Saa gik vinterferien i USA og jeg er blevet nogle tusind kroner fattigere men til gengaeld en masse oplevelser rigere. De sidste fire-fem dage af 2011 skulle bruges i New York som i foelge amerikanerne selv er det mest sindsyge sted at vaere nytaarsaften. Helle og jeg ankom om eftermiddagen d. 27 december med shuttlebus fra lufthavnen og det var helt magisk at traede sine foerste skridt paa Manhatten. Vores hotel laa bogstavelig talt lige paa hjoernet af Times Square men vi havde dog nogle timer at slaa ihjel inden Ciara og irske Sarah som vi skulle dele hotelvaerelse med floej ind fra Florida. Paa trods af at det stod ned i tykke staenger var Times Square proppet med mennesker og man maatte hoppe og springe for ikke at blive stukket ned af alle paraplyerne. Det var paa dettidspunkt Helle og jeg besluttede os for at komme ind i kampen og indvistedere derfor begge i en paraply (igen blev det bevist at lige saa snart man har en paraply med sig saa stopper det med at regne og vi havde ikke regn mere i New York saa alt i alt var vi glade for at have koebt de paraplyer!) Efter at have vandret op og ned og set fantastisk imponerende Times Square slog vi os ned paa den naermeste StarBucks og ventede til kl 23 hvor Ciara og Sarah endelig kom og Helle og jeg kunne fa os et varmt bad efter at have rejst i 36 timer hvilken havde inkluderet 4 timers "soevn" paa gulvet i St. Louis lufthavn.

Naeste morgen stod jeg op kl. 9 og gik en tur rundt i omraadet for mig selv for at maerke New Yorks morgenstemning. Lige meget hvor man gaar er der mennesker over alt, og byen er de seneste aar blevet enormt afkriminaliseret i forhold til tidligere grundet en stoerre politiindsats, saa selvom man gaar alene pige, skal man ikke foele sig bange for at blive udsat for nogle ulovligheder udover at folk hele tiden krydser fodgaengerfaelterne selvom der er roedt. Senere moedtes jeg med alle irlanderne og hele onsdagen gik vi rundt og saa New York, specielt 5th Avenue som er beroemt for den smange designerbutikker. Vi gik gennem Central Park og fik bekraeftet af det i denne omgang ikke bliver til en musikal for mit vedkommende, da prisen var soelle $277, hvilket billetmanden fik roebt 5 gange til os inden vi indsaa at vi ikke engang kunne faa ham presset $1 ned i pris.

Alle irlaenderne var rigtig soede og de fortalte en del om alle deres egne universiteter rundt omkring i USA. En ting som jeg dog ikke forstaar omkring den irske kultur er det med katolikker og protestanter. Gruppen af irlaendere var blandet af katolikker og protestanter og hele dagen gik de og jokede med hinande og sagde ting som "Andrew er kun saa solbrun fordi han er protestan" og "du spiller kun den sport fordi du er katolik", saa paa den maade er det overhovedet ikke et oemt emne at snakke om. Men da jeg om aftenen var taget med op paa alle irenes hostel oppe paa det nord-vestlige del af manhatten og spurgte ind til regeringer osv. sagde Ciara til mig at det var bedst hvis jeg ikke stillede flere spoergsmaal. Det er lidt svaert for mig helt t forstaa hvor alvorligt det egentlig er eller ej med forskellen paa de to trosretninger og det er meget svaert at forstaa hvorfor det egentlig betyder saa meget for dem. De har ikke noget problem med at joke omkring det hele dagen, men naar man begynder at stille lidt dybere spoergsmaal, saa stopper samtalen.

