Siden sidst har vi udlevet vores New Zealandske eventyr paa en lille campingplads kaldet 'Hangdog' som er en lille campgrund for klatreer, som ligger lige ved siden af 250 klatrerruter ved Paynes Ford. Vi har brugt en masse tid paa at klatre sammen med 2 blaffere som vi samlede op. Det viste sig dog at det var Lee og Ida fra hoejskolen. Foerste dagen stod den paa klatring lige fra morgenen, det var rigtig fedt at komme op paa klipperene og nyde udsigten. Efter frokost klatrede vi videre og alt syntes at vaere i den skoenneste orden lige indtil, at Lars som var ved at saette en rute valgte at falde mod jorden lige da han med rebet i haanden loeftede haanden for at sikre rebet i karabinen over hans hoved. Det 3 meter lange fald mod den visse doed stoppede heldigvis smaa 30 cm over jorden og Lars slap med en hudafskrabning og livet i behold. Senere kom Mia, Amalie og Theis for at proeve kraefter med klippevaeggende. Sammen fik vi klatret, fejret Amalies foedselsdag og koert mountainbike.

Efter en uge da vi endelig havde faaet nok at at klatre (Vi skulle naa vores fly), besluttede vi os for at koere mod Picton hvor vi skulle med faergen over til Wellington. Lee og Ida koerte med til Motueka hvor vi efterlod dem saa de kunne komme ud og vandre.

Efter at vi ankom med faergen til Wellington fandt vi et Hostel hvor vi slog os ned for natten. Aften blev brugt i byen da det var Livas foedselsdag. Dagene efter blev brugt paa at koere til Taupo og derefter til Auckland. I Auckland slog vi os ned paa et hostel inde i byen, hvor vi kunne smage lidt paa storbylivet. Det var stor kontrast til bushen og de campsites vi har camperet paa de sidste 6 uger. Men en dejlig og nem maade at faa nye venner og snakke med andre rejsende. Vi brugte den sidste dag paa at sende ting hjem og slappe af, foer vi skulle tidligt op og koere mod lufthavnen. Vi afleverede bilen og tog vores rygsaekke paa ryggen. Det foeltes ret godt.