Profile
Blog
Photos
Videos
Uge 39 :)
Jeg springer mandag og tirsdag over da der er nok at fortælle om dagene efter :) Onsdag formiddag fik jeg pakket til weekenden og kunne ellers vente på at jeg skulle i lufthavnen og hente Malene. Så lidt over middag tog jeg metroen ud til lufthavnen og fandt stedet hvor passagerer kommer ud, her faldt jeg i snak med en svend dame som ventede på hendes forældre som skulle komme med samme fly, så der gik tiden lidt med det. Så ankom Malene og vi tog metroen tilbage til downtown. Først gik vi op med Malenes bagage på hotellet og hun fik sit værelse, hvor vi der efter gik hen og tjekkede alt var på plads med bilen til vores tur dagen efter. Så viste jeg hende rundt i downtown og vi tog op forbi min skole også. Klokken nærmede sig 17, og vi var begge sultende, så efter aftale tog vi ned på 50'er dinneren hvor jeg også har været nogle gange. Vi fik begge burger og et stor glas cola, rigtig amerikaner stil! Efter maden gik vi hen og fik is ved Coldstone, jeg havde regnet med vi skulle nyde isen samtidig med at se salsa på union square men der optrådte et bluse band i stedet for som vi lyttede til. Klokken blev mange og vi skulle tidligt op næste dag så vi tog tilbage på hotellet efter lidt "kiggen på butikker" og gik på hovedet i seng.
Torsdag morgen mødtes vi 7.30 og gik ned og spise morgenmad, derefter fik vi købt vand og hævet penge til turen og så var vi klar til at hente vores bil. VI fik en rød Ford Fokus at køre i og som Malene syntes lugtede af kanel. Så var vi klar, jeg sad bag rettet og var ret spændt på at skulle køre bil for første gang i 3 måneder. Men der gik meget smerte frit da vi kom ud på vejen, vores gps var desværre helt nede i syd San Francisco, så mens Malene fik styr på den fulgte jeg en rute bil-selvskabet havde tegnet til mig. Jo længere vi kom ud mod vandet, det stod mere tåget blev det og da vi nåede vandet var det meget svært at se noget som helst. Vi stoppede og tog et par billede af stillehavet og fik endelig rettet på gps'en så den var samme sted som vi kørte rundt og så gik turen ellers ned af Highway 1. Allerede en halv time kørsel der ned af gik det galt og vi kom af en forkert vej pga. tågen, så vi kom lidt på afveje men 20 min efter landede vi igen på Highway 1. Vores første stop var 17 mils drive, som lå på halvøen Monterey, Monterey blev kendt da forfatteren John Steinbeck skrev om den i en af hans bøger, hvor det den gang var en stor fiskeri havn. Nu er stedet hjemsted for golfspiller, hvor golfbanerne ligger tæt op og ned af hinanden og de rige kommer der. Vi fandt vejen 17 mils drive, en 27 km lang privat vej som slynger sig igennem millionærernes paradis, man skulle selvfølgelig betale for at køre der og vi fik intet ud af det pga. det var så tåget vi intet kunne se. En ret stor skuffelse og forventningerne til resten af turen faldt drastisk. 25 min efter nåede vi til Bixby Bridge, en bro bygget i 1932, hele Highway 1 var 20 år om at blive klar. Broen er kendt for at være den flotteste på hele Highway 1, og med afstanden fra bro-vejen og ned til jorden er den blandt de 10 højeste i verden. Det gav også et lille sus i maven at køre over den. Næste stop var en vandfald som hedder Julia Pfeiffer, der skulle kun være 15 min fra broen og der til, så da vi nåede til et skilt hvor der stod Pfeiffer State Park, holdte vi ind der og kørte mod indgangen, vi forklarede vi skulle se vandfaldet og efter en parkering på 55 kr. og 6 kr. for et kort begav vi os til fods hen mod vandfaldet, der stod der skulle være 1,2 km. Men desværre gik det meget op af bakke og var ret hårdt for vi havde lige inden holdt ind for at få middagsmad (burger igen) så maden lå tungt. Men vi nåede endelig hen til vandfaldet og så viser det sig at være det forkerte, for åbenbart er der et vandfald der hedder Pfeiffer og et der hedder Julie Pfeiffer. Jeg var meget fostreret over vores lange gå tur til et forkert vandfald og syntes det var meget grimt, selvom Malene syntes det var okay. Så vi vandrede tilbage og kørte videre, og blot 5 min efter nåede vi det rigtige vandfald, her var der så stadig så tåget at vi intet kunne se, vi besluttede alligevel at gå 1 km. Hen for at tjekke om man kunne se vandfaldet, men nej, vandfaldet er kendt for det falder direkte ned på en strand, men vi kunne ikke engang se vandet neden for, så tåget var det. Kl. var blevet 17 og vi havde stadig nogle timers kørsel mod Santa Barbara hvor vi skulle overnatte. Så jeg hoppede ind bag rettet og kørte en knap 4 timers tur hvor over halvdelen var i mørke, solen går ned kl. 19 her over nemlig. På vores vej kunne vi engang imellem fornemme hvad der var omkring os, da det lynede fra alle sider, vi kunne ikke høre nogen torden kun se lynene, så vi fornemmede vi kørte gennem nogle bjerge. Kl. 21.15 nåede vi til Santa Barbara og fandt os et motel at overnatte på. Efter en hurtig udpakning, gik vi en tur ned til vandet så lå 5 min der fra, men vi kunne intet se da det var alt for mørkt, så tilbage og på hovedet i seng.
