Endelig kan jeg finde tid til endnu en lille update.

Har rejst gennem fire lande siden sidst og har faaet en masse nye oplevelser med i rygsaekken.

Vi moedte den nye gruppe i Antigua, Guatemala. Otte af os skulle fortsaette videre sammen med den samme tourguide. Vi fik selskab af seks nye; to fra USA, to fra England og to fra Schweiz.

Dagen efter havde vi en 12 timers rejsedag foran os, da vi skulle krydse graensen og rejse til Honduras. Det var derfor en tidlig start kl. 5.

Vi ankom til Copan i Honduras, hvorfra vi tog ud og se de Maya ruiner, som byen er kendt for.

Naeste morgen var det tidligt afsted igen, da vi havde endnu en lang rejsedag. Denne gang var destinationen Roatan Island i det Karibiske hav. En rigtig bounty-oe som jeg glaedede mig meget til at besoege, eftersom vi gik glip af Caye Caulker pga. orkanen. Vi havde en lang bustur og skulle saa paa en moderne hurtig faerge i to timer. Sammen med billetterne udleverede de soesygepiller til alle, og da vi kom paa baaden udleverde de poser til alle. Vi syntes umiddelbart at de overreagerede lidt, for hvor meget kunne saadan en faerge gynge? Det fandt vi ud af, da vi kom paa aabent hav. Det var to timer i helvede, som bedst kan sammenlignes med at koere i rutsjebane med loops i to timer konstant. Hvis der er noget, der kan give mig kvalme, saa er det lyden, lugten og synet af andre menneskers braek, saa jeg maatte ogsaa ty til braekposen, eftersom naermest alle var daarlige. Det var de vaerste to timer jeg laenge har gennemlevet, og jeg kunne slet ikke holde ud at taenke paa, at jeg ogsaa skulle tilbage med den baad paa et tidspunkt.

Endelig ankom i til hotellet, hvor vi gik ud for at spise og faa fyldt vores tomme maver igen.

Dagen efter tog vi til stranden ved West Bay hvor vi lejede strandstole og snorkeludstyr. Her slappede vi af og noed dagen. Snorklingen der var rigtig god, hvilket gav mig lyst til at komme ud og dykke. Jeg bookede et dyk til den naeste morgen sammen med to andre. Inden da tog vi et opfriskningskursus. Dykket var rigtig godt. Vi saa stimer af tusindvis af fisk, hummere, moraener etc. Vi svoemmede desuden gennem smaa grotter hvilket var ret graenseoverskridende. Resten af dagen tilbragte jeg paa stranden. Om aftenen fik jeg hummer - rigtig laekkert!

Naeste dag skulle vi tilbage til fastlandet. Vi gruede rigtig meget for sejlturen, men heldigvis var det helt roligt denne gang. Det viste sig, at vi bare havde vaeret meget uheldige paa vej derover. Vi tog afsted kl. 6.30 den dag og ankom foerst til vores destination Leon, Nicaragua kl. 22.30. Vi havde selv valgt den lange rejsedag for derved at kunne besoege Leon. Samtidig ville vi derfor slippe for at overnatte i Tegucigalpa, Honduras' hovedstad, som ikke er kendt for at vaere det mest sikre sted at opholde sig.

Dagen efter bookede jeg ture til to aktive vulkaner. Foerst tog vi til Volcano Cerro Negro, hvor vi hikede op i ca. halvanden time. Med os havde vi et traebraet/en kaelk. Da vi naaede toppen var det saa meningen at vi skulle "boarde" ned ad vulkanen igen. Det var rigtig sjovt!

Derefter tog vi direkte til Volcano Telica. Vi besteg vulkanen lige inden solnedgang. Da vi naaede toppen kunne vi se ned i krateret og se lava. Vi kunne ogsaa hoere det syde og boble selvom det var 120 meter nede. Det var ret vildt! Saa gik vi ned igen i moerke.

Fra Leon tog vi til Granada i Nicaragua. Dagen efter besluttede de fleste af os piger fra at besoege byens spa hotel. Her fik vi massage til billige penge og kunne slappe af ved deres pool resten af dagen. Det var skoent og tiltraengt. Sidst paa eftermiddagen tog vi en sejltur paa Lake Nicaragua, som i det omraade har en masse smaa oeer. Vi saa bl.a. en oe fyldt med aber. Og saa besoegte vi en oe, hvor en soed papegoeje holdte til.

