi passer paa hinanden og paa miljoet - men hvordan passe paa miljoet hvis vi ligger i en boliviansk groft paa vej til at blive reinkaneret, som hmm hvem ved hvad, en andalusisk laerd faarehyrde som er bortforlovet til en marrokansk nomade ved navn Fatima - det bliver dalens svaert jo. Vi tager flyet til Sucre.
Tajija var et venligt stop paa vej mod 3. marts, som ufortraadent har rykket taettere og taettere paa de sidste par maaneder. 3. marts = Daniel. Vi gleader som smaa boern, os selv engang, glaeder sig til at blive aeldrer: desvaerre - heldigvis er vi yngre i dag end for bare et ar siden! Det er skoent! Det bliver fantastisk at se Daniel snart igen, naar man pludseligt er vaek i laengere tid indser man nemmere hvor meget familien, kaeresten, de gode venner betyder for en. lalalalala spark os i skridtet naar det hele bliver lidt for sentimentalt!
Marvekatte bliver ivrigt fodret fra foderbraettet i knap saa hygieniske Comodores - det smager fantastisk, vi nyder virkelig at smage nye lokale ting og sager de steder vi kommer - og efter knap 7 uger i vegetarens mareridt Argentina (koedkoedkoedkoedkoedkoedkoed) er det skoent endelig at kunne saette taenderne i noget nyt og anerledes. De sidste par uger i Argentina stod paa egen kulinarisk hostelsmadlavning hver dag, folk var duperede duperede (dobbelt-duperede) over vores hjemmekundskaber, som boed paa alt andet end smaabelagte rugbroedsmader (selvom det i grunden var netop det vi begge hungrede efter), ironisk ja, wuup wuup. Summersumarum alle der kritiserer det bolivianske koekken burde skamme sig - dette er noget af det bedste vi til dato har faaet + aeggedrinks! Tilmed har den bolivianske letfordoejede mad endnu ikke budt paa peristaltiske bevaegelser i vores tolvfingertarme - sporgsmaal om tid foer vi bliver fanget i det lille spil mellem gentagende toiletbesoeg og mand (spillet vi nok aldrig kommer til at forsta)? Ja sikkert, helt sikkert - Vi gleader os, vi gleader os, vi gleader os - aaaahh (det er et aa og ikke et a) Gustav!
Vi tror paa valget i sig selv er rigtigt. Fremtiden, fremtiden, fremtiden - samtalerne bevaerger sig ofte paa saadanne skilleveje. Forventningerne fra unavngivne personer, som mest af alt oensker vi skal vaere lykkelige - men hvis dette er lykken for os, betyder det saa vi skal rejse resten af livet. Uddannelse, rejse, leve: Ja! Vi erkender at der er valg der venter paa os, vi erkender vi har meget tilfaelles med Ole - selvom vi agter at gaa tilbage gennem doeren, foer den igen lukker bag os. Vi erkender, vi er indeterminerede, at vi er forpligtede, at vi foer eller siden skal vaelge - stol paa os, vi skal nok! Vi er og bliver tidslen af Danmarks ungdom - men en forpligtet, dannet men samtidig moerk magisk teatertrippende steppetidsel. Vi smiler til hinanden og konstaterer, at en tidsel vel ogsaa er en slags blomst. BLOMSTERBOERN!
Frankrig, trekking, mountainbiking, roeraeg og musik! Tarija er en doven, lille, yderst hyggelig by - som foruden bolivianere indeholder franskmaend! Fantastisk personer vi tilbragte nogle sene aftentimer med, og som billeder afsloere ogsaa tog paa en endags trekking op i bjergene med. Nico var alletiders raske ung-alt-andet-end-skoen-jomfru - han rejste ikke alene, men med sin afsavede Barbie hest! Den bolivianske natur er helt fantastisk og uberoert - kom og vaer med, her er plads til alle.
Fattigdommen goer et kaempe indtryk paa os. Aldrig har vi moedt mere end her i Tarija - tiggende boern der uskyldigt er sendt ud for at samle penge (da vi var i deres alder vidste vi ingengang at penge eksisterende), det goer ondt og saetter pludselig hele ens tilvaerelse i relief - Hold kaeft hvor er vi dog bare priveligerede i Danmark. Vi betaler skatten med glaede. Af princip naegter vi at give boernene penge - istedet smoerer vi dem fine mamelademadder, eller giver dem resten af det vi lige staar med i haanden eller tasken. Vi har moedt et dansk aegtepar, som har inviteret os til Cochabamba for at besoege deres boernehjem - now that's an offer you can't refuse!
Barruche-kaere-genkys-brahmin-og-terningemand-ny-musik-roskilde-om-fem-aar-hilsen,
Mat y Mat
P.s. tanker gaar til Lee's storetaa. (Arrhhh fuuuck, not agian!!)
- comments