Where did the time go?

Halvdelen af min tid i Cambodia er nu gaaet og hold da op, det er gaaet staerkt!
Jeg kan godt maerke at jeg begynder at kunne genkende byen Phnom Penh, gade systemerne, priserne og forhandlingsmaaderne. Men ogsaa vores tuktuk maend, vagten ved supermarked, den gamle dame der saelger sodavand overfor, og hvordan cambodiaenere ofte tager ting med et smil. Jeg er begyndt at foele mig hjemme her, tryk her og har intet problem med at finde rundt paa egen haand. Derfor er det underligt at jeg nu kun har 5 uger tilbage i dette land.

Hver 1. og 3. mandag i maaneden kommer der nye beboere og loebende flytter gamle ud. Det er en cyklus som man maa leve med, men det er lidt spoejst de mandage (som i dag) hvor der rundt om middagsbordet pludselig er helt fyldt med mennesker, hvoraf 16 du ikke har set foer, mens man ikke foeler at man har laert de nu gamle-nye ordentlig at kende endnu.
Samtidig er det trist at sige farvel til ens beboere. Vi startede 8 piger sammen: mig, Nina, Maria, Camilla, Melani, Simone og Josefine fra Danmark og Ying fra Malaysia. Naeste uge maa vi sige farvel til Ying, da hun kun skulle vaere her i 6 uger, og jeg er saa den naeste til at smutte. Deruden rejser Jarusha som jeg deler vaerelse med, og en del af de andre piger er ogsaa begyndt at rejse saa smaat. Men saadan er det jo.

KEP - a city of calm

Men netop fordi Ying snart rejser, var vi 6 af pigerne + en ny fyr Utha fra Japan, som tog sammen afsted i weekenden. Ying havde faaet lov til at bestemme destination, saa det blev havnebyen Kep. Byen er saerlig kendt for sit krabbemarkede og sin statue af en gigantisk blaa krabbe. Vi havde alle enten faaet fri eller lov at arbejde hjemmefra fredag (mig), saa vi kunne komme afsted med bussen kl.14.45. Aftenen inden havde jeg vaeret lidt sloej med en lille smule feber, og efter den 4 timer lange tur i en (syntes jeg) meget kold aircondition bus, var det bestemt ikke blevet bedre fredag aften. Efter noget boevl med at finde vores reservationer, og noget aftensmad hvor stoerstedelen bestilte toast med pommes frites (som aabenbart skal tage 30 min at lave!), gik jeg derfor omkuld halv ni den foerste aften.

Baadtur og sygdom

Dagen efter gik det ikke bedre med feberen, og den tilsvarende hovedpine, muskeloemhed og ondt i halsen. En god influenza var lige hvad jeg havde taget med paa ferien... Men det skulle ikke holdemig helt tilbage! Morgenen gik med solbadning og laesning ved poolen, og lidt foer middag tog vi en tuktuk ned til havnen for at tage en baad ud til Rabbit Island. Det er en lille oe, en halv time med baad fra fastlandet, som har faaet sit navn fordi den skulle lige en kanin (ved ikke hvad de har drukket). Efter en fin baadtur ankom vi alle til en fin oe, med palmetraer, jungle, smaa bungalows, haengekoejer, lidt strand, og ikke saa mange mennekser - dejligt. Vi maatte skrupsultne vente omkring 45 min paa at de kunne lave nuddelsuppe og en sandwich med seafood - det gaar altsaa ikke hurtigt med maden i Cambodia. Men sandwichen, den var god!! Efter mad havde jeg det lidt skidt, men fik alligevel skubbet med med ud og gaa en lille tur gennem junglen til en afliggende strand. Maatte dog erkende at det var hvad mine kraefter kunne holde til, og maatte gaa tilbage rimlig hurtig igen, og ligge i en haengekoeje. Men saa igen, hellere vaere syg i en haengekoeje paa en oe, end hjemme i PnP.

Efter vi var kommet tilbage til fastlandet med baaden igen, tog vi ud til Keps krabbemarked for at finde aftensmad. Krabbemarked bestaar ikke af et marked som saadan, men af krabberestaurenter paa stribe som ligge nede ved vandet. Vi vaelgte en som havde levende krabber ude foran, saa man kunne se kvaliteten af sin mad foer man spisete den ;) Det smagte virkelig godt saadan nogle helt friske krabber, om end det var noget snasket og besvaerligt at spise.

Den sidste dag i Kep var vi tre som tog en tuktuk op ad en meget bumlet vej til Kep's sommerfugle reservat. Jeg havde stadig feber, men syntes ikke at det var ligesaa slemt som dagen foer. Reservatet var ikke saa stort, men tilgengaeld var det gratis. Der var mange smukke sommerfulge og nogle var paa stoerelse med en lille fugl. Dog fik vi fortalt at de kun lever 2 uger, saa det er et kort liv.
Senere samme dag tog vi bussen hjem til PnP - nu uden samme frysende aircondition, men tilgengaeld med meget smaa saeder og ujusterbare rygge. Haardt for en sygdomssmadret krop, og feberen toppede da ogsaa samme aften.

Tilbage igen

Det er nu tirsdag i dag, og efter 5 sygedage er jeg nu rask. FEDT! Jeg er glad for at jeg kom ud i weekenden, da jeg ville have kedet mig ihjel i en sygeseng i PnP. Paa den anden side tror jeg at det gjorde godt at jeg til gengaeld tvang mig til at blive i sengen hele mandagen, godt hjulpet paa vej af Grey's Anatomy! I morgen er en ny arbejdsdag, med en ny pige, Joy, fra Australien! Saa det blir fedt! Billeder fra Kep ligger her paa bloggen :)