Fredag morgen stod vi op kl. 7.30, kontoret var ikke åbnet endnu, så vi kørte hen for at få morgenmad et sted Malene havde fundet på et kort. Vi kørte langs vandet og kunne se solen var i gang med at stå op, så vi fik parkeret og skyndte os ned på stranden og fik taget nogle flotte billeder af solopgangen. Så var det morgenmads tid, vi fik et glas lækkert juice, og så ellers røræg, pandekager med sirup og frisk frugt, det var super lækkert. Herefter fik vi afleveret nøglen på motellet og afregnet og så havde vi 2 timers kørsel til Los Angeles, hvor vi skulle mødes med Katrine og Jacob, som var kommet hele vejen fra Singapore via Shanghai og var landet torsdag i Los Angeles. Malene og turen til Los Angeles og vi nåede til Venich Beach hvor Katrine og Jacob havde slået sig ned. Vi ankom kl. 10.20 og efter en stor omfarvelse, viste Katrine og Jacob os stranden som lå 1 min fra deres hostel, da vi kom tilbage til bilen igen efter 15 min sad der en uventet overraskelse i vinduet som ihvertfal ikke var billig og have siddende, en dum parkeringsbøde på omkring 300 kr. ØV! Endelig skulle vi udforske LA, der var en halv times kørsel ind til centrum og det klarede vi snildt. Vi parkerede ved siden af Hollywood boulevard, efter en stor begejstring af at kunne se Hollywood skiltet ude i horisonten. Nedlagt i fortovet op og ned af Hollywood boulevard var de berømtebronze farvet stjerner, 2500 stk. på en 4 km strækning. Lige nu er der kun 200 ledige stjerner tilbage, men mon ikke de laver flere til kommen filmstjerner, filminstruktører og musikere. Her gik vi og ledte efter navne vi kendte i et stykke tid, da vi nåede over på den anden siden af vejen lå først Graumann's Chinese Theatre, som åbnede i 1927, foran teateret er der over 200 aftrykke fra berømtheder, som har placeret deres hånd i den våde cement og skrevet en hilsen, derefter lå Kodak Theatre, hvor de hvert år afholder Oscar uddeling, derefter lå et stort shopping center, fra Hollywood blv. var der en trappe op af Awards Walk (særlige fliser med indgraveret tekster) der fortæller om skuespillernes forfærdelige og lange vej til berømmelse, for enden af turen er en seng (for de stjerner som nåede til toppen) og fra sengen kan du se op på Hollywood skiltet. Vi var nået middags tid, en 30 grader og havde brugt for en gang og drikke, så vi satte os, fik snakket og slappet lidt af. Vi gik derefter tilbage til Kodak Theatre, hvor vi købte billetter til at kunne komme inden for, vi havde ingen forventninger for vi anede ikke hvad der var bag de fine glas døre, efter 10 min vente tid åbnede en flink dame dørene og bad til min store skuffelse om at lægge vores kamera væk, så viste hun os inden for og vi blev vidst rundt hvor de kendte ankommer når der er Oscar uddeling, herefter førte hun os ind til salen hvor Oscar uddelingen bliver holdt, og vi sad i de samme sæder på forreste række som de kendte mens hun fortalte om salen, det var en super fed oplevelse og jeg skal helt sikkert se Oscar uddeling næste gang :) Da vi kom ud blev vi tilbudt en køre tur rundt forbi stjernes huse i Beverly Hills, 120 k. per person og vi var på. Vi sad i en lille åben bil, med plads til 10 personer og så kørte vi der ud af, første kørte vi forbi flere af filmskolerne i LA, steder som fx Brad Pitt havde arbejdet inden han blev berømt og restraunter som de kendte kommer på. Så gik turen op forbi kæmpe husende hvor vi så fx Julia Robberts, David Becham, Jenifer Aniston, Madonna's hus + The playboy mansion hvor Hugh Hefner bor med alle hans piger, de fleste af stederne kunne vi kun få billeder af deres port op til huset, og ellers var der plantet høje træer rundt omkring, ved The playboy Mansion var der utallige overvågnings kameraer og stød hegn. Vi kom også fordi et af Michael Jackson's tidligere huse og Elvis, hvor der stadig stod en rusten lågen fans igennem årerne havde skrevet på. Efter en 2 timers rundvisning var vi tilbage på Hollywood Blv, og tog hen på Hard Rock Cafe for at få en stor bøf til aftensmad. Vores sidste stod var en sted hvor de havde lavet voksfiguere af de kendte, og de fleste var utrolig godt lavet, her tog vi billeder af hinanden med de kendte i godt stykke tid, og da vi kom ud var det blevet mørkt. Vi kørte ned mod vandet og til Santa Monica, hvor der lå et lille tivoli uden på havnen som vi brugte lidt tid på at gå rundt og se, og så var alle ellers trætte og vi nåede vores hoteller.