Naeste morgen var det "Helle og Line paa tur." Vi stod op klokken 8, og selvom det havde vaeret rigtig hyggeligt med alle irene, saa besluttede vi os for at koere vores eget loeb, fordi det er enormt svaert at naa noget som helst naar man er 20 der skal foelges. Vi tog en bustur ned gennem downtown og hele vejen ned til enden af Manhatten hvor der var udsyn til Frihedsgudinden. Hun var dog paa stoerrelse med en myrer saa vi bed taenderne sammen og stillede os i koe paa trods af at vi nok havde valgt den koldeste dag i USA at staa to timer i koe i. Heldigvis var vi begge to fast besluttet paa at komme over og sige dav dav til hende og vi overlevede ventetiden og kom igennem security. Helle og jeg troede at faergen bare v sejle rundt om oen saa vi hoppede rundt paa faergen som de eneste og tog hundrede billeder indtil vi opdagede at faergen laa til oen og vi kunne staa af. Vi brugte en times tid paa oen hvor der er en helt speciel stemning. Hun var lidt mindre end hvad jeg havde regnet med, men det var stadig hele ventetiden vaerd at se hene helt taet paa. Der var renovering af hende indeni saa det var ikke muligt at komme op i hende og vi havde ogsaa travlt med at komme videre, da vi havde bestilt billetter til Ground Zero til kl. 16. Vi sussede gennem byen med subwayen op til Ground Zero hvor vi stod klar i koen 16.05. Det var ogsaa her helt tydelig at maerke en speciel stemning mellem amerikanerne. Vi moedte en amerikaner fra Los Angeles i subwayen paa vej derhen der fortalt os at han havde besoegt pladsen sidste aar og havde ikke lyst til at komme der hen en gang til. Selv synes jeg at det var virkelig smukt saadan som de havde forvandlet pladsen. Der hvor taarnene havde staaet var nu to kaempemaessige bassiner hvor vand konstant loeb ned i et stort hul og forsvandt. Det var paa en maade rigtig uhyggeligt, men stadig smukt. Rundt om bassinerne var der i metal svejset alle navnene paa dem der var gaaet bort, men jeg vil give manden fra Los Angeles ret, det er faktisk ikke et saerligt behageligt sted at vaere og man har lidt svaert ved at finde den rette grimasse til billederne.

Vi forlod pladsen efter en 20 minutters tid og fandt et hyggeligt pizzarier hvor vi endelig kunne bliver varmet op igen efter den koldeste dag rundt i New York. Helle og jeg var helt udkoerte og vi besluttede os for at finde en biograf taet paa Times Square hvor vi kunne se New Years Eve. Filmen handler sjovt nok om Nytaars aften, men grunden til at vi rigtig gerne ville se den (udover at Zac Efron og Josh Duhammel spiller med i den), var at den foregaar inde omkring Times Square. Vi fandt en biograf med 25 sle og vi koerte op med 8 rulletrapper for at komme op til den sal hvor vi skulle se filmen. Det var virkelig surrealistisk at side midt paa Times Square 2 dage foer nytaarsaften og se en film der handler om Nytaarsaften paa Times Square og genkende alle stederne - lidt ligesom da solkongen kom ud, som var optaget i Svendborg eller Haevnen, med Gitte og Thornings baadhus - bare liiiidt vildere! Helle og jeg var enige om at det var den perfekte afslutning paa en rigtig god dag i New York, men vi naaede da ogsaa lige en kop kaffe paa Starbucks inden dynerne kaldte.

Naeste morgen var det igen op kl. 8 og med en tour bus uptown paa hele vest siden af Central Park og gennem Harlem. Damen der var guide paa turen loed som om hun havde roeget en hel palle cigaretter lige inden vi stod ombord paa bussen og spurgte os "Do you like New York?" hvortil vi svarede "We love it" og hun efterfoelgende spurgte "But would you live here?" og vi enstemmigt sagde "No!". Saadan svarer de fleste turister fortalte hun os. Vi hoppede af ved et museum som dog ikke var soenderrivende spaendende (koen paa nul mennesker ude foran kunne maaske have afsloeret det for os) men gik derefter turen ned af oest siden af Central Park ned til Guggenheim, der havde en laaaaaand koe og vi noejedes med at tage billeder ude foran. Derfra hoppede vi paa subwayen ned til Empire State Building hvor vi igen havde to timers spaendende ventetid i koe. Denne gang var det dog indenfor og vi naaede lige praecis op til kl. 16 som var planen for at se solnedgang. Selvom jeg havde vaeret oppe i to skyskrabere i Chicago for ikke lang tid siden der begge var 20 etager hoejere, fortroed jeg ikke at jeg ogsaa tog op i Empire. Det var virkelig en smuk solnedgang og helt anderledes fra solnedgangen i Chicago. Vandet der snoede sig op paa begge sider af manhatten og skilte de enkelte bydele fra hianden, Frihedsgudinden der stod for enden og stadig holdt samme stilling som dagen foer og ikke mindst lysene fra byen der blev staerkere og staerkere i takt med at solen gik ned og farvede horisonten roed. I oevrigt var man paa toppen af Empire ude i den fri luft og kunne indaande luften paa 86 etage. Jeg huskede at nyde turen, da det sikkert vare en del aar inden jeg igen befinder mig oppe paa de etager i luften - men det er alligevel helt umuligt at holde fast i foelelsen som man faar naar man staar deroppe og kigger ud over byen.

