Saa er vi tre europaeere ankommet Chicago, men foerst vil jeg lige fortaelle om de sidste par uger op til ferien.

Foerst og fremmest gaar det rigtig godt med aabningen af af julekalendrene jeg har faaet tilsend fra Danmark. Det er jeg ganske god til og det er lidt nemmere at komme ud af sengen om morgenen :)

For et par weekender siden var der julemarket paa skolen. Det var en rigtig hyggelig eftermiddag, der blev spillet irsk musik, saa Ciara var helt oppe at koere og vi tog et smut forbi sammen med vores ven Johan fra Syd Afrika. Det er gratis kakao og kaempe cookies. Vi tog ogsaa et smut forbi et rensdyr, det var sjovt at se det, men det virkede ikke saa glad for os. BAgefter var vi inde og sige hej til Julemanden. Han var ret creepy. LIgesaa snart vi satte os ned sagde han at han kunne fornemme vi ikke var fra USA og spurgte saa hvor vi var fra. Vi svarede ham saa Irland og Danmark og han spurgte hvor vores anden danske ven var henne. Ret uhyggeligt da Helle er den eneste anden dansker paa skolen. Da vi havde modtaget vores julegaver fra ham spurgte han om vi havde stjaalet nogle groenne aebler fra kantinen (som vi altid goer), saa vi synes maaske at han vidste lidt for mange ting om os, end han burde. Vi fandt foerst ud af hvem han var da en stor mand en uge senere passere os og igen naevner de groenne aaebler. Det var saa den mand der soglte os billetter til Chuck Berry koncerten for hundrede aar siden, saa ja, det var lidt creepyyyyyY!!!! Tror det var foerste og sidste gang jeg besoegte Santa Claus.

Den foelgende uge var der saa finals week hvor det er meningen man skal vaere stresset og nervoes over sine eksamener, men det mood kom eg aldrig rigtig i. Mine fleste eksamener bestod af praesentationer som jeg har oplevet mere udfordrende i 7 klasse, saa hvis engelsk er dit native language, saa er det hele lidt til grin. Jeg overlevede da med noed og naeppe ogsaa, det haardeste var at staa op fredag morgen og gaa til eksamen efter at have vaeret nede og sige dav dav til doermaendene paa Bistroooo! :)

Onsdag havde hverken Helle, Ciara, LIndsey eller jeg ogen eksamener saa vi tog alle sammen et smut hjem til FAmilien Haar (der hvor jeg holdt thanksgiving). Lindseys kaereste var der ikke, men det havde hans mor ikke noget imod, tror faktisk hun noed at have en pigedag med os alle sammen. Vi pyntede deres hus endnu mere op end det var i forvejen. Prikken over i'et blev en stor oppustelig julemand i helikopter ude foran deres hus. Smukt! Vi hyggede hele dagen og om aftenen blev vi da soerme inviteret paa dinner med deres venner. Det var de samme venner som jeg moedte tilbage i starten af aaret da jeg var med LIndsey til deres Lake house. De er rigtig soede og vi lovede dem a vi skulle have en faelles bagedag hvor vi ville bage dansk rugbroed og irsk riebread.

Det var meningen at man skulle forlade campus om fredagen men vi havde ikke billetter til Chicago foer mandag. Vi fik dog lov at blive uden at betale de daglige 150 kr. (ikke inkl. mad). Det resulterede dog i at vi under middagsmaden fredag middag medbragte tre store tomme tasker.......... saa maa man selv gaette sig til hvorfor. Vi sad ved siden af en flok elever fra japan/mongoliet hvoraf drengen ved siden af mig stirrede intenst paa os under hele middagen. Ellers saas jeg lidt med Carlos. Vi var ude og spise hyggelig middag og i biografen. Jeg fik endelig lov at koere en hel del rundt i hans bil, da han ikke er saa oevet endnu. Han rejste til Tyskland i gaar for at tilbringe 3 uger med sin soester som studere i Berlin og som han ikke har set i 2 aar.

Endelig stod vi op kl 4.45 mandag morgen for at tage toget tidligt til Chicago. Det var en naesten 6 timers tur, men vi havde adskillige grineflip undervejs. Det foerste kom da konduktoeren begyndte at snakke for alt hvad han anoncerede var med en tyk tyk TYYYYYK sort accent og slang udtryk - ikke noget man lige oplever med dansk DSB.

