Her en lille update fra Saigon (alias HCMC eller Ho Chi Minh City - byen med de mange navne). Igen har vi haft mega svaert ved at finde ordentligt internet, og saadan noget nymodens pjat som facebook fungerer bare ikke rigtigt nogle steder. Maerkeligt. Det elendige net goer, at det der med lige at skrive en mail bliver til et stoerre projekt, saa derfor ingen lange beretninger herfra, desvaerre. Men vi modtager naturligvis stadig hellere end gerne diverse hilsner og mails mm... ;)

Naa, men nok om det. Nu har vi faaet lov til at laane en rar normands computer. Vi er som sagt lige nu i Saigon, Sydvietnams gamle hovedstad, hvor vi omsider har faaet solen at maerke - skoent med skoldede skuldre blot efter een dag!!! :)

I mellemrtiden besoegte vi Hue, som var en dejlig by med MASSER af dejlige templer, som vi fik undersoegt godt og grundigt paa en meget lang tempeltur med en meget frisk guide, der forsoegte at belaere os om Vietnams kultur, foer franskmaendende kom, og om deres livsfilosofi (bamboo-alle-staar-sammen-filosofien). Efter Hue tog vi til Hoi An, som skulle vise sig at blive alle pigers droemmeparadis: Hver anden shop i byen er en skraeddershop, der frister med at kunne lave alt hvad hjertet begaerer udi toej og sko mv. Og den fristelse kunne vi paa ingen maade staa for, kan man roligt sige. En fem-kilos pakke blev sendt hjem paa vores sidste dag i byen...

Vores generelle indtryk af vietnameserne er noget blandet: Paa den ene side er de meget ustrukturerede og virker ikke til at have styr paa saerlig meget. VI oplevede bl.a. at blive smidt ud fra et hotel med 2 minutters varsel, hvor vi ellers havde overnattet 4 gange, og paa posthuset tog det os en halv dag blot at faa dem til at sende et par pakker afsted. Paa den anden side er vietnameserne utrolig hjaelpsomme og venlige over for os; deres mange komplimenter ang. vores lyse hud og blonde haar og deres evige villighed til at loefte rygsaekke og guide os i byen kan vi ikke klandre dem for.

Togturen til Saigon var lidt tough, baade fordi den varede et par og tyve timer, men ogsaa fordi va var saa heldige at have selskab af nogle yderst livlige vietnamesere; technomusik og barnegraad + -bleer var ingen specielt god cocktail i en meget lille togkupe...

Saigon er fin, men meget hektisk ligesom Hanoi, og nu glaeder vi os til at komme paa tur i morgen, hvor vi skal opleve Cu Chi -tunnellerne, som VietCong'erne brugte til at skjule sig for amerikanerne i krigen.

Tirsdag koerer vi med bus videre til Cambodias sydlige kyst, hvor den nok hovedsageligt kommer til at staa paa solbadning, snorkeling og strandhygge. Dejligt. Vi synes, vi har brug for et lille break efter Vietnam, som lige pt. staar paa den anden ende, da det vietnamesiske nytaar, Tet, fejres i stor stil (de er helt vilde i varmen med pynt, blomster, musik og fest hele tiden!) i disse dage, baade optil og efter nytaarsaften den 3.

Det bliver det for nu, vi maa vist hellere aflevere computeren tilbage til den norske gut, men vi har endnu ikke opgivet at faa lagt lidt billeder ud og svaret lidt paa mails og saadan. Det bliver senere.

(Til Lines moster Conni: Din TEST-mail er gaaet igennem! Tak:) )

(Og til moster BITTEN: tak for beskeden!)