Profile
Blog
Photos
Videos
Hej allesammen!
Saa er vi kommet til Hanoi efter en paent lang tur herned. Flyturen herned varede sammenlagt 11 1/2 timer - Koenbenhavn -Bangkok tog ti timer, og derefter skulle vi vente i Bangkoks kedelige lufthavn i seks timer, hvorefter vi floej de sidste 1 1/2 timer til Hanoi, hvor det regnede heftigt da vi ankom, og luften var klistrende og tung! Vi tog en taxa ind til vores hotel, som er ganske udemaerket... Personalet er utroligt venligt, ligesom folk generelt er hernede, saa det er rigtigt dejligt - dog proever de i tide og utide at saelge os forskellige ture rundt i Vietnam, og de forstaar ikke rigtigt, at vi gerne vil rundt selv - dog har vi koebt en rejse til Ha Long Bay, som vi rejser til i morgen. Den varer to dage, og vi skal bl.a. ud og sejle, ro i kajak og bare udforske omraadet med en lille gruppe andre turister samt en guide. Turen varer to dage, og derefter ved vi ikke rigtig hvad vi skal - det maa tiden vise:)
Da vi ankom onsdag, var vi rimeligt smadrede, og kom til at sove lidt efter ankomst til hotellet - det siger vores rejsebog ellers, at man ikke maa, men vi er bare totalt rebeller, saa vi nappede lige en time. Igaar var vi ude og se alle de ting, man som turist bare MAA se, til fods, ikke i cykeltaxa, selvom vi blev opfordret dertil mindst 20 gange. Vietnameserne er gode til at godtage et nej, og de fleste bliver ikke haengende og traenger sig paa.
Vi startede ved Hoan Kiem-soeen, som ligger midt i byen, og er en lille oase. Her saa vi Solstraalebroen, som er en hoejroed bro, der foerer over til et tempel, der er rejst til minde om en vietnamesisk general, som fordrev den foerste invasion af mongolske styrker - til det fik han hjaelp af en kaempeskildpadde, som boede i soeen, i form af et gyldent svaerd (ifoelge myten). I dag er en kaempeskildpadde udstoppet og stillet til skue for turister. Den skulle efter sigende vaere relateret til skildpadden fra myten, og derfor er den hellig. Efter templet saa vi Skildpaddetaarnet, som er bygget paa det sted, hvor generalen gav svaerdet tilbage til skildpadden. Vi har i oevrigt navngivet den udstoppede skildpadde Bob, da det synes som saadan et godt navn til en skildpadde.
Bagefter gik vi rundt paa maa og faa, bl.a. var vi rundt i den franske del af byen, som byder paa en del traditionelle franske byhuse, samt et stort, grimt hotel, der vist nok skulle vaere et af de fineste i Hanoi, og Det store teater. Vi saa ogsaa den katolske domkirke, som er en soelle efterligning af Notre Dame, naesten helt faldefaerdig, og gik derefter bare lidt rundt i den gamle bydel, og sugede indtryk til os. Hanoi er en by, hvor husene er bygget lag paa lag paa lag, og disse lag er en stor rodebunke af nyt, gammelt, og noget der ikke burde kunne staa. Trafikken hernede er et kapitel helt for sig selv, og virker naesten lovloes. Der findes vist nok trafikregler, som skulle vaere ensartede med de danske, men men men, virkeligheden er en helt anden. De utallige biler, knallerter, cykler og til tider busser, koerer paa maa og faa i et vanvittigt kaotisk trafiksystem, som er kendetegnet ved manglen paa system, og derfor boer man have et saerdeles vaagent oeje paa vejen, hvis man har sit liv kaert. Ydermere bliver hornet brugt ca. hvert halve sekund hernede, saa en ringen for oeret kan naesten ikke undgaas. Rome go home.
Indtil videre har vejret ikke vaeret fantastisk, overskyet, smaaregnende, blaesende og mellem 15-20 grader, ikke den stegeovn vi regnede med at skulle ned til, men vi blev enige om, at det var et fint vejr til storbytur. Forestil jer al bilosen blandet sammen med 40 graders varme... foej.
Ellers haaber vi I har det godt, vi har det i hvert fald super:)
De kaerligste kys, knus, kram og kaerlighed fra Uffe og Line
- comments