Vi naede frem og vores hotel ligger rigtig centralt, 10 min. gang fra den store soelv boenne paa billedet. Jeg er blevet rigtig imponeret af Chicago. Det er jo USA's 3 stoerste by, kun slaaet af New York og Los Angeles, og faktisk sa er Chicago stoerre end LA hvis man ikke taeller LA's forstader med, som folk fra LA goer for at bibeholder deres andenplads. Da vi ankom gik vi foerst bare tur i gaderne her og saa en masse skulpturer og skyskrabere. Den store soelv boenne er virkelig blevet byens vartegn. Man kan bruge land tid der med at tage sjove billeder og det er virkelig flot hvordan den genspejler e mange skyskrabere som loefter sig op mod himlen rundt omkring den. Ciara ville tage et billede af mig og helle med en skyskraber i baggrunden, men det var overraskende svaert da de er ennorrrrrrmt hoeje. Hun blev ved med at gaa baglaens og baglaens og baglaens foer hun kunne have hele bygningen i billedet og paa billeder ser man helle og jeg som to myrer. Chicago er ogsa kendt for Michigan Avenue som ogsaa er kendt som the magnificient mile. Det er en af byens gader hvor der bare sker en hel masse. Vi gik hele vejen op af den i gaar til vi naede byens anden hoejeste bygning - the John HAncock Tower. CIara og jeg tog et smut op mens helle shoppede lidt rundt i gadeniveau. Vi blev deroppe i lidt over to timer mens moerket lagde sig over byen og det var simpelthen noget af det smukkeste jeg har set. Det mindene mig om den gang jeg stod foran Grand CAnyon. Man kan ikke helt fatte synet og billeder man tager deroppe er slet ikke det samme som den rigtige oplevelse. Det var 360 graders udsigt og en af sidderne var der ikke engang glas for, kun et net saa man havde luften fra 94 etage. Skyskraberen laa ud til havet og jeg kan ikke sige nok ganeg hvor smukt det var. Man kunne staa og kigge ned paa to smaa bygninger som var de hoejeste i Chicago i 1920. De var ogsa nogle af de eneste bygninger der overlevede efter branden i 1871, der nedbraendte et kaempe omraade af byen. I oevrigt var elevatoren der tog os hele vejen derop en af de aller hurtigste i verden, og man fik propper i oerene. Da vi kom ned paa jorden igen moedtes vi med helle for ogsaa at moedes med Ciara relatives. Det var et aeldre aegtepar som Ciara aldrig hvde moedt foer, men de var rigtig snaksaglige og der var slet ikke pinlig tavshed under middagen. De spurgte meget til baade Ciara men ogsaa Danmark og var super flinke. BAgefter tog de os paa en kort sightseeing rundt i byen.

I dag startede vi ude ved noget der hedder Navy Piers. Det var engang der hvor militeret laa til. Det er i princippet en 1 mile lang badebro ud i havet med butikker. Det var selvfoelgelig en masse suveniors saa det i sig selv var ikke saa spaadende men det var bare super laekkert af vaare ved havet igen. Og naar jeg nu bliver ved med at sige havet er der nok nogen vaagne sjaale der vil have bemarket at Chicago ikke ligger ud til havet. Det er bare det at den soe byen ligger ud til at saa enormt koloenorm stor at det ligner at hav og man oprigtigt har foelelsen af at staa ved havet. Selv oppe fra det hoeje John HAncock tower.

Derefter tog vi ind til byen. Det regnede desvaerre hele dagen og dag og vi kunne ikke se toppen af skyskraberne, s vi maatte droppe planen om at tage op i den hoejeste af skyskraberne hvor man kan staa i et glasrum og kigge ned paa byen (Sears Tower), da vi brugte hoveder og taenkte at hvis vi ikke kan se toppen fra jorden, saa kan man nok heller ikke se jorden fra toppen. Smart var? :) Naa, men vi tog ind til byen og spiste paa en fancy fancy salatbar, det var super laekkert. Vi besluttede os for at det skulle vaere i dag at jeg endelig fik lavet en piercing jeg har oensket mig i hundrede aar, men bare ikke have faaet turde lavet og tog en taxa ud til en tatoo-sted. Det var dog lukket og det saa heller ikke lige ud som et sted jeg kunne taenke mig at faa lavet en piercing, saa det var vist meget heldigt og godt. Men det skulle vaere saa vi koerte endnu laengere ud og kom til et rigtig fint, rent og paent sted. Personalet var rigtig soede og professionelle og manden der piercede mig brugte 10 minutter paa at forbede og rengoere alle redskaber inden. Han var i oevrigt ogsaa praest og stor fan af at dansk metal band. Derudover havde han billeder af sin kat haengede over det hele sammen med kaempe hajer. Spoejs men super soed og cool type. Han var hurtig og det var slet ikke slemt, det eneste ubehagelige var lyden som minder om naar man faar revet taender ud. Jeg havde nok ogs vaeret mest nervoes for at noget skulle gaa galt eller at det var et gustent sted. Men jeg kunne se at han gik meget op i renhed og der var certifikater over det hele. Nu fik jeg saa endelig en piercing, jeg fik vist ikke naevnt hvor. Det er i den lille oereflip der haefter ved kinden og det er ikke en man paa nogen maade ligger maerke til med det samme. Det var min anden kropsdiamant til samlingen (Soester berigede mig med en paa tanden). Bling bling. Haha