Morgenmaden lørdag kom fra Starbucks, så var ikke noget vildere end en bagel med smør og så kørte vi ud mod vandet igen for at hente Katrine og Jacob for at køre ud til Universal Studios. US er en af Hollywoods største og ædleste filmbyer, hvor overraskende mange film er optaget. Første forlystelse var en køre tur gennem alle bygningerne hvor de optager film inden i, hvor vi dernæst kørte ind i et hus, og så var det bare mørkt, vi blev bedt om at tage 3D biller på og så var vi i en scene fra King Kong, hvor King Kong bliver angrebet af nogle dinosaurer, og som King Kong kaster en dinosaurer over på den anden side af vognen som vi sad i, rykker vognen rundt og det var meget levende, dinosauren snapper et par gange af vognen hvor vi får vand i hovederne. Så køre vognen ud og vi køre ned gennem New Yorks gader, eller huse lavet af pap så det ligner, hvor mange film også er optaget. Vi kommer igennem scener fra vesten film, Desperat Housewifes osv. Vi oplever også en scene fra Fast and the Furious hvor 2 biler bleve kastet frem mod os og flammerne står op bag dem, og til sidst på turen kørte vi forbi hvor de lige havde optaget Pirats of the Caribbean 4. Efter et par forlystelser fik vi middagsmad hvor vi delte en kæmpe pizza alle 4 og fik drukket noget sodavand så vi kunne få noget sukker i kroppen. Derefter så vi et show hvor de vidste hvordan man laver alle speciel effekterne i filmene, man kan sagtens se at det er blevet noget bedre siden de klassiske film og hvor lidt der skal til for at lave en film. Jeg ved med sikkerhed jeg vil se anderledes på filmene fremover! I Universal Studios lå også et spøgelseshus, i starten havde vi godt nok nægtet at gå der ind men der endte vi jo lige alligevel, så hånd i hånd gik vi rundt der inde og fik os nogle choks. Det sidste show vi nåede inden parken lukkede kl. 18 var et vandshow hvor vi vidste et lille skuespil samtidig med at lave en masse stunts, flere af skuespillerne havde været med i film som Twilight og TV-serien CSI, de har nok haft små roller for ingen af os kunne genkende dem. Inden showet havde man valget mellem de grønne eller de sølvfarvede sæder, grøn = du bliver våd, så vi rykkede op på sølv sæderne og nød showet. VI gik mod udgangen hvor der var siden af lå en mindre gade fyldt med butikker, restauranter og en biograf, der er lavet en film om hvordan Facebook kom frem, den var vi alle 4 enige om at se, så efter en hel dag med at lærer om film skulle vi da se en :) Vi kørte Katrine og Jacob til lufthavnen og sagde farvel, ØV :( og så ellers hjem på hotellet og igen på hovedet i seng.
Søndag havde vi en meget lang tur foran os, fra Los Angeles til San Francisco, en tur på 1.038 km. Vi var oppe til at køre af sted ved en 8.30 tiden, først kørte vi 2 timer op til Solvang, det var endelig ikke planlagt vi skulle der op, men efter flere forslag om det hjemme fra bestemte vi at køre forbi nu hvor vi var på vej der op af igen. Solvang er en dansk/amerikansk by, hvor en dansk præst der arbejde i Californien besluttede i 1910 at der skulle være en dansk koloni der, så man kunne bevare danske kirker og folkeskoler. Der bor nu 5500 i Solvang og over 2 mio. amerikanere besøger årligt det de nu kalder "Den danske hovedstad i Amerika". OG det var jo det hele værd, jeg sad helt oppe i forruden med åben mund og kiggede begejstret rundt, det var så (gammeldags) dansk som det kunne være, husene hed en masse danske efternavne osv. Vi parkerede og gik hen til Olsens bageri for at få rundstykke og spandauer til morgenmad, mums! I bageriet hang billeder af dronningen, kronprinse parret, det danske landshold og et kort over Danmark. I alle lygtepælene hang det danse flag, ned langs gaden lå bindingsværk huse på rad og række. Og for første gang oplevede jeg bier i USA, er der bare noget med dansk og bier? VI fandt en mini udgave af rundetårn, der skulle også være en vandmølle men den fandt vi aldrig. Efter Solvang kørte vi videre til Hearst Castle, og det har jeg endelig ikke ret meget at sige om, for da vi nåede der til var alle deres ture op til slottet udsolgt og vi kunne pænt køre igen. Men vi sparede penge ;) Videre gik turen op af Highway 1 og vi besluttede at sige Julia vandfaldet en ekstra chance, heldigvis for os var tågen væk og vi kunne få nogle gode billeder af vandfaldet. Sidste stod på turen var kun for at få lidt mad, hvor vores tjener var fra Sverige, så hun syntes jo det var meget sjovt et par danske piger kom forbi. Men ingen rabat! Malene tog de sidste timer til SF bag rettet og kl. 22.15 ankom vi tilbage på hotellet.
Knus fra Simone
- comments