Vi tog elevatoren ned igen og hilste paent farvel til Empire inden vi tog Subwayen ned downtown igen. Der var liiiiiiiiige en enkel detalje jeg altid gerne har ville have med hvis jeg engang skulle vaere saa heldig at komme til New York. Mr. Gavin DeGraw har for nogle aar tilbage koebt et lille sted downtown som han har forvandlet til en bar, National Underground, hvor musikere kan komme og spille live musik og Newyorkere kan komme og faa en enkelt oel. Vi fandt stedet efter en del forvirring og gaaen rundt indtil vi faktisk kom tilbage til det sted vi var staaet af subwayen og fandt ud af at den laa lige der. Flot. Heldigvis kunne man sagtens gaa ind og spise sig en middag ogsaa saa det gjorde Helle og jeg. Det var et rigtig hyggeligt sted og live musikken var helt i top. Vi proevede saa godt vi kunne at tage nogle hemmelige billeder (ogsaa et enkelt af toilettet) saa jeg havde lidt minder fra stedet. Det var sjovt at se stedet med egne oejne, da jeg efterhaanden har set en del billeder og youtube videoer fra baren. Vi spiste en god middag og jeg beholdt bonnen som minde. Lige inden vi gik kom en af tjenerne hen og spurgte paa dansk "Er du fra Danmark?" og jeg fik et kaempe chok. Hun fortalte mig at hun havde boet i Danmark for 11 aar siden og at hun genkendte mine marguritoereringe.Vi lagde National Underground bag os og sussede med subwayen op uptown igen hvor vi moedtes med en af Helles veninder hjemmefra der er au pair et aars tid heroppe. Igen en dag med masser af fart paa og vi naaede faktisk alt det vi gerne ville paa blot 2 dage!

Naeste morgen vaagnede vi op til den sidste dag i 2011. Igen stod vi tidligt op for ikke at spilde den sidste dag i New York og vi tog ud for at kigge lidt i butikker. Vi moedtes ogsaa med Anja, som er en veninde fra Lindenwood som nu tager tilbage til Tyskland desvaerre. Ved middagstid tog vi tilbage til hotellet og fik os et varmt bad inden Helle, Ciara og jeg sammen gik ned paa Times Square for at se "the ball drop". At bolden falder er et begreb som bruges om en kaempe enorm lysbold der er paa toppen af en pael paa toppen af alle reklameskildtene for enden af Times Square. Det er den der 30 sekunder foer midnat starter nedtaellingen til det nye aar ved langsomt at glide ned af paelen mens alle de mennesker der har samlet sig paa Times Square taeller ned. Selvom vi stod klar lidt i 16 nede paa Times Square var vi alligevel omkring 8-10 blokke vaek fra bolden og scenen hvor en masse kendte kunstnere optraeder, blandt andre Lady Gaga, Justin Bieber, Pitt Bull, Chris Brown, Drake osv. Jeg naaede at snakke med Mutti, Fatti og soester inden at forbindelsen roeg og det var rigtig dejligt lige at snakke med dem en sidste gang i 2011. Da vi havde staaet og ventet i 4 timer og klokken var blevet 20 startede musikken. Desvaerre kunne vi ikke hoere den nede hvor vi stod og der var ikke storslaerme eller hoejtalere som vi kunne foelge med paa. En af Ciaras irske venner havde billetter til en irsk bar kun en blok fra scenen og vi valgte at forlade masserne og gaa paa irsk bar. Fra baren kunne man tydeligt hoere musikken men vi kunne dog hverken se scenen eller bolden. Vi blev paa baren indtil kl. 23.30 hvor ejeren bestilte alle vores drinks (takket vaere Ciaras irske accent) og Helle og jeg blev inviteret paa familienytaarsmiddag af en af ejerens venner oppe i den anden ende af baren hvor der var restaurant. Vi blev ved med at takke nej tak da vi ikke helt foelte at det var noget vi skulle blande os i, men han eksisterede og trak os op i den anden ende til hans kone og resten af hans familie. Det var rimelig akavet mens han forklarede hans kone og resten af hans familie hvem vi var og igen eksisterede paa at vi skulle saette os og drikke et glas vin med dem. Men vi gjorde som der blev beordret og heldigvis faldt jeg i snak med hans datter og hendes kaereste i den tid det tog for mig at bedoemme at det nu ikke laengere var uhaefligt at takke for i aften og smutte ned til de andre igen efter at have drukket et glas af husets bedste rosevin paa deres regning. Men da klokken naermede sig midnat var jeg staerkt besluttet paa at se bolden droppe og vaere del i nedtaellingen, saa vi loeb 15 blokke op imod Central Park uden for afspaeringerne og passerede omkring 100 politimaend med saetningen "George let us through" indtil vi naaede Central Park hvorfra vi kunne se bolden som en lille prik i horisonten. Vi naaede det lige praecis et minut i midnat og da der ikke var plads inde i afspaeringerne til os stod vi ude i vores eget lille VIP omraade og hoppede ind i 2012. Det var helt ligesom i en film at loebe hele vejen op igennem New York og de millioner af mennesker der var ude paa gaden og lige praecis naa derop foer midnat. Igen skal der dog skaenkes en stor tak til Ciaras accent (og smaa hvide loegne) der fik os igennem alle afspaeringerne. Den aften laerte jeg at det er ikke for sent foer det er forsent - og vi naaede det heldigvis ellers havde jeg ogsaa aerget mig resten af mit liv. Vi tre piger havde en fest midt paa fortovet sammen med politiet inden vi tog tilbage paa den irske bar hvor vi brugte resten af natten i selvskab med Ciara's ekskaereste Paul og hans irske venner. Det var et rigtig godt nytaar med fyrvaerkeri, god musik og staerkere og staerkere irsk accent som natten udviklede sig og alkoholprocenten steg i blodet. Den aeldre irske ejer af baren og hans venner havde heldigvis fundet kvindfolk taettere paa deres egen alder.