Lige nu er Helle og Ciara nede og bade i Hotellets swiming pool. Det kan jeg desvaerre ikke pga. piercingen, men jeg er ogsaa rimelig smadret da vi faar gaaet en del rundt hver dag. Planen i morgen er at tage op i den hoejeste skyskraber hvis vejret er til det og saa at staa paa skoejter foor Ciara forlader Helle og jeg til fordel for Orlando, Miami og alle hendes irske venner som hun moedes med for at holde jul. Helle og jeg har saa to en halv dage tilbage, Der er stadig en del ting tilbage at se her, saa det goer ikke saa meget og bare det at gaa rundt i byen er utroligt for selvom man boejer sig helt bagover saa fortsaetter skyskraberne bare op op op op op op i luften. Det er ogsaa i Chicgo at rigtig mange af de nye oejteknologiske film bliver filmet fordi der er saa vildt mange skyskrebere. Noget helt specielt er at man af og til ogsaa stoeder paa aeldre bygninger der overlevede branden og de bliver saa afspejlet i de nye skyskrabere. Det er overraskende ikke grimt, men giver byen noget helt unikt synes jeg.

Et eneste minus ved byen er dog at menneskerne ikke er saa venlige og haeflige som de er i Missouri, men ellers er det virkelig en by jeg vil anbefale at besoege hvis man alligevel ender i naerheden. Vi er virkelig blevet positivt overraskede. Vi skulle jo egentlig bare finde et sted at vaere da det alligevel koster 30 dollars pr. dag at blive paa campus, og da vi fandt det her hotal til 31 dollars pr. nat og togbilledet til 120 kr. saa valgte vi at tage afsted og vi har da godt nok ikke fortrudt det.

Soendag gaar det mod Milwaukee og Helles relatives med bus (2 timer). De lyder flinke og soede og saa kommer vi nok lidt ned i tempo igen. Om to dage kommer Aeroe-Rie hjem fra Kina, hun har haft det fantastisk og det lyder lidt som om hun er ked af at skulle hjem, men tror vist alligvel hun glaede sig til at komme hjem og fejre jul med venner og Familie. Jeg kan hoere paa det hele at Ditte har overtaget mit job som vaerfoere i Elpan Wanpan, men det er godt at der er gang i butikken. Jeg kn se at Mutti fr bagt noget julebag, oev hvor er det surt ikke at vaere hjemme til at smage det hele. Jeg hoerte ogsaa fra alle at Gittes fodselsdag var en succes, maaske lige med undtagelse af en lille quiz, men det endte vist ogsaa med at vaere sjovt. Jeg kan se paa min mail at jeg har modtaget baade brev og pakke siden jeg forlod skolen. Pakken er fra Susanne, saa den maa jeg skynde mig ned og hente lige saa snart jeg er tilbage paa skolen d. 1 januar.

Jeg haaber rigtig meget at alle har gang i en fantastisk december maaned. Husk at nyde den og husk at det ikke hedder at faa overstaaet at koebe julegaver! Jeg ved godt at jeg selv valgte den nemme loesning i aar, men husk at det heller ikke er det vigtigste med julen (det kan jeg jo ogsaa sagtens sige naar jeg har modtaget 35 gaver med posten)!!! Men stdigvaek kan jeg bare sige at det ikke er det vigtigste ved julen, det kan jeg maerke i aar, det er traditionerne og familien som jeg savner og faktisk ogsaa at foelge med i en julekalender som jeg ioevrigt tror er et meget skandinavisk koncept, da hverken amerikanerne eller Ciara (Irland) kender til det faenomen. Men jeg haaber at alle far en glaedelig jul, jeg opdatere nok bloggen endnu en gang naar vi ankommer til Helles "famile". Men pas paa hinanden, spis lidt ekstra julegufguf for mig og nyd at vi igen i aar har vaeret saa heldige som vi nu engang har vaeret. Jeg har fundet ud af at alting handler om din egen indstilling til tingene og om hvor vidt du oensker de skal lykkes. I oevrigt skal man huske paa at succes defineres forskelligt fra person til person og at det er vigtig en gang i mellem at goere noget man ved man er virkelig daarlig til, fordi man derfra bedre kan forstaa andre mennesker, deres foelelser og reaktioner.

Naa, det var lidt "aaret-er-ved-at-vaere-slut-vi-naermer-os-dronningens-nytaarstale"-snak. Foran mig har jeg 4 dage i Chicago, 9 i Milwaukee og 5 i New York, saa saa er det jo nemt at vaere positiv. I aftes bestilte vi billetter til The Statue of LIberty som bliver surrealistisk at se. Jeg er utroligt taknemmelig for alt hvad jeg oplever herovre og hvor heldig jeg er hver eneste dag. Jeg hoerer om saa mange andre udvaekslingsstuderende der er ulykkelige rundt omkring paa andre universiteter i USA af mange aarsager.

Nu vil jeg slutte for denne gang, jeg savner jeg stadivaek isaer naar jeg snakker med Ciara der har alle de irske juletraditioner at fortaelle om og Helle (hvis mor er tysk) der har en masse tyske juletraditioner. Men vi holder sammen og hver dag faar vi flere minder som jeg kan skrive hjem om.

Kaerlisgt Line