Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg er kommet hjem. Helt hjem til Danmark. Det er selvfølgelig snart old news eftersom vi landede i Kastrup lørdag d. 30. april, men selvom jeg stort set ikke har lavet andet end at tulle rundt i mine egne tanker, har jeg ikke fundet tid til at skrive det blogindlæg, der ligesom skulle afslutte min fantastiske tur. Men nu skal det altså være! (Jeg har forresten skrevet min dagbog fra Vietnam ind her i bloggen.. den ligger som indlæg fra d. 03.04.11 - tag et kig!)
De sidste dage på Koh Samui var fantastiske, men også meget underlige.. selvom der var fest, regerede den her trykkede og nok ret triste stemning altså over alt. Det var så ubeskriveligt mærkeligt at vide, at om kun få dage er det slut. Om få dage skal vi tage afsked med hinanden og den verden vi har levet i i knap 4 måneder.. tanken om, at nu er det sidste gang jeg får en øl på Frøen, sidste gang jeg går hen til Mama&Papa's, sidste gang jeg.. den var ikke særlig behagelig, og føltes lidt som et stort, tomt hul nede i maven.
Da vi onsdag/torsdag pakkede hele vores hytte ned, gik det for alvor op for én, at nu skulle vi altså ikke bo i 119 mere. Det var nu ikke særlig fedt at pakke - på nogen måde! Jeg havde selvfølgelig et grumt pakkeproblem, som jeg godt havde været forberedt på siden første omgang shop-amok i Bangkok tilbage i februar. Først erkendte jeg, at det ikke kunne lade sig gøre, at få alle mine ting mast ned i tasken. Derefter tog jeg på posthuset og sendte 6 kg. hjem (og har i forvejen sendt over 10 kg. hjem). Så var pladsproblemet nogenlunde løst, næste problem var så vægten. En anelse kritisk. Vi måtte have 20 kg med hjem, og det måtte jeg så forsøge at komme ned på. Efter at have kasseret en heeel masse tøj og sko (snøft, Converse x2) kom jeg ned på.. 24 kg. Så lavede jeg "lag-på-lag"-tricket og tog 2 toppe, 3 par skjorter, 2 par bukser og en hættetrøje fra, som jeg skulle have på i lufthavnen. Jesus, det var ikke et kønt syn.. og det var da SLET ikke fordi det var varmt. Så gad jeg ikke mere. Gik den så gik den, gik den ikke, så måtte jeg jo betale i lufthavnen.
INDSKYDELSE! D. 20. april fik jeg forresten lavet en tatovering! Hvilken overraskelse.. endda også lidt for mig selv. Har aldrig tænkt, at jeg skulle have en. Men vupti, så var den der. Og jeg er faktisk RIGTIG glad for den. Det var den lokale tatovør i Bophut der lavede den, og det gjorde jo kun LIDT ondt ;) Ej, det var ikke så slemt. Den sidder på siden af min brystkasse, altså sådan under armen.. det var nok også et af de mere smertefulde steder. Videre..
Så kom fredag.. fredag d. 29. april. Datoen, som vi alle havde kendt lige siden vi bestilte vores rejse. Den dag alle havde i kalenderen, den dag der på tidspunkter har virket ulideligt langt væk og på andre alt for nær.. og pludselig var den der bare. Jeg må indrømme, at jeg helst så den forsvinde igen.. selvom jeg mange gange tidligere havde savnet og savnet og SAVNET Danmark, mine forældre, min kæreste osv, så var det bare som om, at jeg alligevel hellere ville savne dem lidt endnu, end at tage afsked. Ville bare gerne have lov til at blive!!!!
Efter den sidste tur ved/i poolen og et sidste måltid på Frøen var det tid til at tage afsked med Kasper og Anders, som desværre, fordi de kom fra NZ-holdet, havde billetter over Singapore og ikke Bangkok som os andre. Øv mand, hvorfor skal det være SÅ nederen at sige farvel. Det var virkelig trist!