Fra Granada tog vi til San Juan Del Sur som er en by ved Stillehavet. Her tilbragte vi dagen paa stranden inden vi satte kursen mod Ometepe Island i Lake Nicaragua. Ometepe Island udgoeres af de to vulkaner Concepcion og Maderas. Vi havde paa forhaand faaet at vide at det var meget haardt at bestige vulkanerne og at kun ca. halvdelen af dem der proevede, naaede toppen. Jeg havde dog faaet blod paa tanden efter de to andre vulkaner, og besluttede sammen med tre andre fra gruppen at give det et forsoeg. Vi valgte Concepcion, som er den hoejeste (1610 meter) og eftersigende ogsaa den svaereste. Denne er den eneste, der er aktiv. Vi startede kl. 6. Gik i en time foer det begyndte at gaa op ad. Vores guide holdt et meget hurtigt tempo og allerede ved 500 hoejdemeter begyndte mine laegmuskler at krampe. Men det var bare om at forsoege at fortsaette lidt langsommere og tage 100 meter ad gangen. Ved 1000 valgte en fra gruppen at stoppe og blive der og vente paa at vi kom ned igen. Det kom meget bag paa mig eftersom han er aktiv marathonloeber. Det betoed dog at jeg kunne efterlade min rygsaek hos ham, hvilket gav mig mod paa at fortsaette. De sidste 600 meter var paa loese klipper. Til sidst skulle vi have handsker paa fordi vi brugte baade arme og ben og naermest klatrede op. Ved 1300 meter overvejde jeg og den anden pige fra Schweiz at stoppe, da der stadig ville vaere en times klatring til toppen, men de andre i gruppen opmuntrede os til at fortsaette. Vi naaede toppen efter knap 4 timer. Krateret var daekket af skyer og roeg fra vulkanen, saa vi kunne ikke se saa meget. Jeg toer dog ikke taenke paa hvor varmt det havde vaeret hvis det havde vaeret skyfrit. Vejen ned var naesten vaerre fordi benene var saa traette og man skulle koncentrere sig om hvert skridt for ikke at falde og slaa sig. Det tog os to timer foer vi naaede 1000 hoejdemeter. Her spiste vi vores medbragte frokost og forberedte os paa yderligere to timer nedstigning. Min krop var saa faerdig men der var kun én vej og det var ned! Normalt tager turen 10-12 timer, men vi klarede det paa 8 en halv time, hvilket nok har vaeret medvirkende til at det var saa haardt. Det er virkelig det haardeste jeg nogensinde har proevet! Det foeltes som fire halvmarathon'er i streg! Da vi kom tilbage fik jeg et tiltraengt bad og slappede derefter af i en haengekoeje. Om aftenen maatte jeg i seng foer klokken slog otte.

De to dage paa Ometepe boede vi ved lokale familier (homestays). Jeg boede ved en aeldre dame. Hun snakkede kun spansk saa det var lidt svaert at kommunikere. Til alle maaltider serverede hun ris og boenner.

Vi tog fra Ometepe med kursen mod Costa Rica. Her tog vi Monteverde. Om aftenen fik vi rigtig god mad paa restaurant Trio. Costa Rica er dog meget dyrere end de andre lande - naermer sig naesten hjemlige priser! Efter maden havde nogen af os booket et night walk, hvor en guide ville tage os med ud i skoven og lede efter dyr og kryb. Mange af dem er nemlig mest aktive om aftenen/natten. Vi saa bl.a. to dovendyr, som simpelthen er de soedeste vaesener. Derudover saa vi en banan edderkop, en kaempe tarantel, viper slanger, geckos, vandrende pinde og -blade, farverige froeer, selvlysende orme og svampe og andre ting som jeg sikkert har glemt.

Naeste morgen lavede nogle af pigerne og jeg hjemmelavet morgenmad. Det var skoent.

Vi havde booket zip-lining, som er en aktivitet hvor man svaever gennem skoven paa en metal-wire (og haaber at den kan holde til ens vaegt). Turen betod af 4 km wire i alt gennem skoven. Den laengste var 1 km og man blev her haengt op i saakaldt "Super Man Style". Det var sindssygt! Derudover bestod aktiviteten af 30 meters rapelling (ses paa billedet) og en Tarzan Swing hvor man selv skulle hoppe ud over en platform og lade sig svinge gennem skoven Til dem der ikke havde faaet nok adrenalin sus, havde de et 143 meters bungy jump. Nogle fra gruppen sprang. Jeg har dog proevet det foer og har en idé om at det er "once in a lifetime" for mig.

Fra Monteverde tog vi til La Fortuna. I naerheden ligger Volcano Arenal og byen har derfor en del varme kilder. Om aftenen tog vi til en af disse varme kilder, hvor der var pools med forskellige temperaturer og vilde rutsjebaner. Naeste dag besoegte vi et rigtig flot vandfald, hvor vi badede selvom det var hundekoldt. Om aftenen var det en af vores sidste aftener sammen, saa vi fik drinks ved poolen.