Helle og jeg naaede lige praecis 27 minutters soevn inden vaekkeuret ringede og vi skulle med flyveren hjem tl St. Louis. Vi havde heldigvis ingen layovers og var tilbage paa skolen tidligt om eftermiddagen efter at vaere blevet koert hjem af en kvindelig taxachauffoer der fortalte os om alle hendes afaerer som hun havde haft da hun var paa rundrejse i Europa.

Det har vaeret en utrolig juleferie og selvom jeg ikke var hjemme og fejre jul i Danmark med familien og venner, saa har jeg oplevet saa meget andet. J-term er startet og jeg min laerer virker som en rar mand. Han er meget interesseret i Danmark og stiller mange spoergsmaal om Hamlet - hvilket minder mig om at jeg nok burde laese den historie en af de naeste dage for at finde ud af hvad sammenhaengen er mellem Hamlet og Danmark, er det noget med Kronborg, eller er jeg helt tabt her. Jeg havde egentlig taget en engelskklasse men han er i princippet filosofilaerer hvilket nok er min svageste side, men J-term er kun 3 uger, saa jeg overlever nok. Jeg er i oevrigt den eneste internationale studerende i min klasse, hvilket jeg ikke har vaeret vandt til, men det er faktisk ogsaa spaendende at opleve, for nu komme jeg virkelig ind under huden paa den amerikanske undervisningsstil og forholdet mellem laerer og elev som er meget anderledes herovre. Amerikanerne aabner gerne op omkring deres katastrofer og tragedier i den foerste time man samles og hvor man i Danmark lige ville have brugt nogle uger paa at se hinanden an, saa spilder de ikke tiden med det herovre. Det er lige noget man skal vende sig til.

Jeg kom hjem til en masse post og en enkelt julegave fra fastrene + familien. Tusind tak for alle brevene, Hanna, Farfar, Mormor, Louise og Rie!! Det var god og sjov laesning. Ditte starter paa Hoejskole idag, og jeg oensker hende en masse sjov og ballade, jeg er sikker paa at du bliver super glad for det og det bliver mega fedt for dig at proeve! Carlos kommer hjem fra Europa i aften, men ellers er der rimelig tomt paa campus i de her uger da ikke alle tager J-term. Helle og jeg er gaaet i traeningsmood ligesom alle andre i starten af Januar, saa maa vi se hvor lang tid det holder... Jeg tror det er godt for mig at jeg nu befinder mig i 2012 for jeg tror aerlig talt ikke der kan presses flere oplevelser ind i 2011. 2011 har virkelig paa mange maader vaeret et sundt aar for mig hvor jeg har sagt til mig selv at nu er det nu og saa ikke stillet saa mange spoergsmaal inde i mit hoved om hvordan det skal gaa. Jeg glaeder mig til 2012 og alt hvad det kommer til at indebaerer her i USA, men ogsaa at skulle etablere sig derhjemme i selvskab med Jonas og faa et kanon studieliv op at koere. Nu vil jeg smutte igen, men pas paa hinanden og jer selv og hjertelig velkommen til 2012! :)