Profile
Blog
Photos
Videos
Saa er vi kommet tilbage efter 3 dages trekking i Ifugao i Filippinerne. Vi ankom til byen Banaue tidlig morgen den 21/2, hvor vi skulle have startet vores trek. Men vi blev enige med vores guide om, at udskyde det til dagen efter, saa vi kunne faa sovet ud efter den lange bustur fra Manila. Dette viste sig at vaere et klogt valg, for da vi stod op over middag efter en lille lur paa vores vaerelse, var det begyndt at regne (og hiking i bjergene i regnvejr skulle ikke goere turen meget nemmere). Vi tog en tur op til Banaues viewpoint, hvor vi fik en god udsigt ud over de imponerende 2.000 aar gamle risterasser. Vi fik fortalt, at disse terasser blev hugget ind i Ifugao bjerget af forfaedrene til de folk, der bor her i dag og, at de efter sigende er omraadets aeldste bjerg. Nogle haevder, at det er "verdens ottende vidunder" og terasserne benaevnes ofte som "Stairways to Heaven". Efter en overnatning i Banaue, startede vores trekking-tur tidlig morgen. Vi moedtes med vores guide efter morgenmaden og koerte med jeepney til trekkets startsted. Herfra skulle vi trekke i gennem bjergene til en lille landsby, Cambulo. Det tog omkring 4 timer (1 times opstigning, 2 timer paa lige straekning og 1 times nedstigning). Paa turen krydsede vi flere vandfald og havde den smukkeste udsigt ud over bjergene med de mange risterasser. Da vi ankom til Cambulo, fik vi et vaerelse paa et meget fint lille guesthouse, hvor vi hvilede benene i et par timer. Derefter tog guiden os med ud paa en lille gaatur i landsbyen, hvor vi kom forbi den lokale skole. Guiden fortalte os at nogle af boernene paa skolen havde over 1 times hiking (hver vej) gennem bjergene for at komme til og fra skole. Vi besoegte ogsaa nogle lokale familer, som boede i meget smaa huse under meget primitive forhold. Det var disse familier, der hver isaar dyrkede ris paa markerne (kun til eget forbrug) og naar risene var hoestet, var det boernenes job at klare resten af forarbejdet inden, risene kunne koges og spises (se billederne). Inden aftensmaden kom alle de lokale boern fra landsbyen hen til vores guesthouse for at optraede med sang og dans. Bagefter var det vores tur til at laere dem at synge et par danske sange. Det var super hyggeligt Dagen efter skulle vi videre til landsbyen, Batad, der ogsaa ligger smukt omgivet af risterasser. Vi gik paa meget smalle stier gennem bjergene og i en bagende hede. Paa vejen hertil besoegte vi et vandfald og vejen ned til vandfaldet gik af en HEL MASSE trapper, som ogsaa skulle benyttes, naar vi skulle op igen og videre til Batad. Dette havde naer taget livet af os ;)) Vi foelte smerterne i benene og sveden, der drev af os..... MEN VI KLAREDE DEN!!
og efter 4,5 times hiking var vi fremme i Batad. Her fik vi os et tiltraengt bad og en lille lur inden aftemsmaden og derefter var der faellessang omkring baalet sammen med nogle af guiderne fra omraadet. Paa 3.-dagen (altsaa i dag), gik turen tilbage mod Banaue. Vi startede tidligt i morges og gik igen ad meget smalle stier og paa ret alternative trapper af sten, der stak ud af vaeggene ;)) til vi kom til Banga-an, hvor vi igen blev hentet af en jeepney, som koerte os resten af vejen tilbage til Banaue. Det var en hiking-tur paa omkring 3 timer, der hovedsageligt gik opad - noget af en proevelse for vores i forvejen ret traette ben. Men nu sidder vi saa foran computeren tilbage i Banaue og er super stolte af os selv og super glade for, at vi tog paa denne trekkingtur for HOLD DA OP, HVOR HAR DET VAERET EN OPLEVELSE!! Vi tror virkelig paa, at vi har set noget af det smukkeste af Filippinerne og oven i koebet har vi moedt nogle dejlige mennesker, som vi har haft nogle hyggelige stunder sammen med, selvom turen til tider var virkelig haard!
I aften gaar turen tilbage til Manila, hvor vi ankommer i morgen tidlig og herfra vil vi forsoege at komme til oen, Boracay. Det var ikke helt en del af planen til at starte med, men vi hoerer at oen skulle vaere et besoeg vaerd og vi tror, at den kan tilbyde lige det, vi har brug for efter 2 trekking-ture meget taet paa hinanden - hvid sandstrand, kolde drikkevarer og et hyggeligt natteliv Efter Boracay gaar turen til oen Palawan og dernaest maaske en tur forbi Donsol (ikke helt fastlagt endnu), men meget mere om dette senere! Vi skal nok opdatere jer loebende, naar vi laver lidt om i rejseplanen. Vi haaber, at I alle har det godt derhjemme :))
P.S. Vi begynder at savne jer lidt hernede. Maaske nogle var friske paa at besoege os en tur?? I saa fald, saa tag endelig en pakke rugbroed med
- comments