Dagen efter satte vi kursen mod San Jose. Paa vejen havde vi booket river rafting (grad 3-4). Jeg har proevet det foer i Australien, men da jeg husker det som en rigtig sjov oplevelse, gjorde jeg det igen. Det var ogsaa en fed oplevelse og lidt skraemmende, eftersom man kan risikere at falde ud af baaden. Vi klarede dog turen uden at nogen faldt over bord.

I San Jose tog vi ud og spiste vores afskedsmiddag og fik sagt farvel,. Det har vaeret en rigtig god tur og jeg har moedt en masse soede mennesker.

Mange skulle direkte hjem dagen efter men jeg havde 4 dage ekstra i Costa Rica. Jeg besluttede at tage til byen Manuel Antonio ved Stillehavet. Det var lidt specielt pludseligt at rejse selv efter 46 dage med selskab. Og nu skulle jeg ogsaa selv soerge for at booke en busbillet paa spansk og komme med den rette bus. Det lykkedes og omkring middagstid var jeg i Manuel Antonio, hvor jeg havde booket en plads i en koejeseng paa et hostel. Jeg brugte resten af dagen til at slappe af og faa ordnet vasketoej. Gik en tur og noed den smukke udsigt over havet.

Naeste morgen stod jeg tidligt op og noed de gratis pandekager, som vi fik til morgenmad. Saa tog jeg afsted mod Manuel Antonio National Park, som er kendt for sit dyreliv og nogle af landets smukkeste strande. Ved indgangen bookede jeg en guide, som ville vise mig dyrene - man kan simpelthen ikke faa oeje paa dem selv, fordi de er langt vaek og godt camouflerede. Han havde desuden en kikkert med som man kunne tage billeder igennem. Lige inden vi gik ind i parken oplevede jeg det jordskaelv, som ramte Costa Rica og maalte 7.6 paa Richter skalaen. Epicenteret var ca. 200 meter fra os. Det varede kun i 10-15 sekunder, men jeg tror ikke rigtig det gik op for mig foer bagefter, hvad der foregik. Det foeltes bare som om jeg stod paa et bevaegeligt underlag, der pludselig bevaegede sig rigtig meget. Jeg naaede i hvert fald at konstatere, at jeg altsaa stod paa jorden og at den vist ikke normalt kunne bevaege sig paa den maade. Desuden larmede det ret meget fordi der faldt kokosnoedder ned paa et bliktag. Da det ikke laengere sejlede for os fik jeg konstateret at det var et jordskaelv. Vi tog alligevel ind og saa paa dyrene men fik at vide at stranden var lukket pga. tsunami advarsel. Jeg saa flere dovendyr, edderkopper, kolibrier, leguaner, aber, slanger, vaskebjoerne, raadyr etc. Efter et par timer fik vi at vide at tsunami advarslen var afblaest og at vi nu kunne tage til stranden. Det var den smukkeste strand og der var ikke saerlig mange mennesker, fordi folk troede at parken var lukket pga. jordskaelvet. Jeg gik nogle ture i parken og saa paa den flotte udsigt. Ellers brugte jeg resten af dagen paa stranden. Om aftenen var jeg paa den lokale bar med nogle amerikanere, der ogsaa boede paa mit hostel.

I dag slappede jeg af paa hostellet og besoegte en anden strand. Kl. 14.30 skulle jeg med bussen tilbage til San Jose. Her bor jeg paa et hyggeligt hostel, som faktisk er en families hjem. Blev praesenteret for hele familien inkl. hund og boern. De er rigtig flinke og jeg har en sovesal helt for mig selv for $10 inkl. morgenmad.

I morgen eftermiddag saetter jeg kursen mod lufthavnen og Brasilien. Jeg skal moedes med Jesper i Rio De Janeiro, og vi skal rejse sammen i 3 uger i Brasilien og Argentina.

Ved siden af mit hostel ligger et kaempe fodbold stadion, hvor der i morgen skal vaere kamp mellem Costa Rica og Mexico. Jeg moedte en pige paa hostellet som havde ekstra billetter og tilboed mig en. Men desvaerre er jeg taget afsted der - ville ellers gerne have set det.

Jeg har desuden opgivet at faa lagt billeder ud her paa siden da det gaar for langsomt. Jeg laegger dem dog paa Facebook, naar jeg en gang kommer hjem. Dem der ikke benytter sig af den slags, kan faa en fremvisning, hvis de gerne vil.

Nu vil jeg hoppe i seng!

Kh. Line