Profile
Blog
Photos
Videos
Fredag morgen tog vi med toget til Redfern, hvor vi mødtes med Mia, og tog bussen ud til det sted , hvor vi skulle hente den bil, vi har lejet. Herefter smækkede vi alt bagagen ind i bilen, kørte ud og handlede ind og derefter ud efter Mias ting, hvor vi fik pakket bilen ordentligt. En af de øverste punkter på vores indkøbsliste var drikkedunke med filter. Vandet her i Australien smager utrolig meget af klor, så når man drikker vand fra hanen, har man en følelse af, at man havde slugt vand fra en svømmehal. Da de vigtigste ting vi manglede, var blevet købt, og vi havde fået pakket bilen begyndte vores roadtrip for alvor, og turen mod den første campingplads ud af mange blev sat i gang. Hen på aften ankom vi til en plads, hvor vi blev natten over. Den første køretur bød blandt andet på vilde kænguruer, hvilket vi var meget begejstret over.
Lørdag morgen kørte vi videre, og besluttede os for at tage ind i en af verdens smukkeste drypstenshuler - Jenolan Caves. Her var der flere forskellige huler, men vi valgte at tage ind i Orient. Efter lidt frokost bestående af hjemmelavet sandwich, kørte vi videre mod Blue Mountains, hvor vi blandt andet så bjergene Three sisters, og gik Cliff Walk, hvilket var utrolig varmt. Da vi var på vej til Blue Mountains, kunne vi lige pludselig begynde at høre en underlig lyd, og valgte at holde ind til siden, fordi vi frygtede, at vi var punkteret. Da Mia og Anne så kommer ud af bilen, og opdager, at de nærmest hænger fast til asfalten, går det op for os, at vi ikke er punkteret, men at asfalten simpelthen er ved at smelte, fordi der er så varmt. Ret vildt! Da vi havde set Blue Mountains fandt vi en plads, hvor vi kunne blive natten over.
Søndag kørte vi til Hunter Valley, hvor vi var inde i butikker med olie/eddike, ost, vin, oliven og chokolade. Alle stederne var der smagsprøver, som vi selvfølgelig benyttede os af - alt sammen utrolig lækkert. Efter at have kørt rundt for at se nogle vingårde, og de mange rækker vin på markerne, tog vi ind i en butik i Hunter Valley, hvor vi blandt andet købte lidt ost og kiks, som vi kunne nyde om aftenen. Herefter begav vi os ud på den lange køretur til Nelson Bay/Port Stephens, hvor vi slog teltet op på en campingplads, og fik lavet lidt mad. Inden vi gik i seng hyggede vi os med vin, popcorn, ost og kiks, frisk frugt og kortspil.
Mandag brugte vi i Port Stephens. Vi startede først og fremmest med at sove længe, hvorefter vi kørte ned til havnen, for at komme på en båd, som sejlede os ud for at se delfiner. Turen varede omkring 1,5 time, og bød på mange delfiner, dog fik vi aldrig et ordentlig billede af dem, da de var ret hurtige til at forsvinde igen. Herefter kørte vi tilbage på pladsen, hvor vi gik ned til stranden, som lå lige bag pladsen. Her fik jeg blandt andet mit første dukkert i alt for lækre omgivelser, og vandet var helt tilpas og dejlig klart.
Tirsdag brugte vi det meste af dagen på at køre fra Nelson Bay til Coffs Harbour, hvilket er en strækning på ca. 390 km. Da vi ankom til Coffs Harbour fandt vi en campingplads, hvor vi fik sat teltet op, hoppede i den lækre pool i en times tid, og fik lavet noget lækkert mad.
Onsdag morgen vågende vi op til storm og regnvejr, og vi fik dermed også oplevet det australske vejr på en anden måde. Det hele virkede ærligtalt lidt uoverskueligt, da vores telt, stole, bord og os selv var drivvåde. og foran os ventede en 4-5 timer lang køretur til Byron Bay. Regnvejret stoppede ikke lige med det samme, så derfor besluttede vi os for at finde et motel, når vi kom op til Byron Bay. På køreturen fik vi utrolig meget lyst til MC Donalds, og det er her, det går op for en, hvor stor Australien er, og hvor langt der er i mellem de forskellige ting. Når man ser et skilt med MC Donalds, må man gå ud fra, at der ligger en i nærheden, men hernede står der 41 km, 150 km og 275 km til næste MC Donalds, og så må sulten altså bare vente. Til sidste fandt vi endelig en MC Donald, så vi kunne få noget mad. Da vi kom til Byron Bay, fandt vi heldigvis et motel med eget køkken, bad, vaskemaskine, tørretumbler, fri wifi og parkeringskælder, hvor vi fik lov til at hænge vores telt op, så det kunne tørre. Vores campingstole var helt våde og mudret, så vi valgte at sætte dem ind under bruseren, så de kunne blive rene, hvorefter de kunne tørre natten over. Herudover fik vi også vasket og tørret det meste af vores tøj og håndklæder. Vi fik lavet lækker aftensmad, jeg fik Skypet med min mor, søster og niece, hvorefter vi sluttede aften af med af ligge os i sengen for at se en film.
Torsdag kørte vi videre mod Surfers Paradise, hvor vi på vejen gjorde et stop i en Wild park. Her fik Anne, Kathrine og jeg blandt andet muligheden for at se vores første koalaer og krokodiller. Derudover så vi kænguruer, Wallabies, næbdyr, Dingoer, pelikaner og mange andre spændende dyr. Vi var så heldige at opleve en krokodille fodring, hvilket var ret sjovt at se. Deres krokodille var 4,2 meter lang, var 28 år, og ville blive ved med at vokse resten af sit liv. Herefter så vi to kæmpe slanger, som vi fik lov til at røre, hvilket for mig var lidt grænseoverskridende. Efter vi havde gået rundt i parken, kørte vi videre til Surfers Paradise, hvor vi fandt en campingplads lidt udenfor byen.
Fredag formiddag brugte vi på afslapning på pladsen, inden vi kørte ind mod Surfers Paradise, for af se stranden, hvor skyskraberne ligger klods op af stranden. Et rigtig flot og sjældent syn. Vi fortsatte turen op igennem byen, hvor Mia blandt andet præsenterede os for Frozen Yoghurt. Frozen yoghurt et utrolig populært hernede, og er vild godt alternativ til is, hvis det skal være lidt sundere. Vi blev hurtigere enige om, at det ikke var sidste gang, vi fik det. Herefter satte vi kursen mod Brisbane, hvor vi havde planlagt de næste 4-5 dage.
At køre i Australien er ikke så slemt som jeg frygtede. Det eneste jeg ikke helt kan vænne mig til er, at man skal over i 'den forkerte' bane, når man drejer. Derudover skal man lige huske, at vinduesviskerne og bliklysene sidder modsat, så hvis ikke lige man tænker over det, kan de hurtig blive byttet rundt på, og det kan man kun grine lidt af. Vores bil har heldigvis automatgear, så man ikke skal tage hensyn til at skifte gear. På siden af vores bil står der 'Dr. Evil', men vi har nu valgt at kalde den for Berta ;-).
- comments