En time senere, 15:30, var det vores tid til at sige farvel til Smile House, vores SKØNNE hjem, som nu ikke længere skulle være vores hjem. Det var fandeme svært ikke at fælde en tåre. Vi blev kørt væk og ud til lufthavnen i minibusser, og så var det ligesom det. Savner det HELE tiden.
Derfra forløb den lange hjemtur smertefrit.. som sådan. Der var lige det tidspunkt i Bangkok lufthavn, hvor vi skulle tage afsked med vores thaifar/leder Lars. Åååh nej nej nej, hvor var det bare IKKE sjovt. :-( Jeg tror faktisk, at vi alle gik tudende derfra. Buhuuuu!! (Hey Lars, når du læser det her; tusind tak fordi du var med til at gøre vores tur så fantastisk, det havde ikke været det samme uden en leder som dig!! Håber du har det godt ;) )
Den 11 timer lange flyvetur fra Bangkok til København var præget af sindssygt meget turbulens.. virkelig nederen. Men vi kom da heldigvis alle levende ned fra luften igen!
Da vi gik fra flyet, var det med den mest sindssyge mavefornemmelse jeg nogensinde har prøvet.. har aldrig prøvet at glæde mig så meget, men samtidig være så ked af det på samme tid!! Det var heeelt galt altså!
Da alle havde fået sin baggage var det tid til at sige farvel. Ca. 50 meter fra os, på den anden side af glasdøren, stod vores familie, venner og kærester.
Det var hårdt at skulle skilles. Vi var jo trods alt en ny familie.. Tak for alt, allesammen. Har haft de mest fantastiske 4 måneder sammen med jer! Mangler ord..
Det var skønt, fantastisk, mærkeligt at se mine forældre og Johan igen. Min søde mormor var der også. Jeg var, selvom jeg lige havde tudet meget, glad.
Nu har jeg været hjemme i 10 dage.. og vil ikke sige jeg er glad. Det er svært at komme hjem. Føler ikke helt, at jeg kan finde mine ben. Jeg venter på, at det ligesom kommer tilbage til mig.. det med at være hjemme. Hverdagens opgaver begynder så småt at trænge sig på, jeg kan jo ikke bare blive ved med at gå rundt og lave ingenting! Universitetsansøgninger samt boligansøgninger giver mig forresten allerede mareridt!!! Jeg savner alle fra DSC, savner palmer og pool og VARME, savner en hverdag uden seriøse bekymringer.. jeg ved godt, at sådan kan man ikke leve.. men det var fandeme dejligt, så længe det nu varede.
Nu var det så meningen, at der skulle komme en eller anden form for afslutning herinde.. men jeg synes faktisk det er svært at skrive. I evalueringsskemaet fra DSC blev jeg bedt om at skrive, hvad jeg havde fået ud af mit ophold. Ja, hvad har jeg ikke fået ud af det? Det har været den mest fantastiske rejse. Med hjem har jeg fået 19 fantastiske venner - nogle af dem for livet. Jeg har fået nogle uforglemmelige oplevelser og indtryk, som jeg ikke ville have fået på andre måder. Og sidst men ikke mindst har jeg fået den vildeste undervisning, som bare har givet mig SÅ meget. Igen, jeg mangler ord!!
Og med fare for at blive ALT for pladder-sentimental og melankolsk osv. osv., så vil jeg alligevel sige følgende;
Før jeg tog afsted, var jeg selvfølgelig fuld af forventninger til hvad jeg ville få ud af dette.. men det er først nu, hvor jeg er kommet hjem og kan se tilbage på det forløb jeg har været igennem, jeg kan se, hvor meget mere jeg har fået med hjem. Er ikke i tvivl om, at jeg har udviklet mig og rykket mig et kæmpe skridt personligt. Selvom rejsen er slut nu, føles det som om, at det har været starten på noget andet. Starten på alt det, der kommer til at ske fremover.
Tak til DSC for muligheden, tak til Lars for at have været den bedste leder, tak til Peter, Reno og Kristian for at være de FEDESTE lærere og selvfølgelig tak til alle mine fantastiske venner, som jeg delte denne oplevelse med.
- Line.
- comments